Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance har de seneste uger turneret Europa rundt med et klart budskab: EU’s lovgivning, der blandt andet bekæmper misinformation og ulovligt indhold på sociale medier er en trussel mod ytringsfriheden og kan sammenlignes med sovjetisk censur.
Det er en påstand, der ikke alene er absurd, men også farlig. Regulering, der skal skabe sikrere online miljøer, handler naturligvis ikke om censur, men om beskyttelse mod digitale overgreb, svindel og skadeligt indhold.
Den menneskelige pris for manglende regulering og håndhævelse er stor
Hver dag ser vi de direkte konsekvenser af manglende regulering og håndhævelse på de sociale medier. I vores organisationer møder vi børn og unge, der ikke føler, at de kan slukke for skærmen, fordi sociale mediers fastholdelsesmekanismer er for stærke. Vi er i kontakt med kvinder, der stalkes, kontrolleres og udsættes for overgreb online. Børn, der groomes og eksponeres for dybt skadeligt indhold, som bl.a. drabsvideoer. Unge drenge og mænd, der udsættes for fænomenet ’sextortion’, hvor de trues af kyniske bagmænd til at overføre flere og flere penge, så deres intime billeder ikke offentliggøres. Ligesom vi taler med helt almindelige danskere, der er blevet svindlet for svimlende summer gennem reklamer på fx Facebook.
Sociale medier og andre digitale tjenester skal gøre meget mere for at forhindre vold, overgreb og ulovligt indhold på deres platforme. Ligesom vi skal tage et opgør med fastholdelsesmekanismer, som kan skabe afhængighed og uønsket skærmforbrug. Platformene tager langt fra ansvaret på sig. Tværtimod. Det står derfor lysende klart for os, at der ikke er brug for mindre regulering af digitale tjenester, men langt mere.
EU skal bane vejen
Sidste år rullede EU sit nye tunge skyts ud: Forordningen om digitale tjenester (DSA), som netop skal bekæmpe nogle af disse store udfordringer. Forordningen stiller større krav til de store platforme med over 45 millioner brugere indenfor EU, det vil sige sociale medier som blandt andet TikTok, Facebook og Snapchat.
Med forordningen i ryggen, kan Kommissionen udskrive bøder på op til seks procent af tjenesternes globale, årlige omsætning. Tech-giganterne kan altså blive tvunget til at gribe rigtig dybt i lommerne, hvis de ikke beskytter brugerne godt nok.
Kommissionen har allerede igangsat flere store sager, og det huer hverken den amerikanske præsident Trump eller de amerikanske tech-giganter, der står bag ham. Trumps ”first buddy”, Elon Musk, som ejer den sociale platform X, har bl.a. en undersøgelse hængende over hovedet, som, hvis der falder dom i sagen, kan koste ham mange millioner euro. Derfor overrasker det ikke, at Musk presser på for deregulering.
Fra dansk side er tonen en helt anden. Regeringens trivselskommission har blandt andet for nyligt anbefalet, at Danmark fortsat presser på i EU for en strammere regulering og håndhævelse af digitale tjenester. Ligesom digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, i forbindelse med behandlingen af et borgerforslag om forbud mod specifikke sociale medier for børn har givet udtryk for, at hun og regeringen med det kommende EU-formandskab vil ”…presse på for stærkere regulering af afhængighedsskabende sociale medie-platforme og for en fælles europæisk indsats for at beskytte børn og unge online”.
Det er alt sammen rigtig positivt, men hvis det står til den amerikanske regering og de store amerikanske tech-virksomheder, skal vi gå i den modsatte retning. De vil have friere rammer, færre forpligtelser og mindre ansvar. Trump-administrationen har blandt andet for kort tid siden meldt ud, at de vil igangsætte en undersøgelse af, om EU tilskynder amerikanske virksomheder til at udvikle eller anvende produkter og teknologi på en måde, der undergraver ytringsfriheden eller fremmer censur.
Det handler ikke om ytringsfrihed, men profit
Spredning af skadeligt indhold, der udsætter børn for fare, er ikke ytringsfrihed, der bidrager positivt til den offentlige samtale. Alle har ret til at udtrykke deres holdninger, men ingen har ret til at sprede desinformation, der undergraver demokratiet, ligesom ingen bør have frihed til at dele intimt materiale af andre uden samtykke, svindelannoncer eller radikaliserende indhold.
Vi har aldrig haft ubegrænset ytringsfrihed, men balanceret friheden i lyset af andre rettigheder og straffeloven. Hvis trusler og forhånelser af mindretal får frit spil, har det alvorlige konsekvenser for en lang række mennesker. Det betyder også, at store dele af befolkningen holder sig fra at bruge deres ytringsfrihed i frygt for chikane. Det viser flere undersøgelser, senest en analyse fra Trygfonden foretaget af Analyse og Tal.
Den amerikanske kamp for deregulering handler ikke om at forsvare ytringsfriheden, men derimod om egne økonomiske interesser. De sociale medieplatforme er i hård konkurrence, hvor parametre som trafik, engagement og brugertid vægtes højere end hensynet til brugernes rettigheder. Mere moderation og et opgør med fastholdelsesmekanismer på platformene kan betyde, at tjenesterne mister terræn og annoncekroner.
Danmark skal gå forrest
Vi skal fortsætte den linje, som EU har lagt. Den danske regering har en vigtig rolle at spille i dette arbejde, og vi opfordrer den til at fortsætte kampen for fælles europæisk regulering og en håndfast håndhævelse. Det kommende danske EU-formandskab er en oplagt anledning til offentligt at vise vejen.
USA har valgt en ny kurs. Den kurs skal ikke diktere, hvordan vi skal beskytte brugere på nettet i Europa. Nu skal vi og EU stå fast og sende et tydeligt signal om, at hensynet til online beskyttelse og rettigheder vejer tungere end tech-giganternes pengepung. For børnene, kvinderne, minoriteterne, forbrugerne – og for os alle sammen.
Selv når tech-regulering bliver en brik i et storpolitisk magtspil.
Debatindlægget er bragt i Politiken d. 21. marts 2025.