”Jeg ka' ikk' sidde stille mere (…) Det må være på tide, at I ved det snart. (…) For mig at sidde stille, det er slet ikke rart (…) Hver gang jeg bevæger mig, så ser jeg ting klart".
Man skulle næsten tro, at de gode folk i Trivselskommissionen så med, da Felix, Bastian, Noah og Jaden fra Rødovre i lørdags vandt årets MGP med sangen ”Lyst til at hop”. Badet i guld, glimmer og klapsalver zoomede drengegruppen nemlig ind på nogle af grundpillerne i kommissionens omfattende arbejde: Fællesskab, fysisk aktivitet og fritidsliv. Og ligesom drengene fra MGP efterlyser tid og plads til bevægelse og leg, adresserer kommissionen også, at det er dele af børns liv, der med fordel kan styrkes. Og i Børnerådet stemmer vi i. Fordi børn har ret til at udfolde sig kropsligt, være en del af et fællesskab og til at dyrke fritidsaktiviteter.
Derfor hilser vi det meget velkomment, at man nu politisk stiller hold og er positivt stemt over for at styrke rammerne omkring børn og unges udfoldelsesmuligheder med bl.a. øget fokus på bevægelsesglæde og deltagelsesmuligheder i fritids- og foreningslivet. Og at børn dermed får bedre mulighed for at udfolde sig både kropsligt og kulturelt. Det er enormt positivt, ligesom kommissionens fokus på rettidig støtte og en tidssvarende pædagogisk praksis er kærkommen. Det skal bane vej for, at børn og unge engageres og inddrages, så de oplever at have medindflydelse på deres eget liv, som de har ret til.
Det er elementer, der vil styrke sikkerhedsnettet under vores børn og unges trivsel. Og det er positivt. Men vi ved også, at det kræver andet end kække bemærkninger fra en kommissionsformand og et par ministre på en fodboldbane, hvis de gode ambitioner skal omsættes til at skabe bedre betingelser for gode børne- og ungeliv.
Det bliver et langt, sejt og udfordrende træk. Men vi skal i gang, for børnene og de unge har ventet længe nok.
Ryk sammen i trivselsbussen
I Børnerådet har vi, sammen med 17 andre centrale stemmer i trivselsdebatten, understreget behovet for et vedvarende og målrettet fokus på børns trivsel. Kommissionens arbejde er et vigtigt skridt i den retning og en anledning til, at alle relevante aktører rykker sammen i bussen og skubber på for, at anbefalingerne bliver gjort til virkelighed.
Her melder vi som Børneråd klar til at bistå med viden og en rettighedsbaseret tilgang til trivselsdagsordenen. For selvom vi grundlæggende er positivt stillede over for kommissionens rapport, står det i flere henseender uvist hen, hvor og hvordan anbefalingerne indfries. I Børnerådet kommer vi til at følge anbefalingernes fortsatte liv, og vi er blandt andet optagede af:
- at børn i udsatte positioner rummes i udmøntningen af alle anbefalinger. Vi ved, at der er en social slagside i forhold til trivsel – at børn i udsatte positioner mangler vigtige beskyttelsesfaktorer mod at ende i mistrivsel. Det adresserede formanden for kommissionen, Rasmus Meyer, også på tirsdagens pressemøde. Derfor skal disse børn, deres vilkår og muligheder tænkes ind i udmøntningen af hver enkelt anbefaling. På den måde bliver både skole, fritidstilbud- og interesser, rettidig støtte og en stærk pædagogisk praksis en del af det sikkerhedsnet, disse børn har ret til, men ellers kan mangle.
- ikke at se sprogbrug som et quick fix. Det er helt på sin plads, at kommissionen efterlyser et opgør med ”diagnose-retorikken” og en skelnen mellem mistrivsel og modgang. Men det må ikke ske på bekostning af, at de børn og unge, der reelt er i mistrivsel, får den hjælp, de har brug for. Sprogligt fifleri er ikke et quick fix. Det kan sikkert belejligt nok ændre nogle tal i en statistik, men det løser ikke børnenes problemer. Hvis vi negligerer børnenes psykiske udfordringer, modarbejder vi samtidig den heling og behandling, som de har ret til.
- at den tidlige indsats anerkendes som en investering i gode børne- og ungeliv. Trivselskommissionens anbefalinger er en oplagt anledning til en politisk anerkendelse af, at penge investeret i vores børns første år, kommer tifoldigt igen. Derfor bør man fra politisk hold sørge for rammer og ressourcer, der understøtter god kvalitet i vores dagtilbud specifikt og pædagogisk praksis generelt - samt tidlig opsporing gennem sundhedsplejen.
- at sikre efterlevelse af unges rettigheder, når de har et fritidsjob. Trivselskommissionen istemmer sig regeringens målsætning om at få flere unge til at få et fritidsjob. Tanken er sympatisk og intentionen god. Problemet er bare, at det arbejdsmarked, som de unge sendes ud på, slet ikke er rustet eller gearet til den opgave. Vi har i Børnerådet gentagne gange skitseret, hvordan unges rettigheder på nuværende tidspunkt har trange kår på arbejdsmarkedet – med bl.a. arbejdsskader og øget risiko for ubehagelige oplevelser til følge. Det kan vi ikke byde de unge, der bruger deres fritid på (voksen)arbejdspladser. Derfor skal der selvfølgelig sættes massivt ind, så vi kan få vendt den sløje statistik, inden endnu flere unge sendes ud i fritidsjob.
Vi glæder os nu til, at politikerne sætter strøm til kommissionens anbefalinger – og ikke mindst finder de økonomiske ressourcer, det kræver at gøre dem til virkelighed. For børnene fortjener mere end flotte ord ved et højbord i Hafnia Hallen. De fortjener handling.
