96 procent - så mange børn og unge oplever brud på deres rettigheder, når de arbejder.
Knap en tredjedel får ikke instruktion i, hvordan arbejdsskader undgås. Det betyder blandt andet, at 10 procent af de unge får en arbejdsskade, og at 20 procent får fysiske mén, fx hovedpine, udslæt og ondt i ryggen.
Det er ikke prangende. Men det er på det bagtæppe, at man nu vil sende folkeskoleelever ud i juniormesterlære.
En ordning, der skal bringe praksisfagligheden tættere på elever i folkeskolen, men som på grund af et uklart lovgrundlag i praksis kan blive en uhensigtsmæssig afløser for elevernes ret til undervisning, der samtidig baner vej for overskridelse af børnenes rettigheder.
Og nok forsøger ministeren at mane til ro ved at forsikre om, at der bliver fastsat arbejdsmiljøkrav inden sommer. Men det er for sent og kan slet ikke stå alene.
Uklare rammer spænder ben for succes
Når en elev vælger en juniormesterlæreordning i en virksomhed, betyder det potentielt, at over 1000 af de undervisningstimer, eleven ellers skulle have tilbragt i folkeskolen, tilbringes på en (voksen) arbejdsplads.
Ordningen gælder for elever i 8.-9. klasse. Der er derfor tale om en aldersgruppe, der som udgangspunkt slet ikke må arbejde - kun hvis arbejdet falder under de særlige undtagelser og specifikke forhold og vilkår, som står i arbejdsmiljøloven.
Det burde få alarmklokkerne til at bimle hos alle voksne, der arbejder med børn i den undervisningspligtige alder.
Og som minimum få Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet til at skitsere nogle helt tydelige rammer for ordningen, som både sikrer elevernes ret til undervisning og ret til beskyttelse fra arbejde, der kan skade deres sikkerhed og sundhed.
Må elever i juniormesterlære for eksempel sidde bag kassen i et supermarked? Må de arbejde på en byggeplads?
I hvilket tidsrum og hvor mange timer om dagen, må de arbejde? Hvornår gælder arbejdsmiljøreglerne, og hvornår gælder undervisningsmiljøreglerne? Hvad er skolelederens ansvar, og hvad er virksomhedens?
De ubesvarede spørgsmål stiller kommuner og skoler i en urimelig situation i forhold til at implementere ordningen. Det indebærer en betydelig risiko for hullede og ufærdige lokale løsninger.
Det kan vi ikke byde elever, som vælger en juniormesterlæreordning til og dermed en adgangsgivende afgangseksamen fra. Alle elever skal klædes på til videre uddannelse og derfor skal vi insistere på, at der er klarhed omkring rammer og ansvarsfordeling.
Krav til virksomhederne er nødvendige
Selvfølgelig vil langt de fleste virksomheder forsøge at løfte opgaven med at have unge mennesker i juniormesterlære så godt, som de overhovedet kan. Det er positivt. Men gode intentioner er ikke nok.
Det er statens ansvar at beskytte børn mod arbejde, der kan skade deres helbred, udvikling eller uddannelse.
Det står i Børnekonventionen, og derfor skal staten selvfølgelig også være sit ansvar voksent, når det kommer til juniormesterlæreordningen.
Derfor skal vi stille krav til de virksomheder, der i fremtiden ønsker at tage imod elever i juniormesterlære.
Det er blandt andet afgørende, at de medarbejdere, der skal fungere som kontaktpersoner for eleverne, er klædt på til den store opgave, det er at have undervisningspligtige elever i lære.
Det vil forventeligt kræve en gedigen opkvalificering i mange tilfælde.
Derudover er det indlysende, at virksomhederne skal være omfattet af reglerne for indhentelse af børneattest, og at der tages eksplicit stilling til elevens rettigheder hvis enten eleven, skolen eller virksomheden ønsker at stoppe samarbejdet.
Det er nogle af de afgørende komponenter, der skal være styr på, hvis ordningen skal imødekomme elevernes ret til uddannelse og beskyttelse fra arbejde, der udgør en risiko for deres sikkerhed og sundhed.
At have børn i lære på en voksenarbejdsplads er ikke en loppetjans. Det må vi aldrig tage let på.