Uklart regelgrundlag for juniormesterlæreordning kan få alvorlige konsekvenser for eleverne

Bekendtgørelse om juniormesterlære udmønter de nærmere regler for juniormesterlæreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a. Børnerådet har udtrykt vores overordnede bekymring for indførelsen af  juniormesterlæreordningen i vores høringssvar til folkeskolens kvalitetsprogram

Vi tager vedtagelsen af juniormesterlæreordningen til efterretning, men har en række konkrete bekymringer i relation til den nærmere udmøntning af elevers praktik i virksomheder. Efter vores opfattelse skal de bekymringer afklares, førend ordningen kan implementeres. 

Børnerådet anbefaler derfor i dette høringssvar, at:

• det afklares eksplicit, hvilke arbejdsmiljøregler (og undervisingsmiljøregler), der gælder for elever 
  i juniormesterlære. Og at disse regler kommunikeres tydeligt til kommuner og virksomheder. 
  
  
• Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Beskæftigelsesministeret kigger på mulighederne for at etablere en ”unge-arbejdsmiljøcertificering” til virksomheder, der ønsker at have elever i juniormesterlære. 
  
  
• kontaktpersonens ansvar og kompetencer skærpes i udkastet. Der skal desuden være krav om, at 
  praktikaftalen forholder sig til, hvordan praktikken understøtter elevens læring og udvikling og 
  bidrager til opfyldelse af folkeskolens formål. 
  
  
• virksomheder med elever i juniormesterlæreordning omfattes af kravet om indhentelse af børneattester.
  
  
• skolelederens tilsynsforpligtigelse beskrives nærmere i et vejledningsmateriale, så det bliver tydeligt, hvad der ligger i opgaven. 
  
  
• det tydeliggøres, at eleven ikke kan pålægges udgifter i forbindelse med et juniormesterlæreforløb. 
  
  
• praksisfaglighed skal være til stede – uanset om eleverne vælger juniormesterlæreordningen til eller ej. Juniormesterlæreforløbene skal desuden organiseres med en indbygget fleksibilitet, der sikrer at eleven fortsat kan opleve sig som en vigtig del af klassefællesskabet. 
  
  
• bekendtgørelsen forholder sig til, om og eventuelt af hvilke årsager en virksomhed kan afbryde samarbejdet, og hvor længe eleven kan fortryde sit valg om en juniormesterlæreordning.

Anbefalingerne uddybes herunder.

Uklart regelgrundlag udfordrer elevernes ret til beskyttelse under praktik 
Elever i 8.-9. klasse er typisk mellem 13 og 15 år. De udgør derfor en aldersgruppe, som i udgangspunktet ikke må beskæftiges ved arbejde, jf. arbejdsmiljølovens § 60, stk. 2. 

Der er lavet en række undtagelser til denne regel. Bl.a. at børn og unge, der er fyldt 13 år kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår. Disse er defineret i bekendtgørelse om unges arbejde § 29 og tilhørende bilag 7 (liste med, hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med). I bekendtgørelse om unges arbejde § 30, stk. 1 tillades det desuden, at børn og unge, der er fyldt 13 år, under kortvarig erhvervspraktik må udføre andre former for arbejde end de, der er nævnt i bilag 7. Det skal ske under forudsætning af, at arbejdet ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sundhed. For unge, der er fyldt 14 år, tillades det videre, at de under kortvarig erhvervspraktik må udføre andet arbejde end det, der er nævnt i stk. 1. Det skal ske under forudsætning af, at arbejdet ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sundhed, jf. bekendtgørelse om unges arbejde § 30, stk. 2. 

I en juniormesterlæreordning må det forudsættes, at elevens praktik rækker ud over, hvad der kan betragtes som ”kortvarig erhvervspraktik”. 

Derfor står skoleledere og virksomheder på et mangelfuldt og uklart lovgrundlag i forhold til at indgå aftaler om praktik i en virksomhed. Udkastet til bekendtgørelse om juniormesterlære er ikke tilstrækkelig præcis i forhold til, hvilket konkret lovgrundlag skolens ledelse skal godkende praktikaftaler ud fra - og dermed heller ikke, hvilket lovgrundlag de skal føre tilsyn med. Det får således direkte betydning for elevernes ret til beskyttelse, hvis de vælger en juniormesterlæreordning. 

Må elever i juniormesterlære fx sidde bag kassen i et supermarked? Må de arbejde på en byggeplads? I hvilket tidsrum og hvor mange timer om dagen, må de arbejde på deres praktiksted? Hvornår gælder arbejdsmiljøreglerne, og hvornår gælder undervisningsmiljøreglerne? 

Der er en lang række ubesvarede spørgsmål. Det er derfor på det foreliggende grundlag svært at forestille sig, at virksomhederne med sikkerhed kan oplyse, ”at de har kendskab til og efterlever arbejdsmiljøregler mv.”, jf. udkastet til bekendtgørelsen § 5, stk. 2. 

Det er på den baggrund Børnerådets klare anbefaling, at det bør afklares eksplicit, hvilke arbejdsmiljøregler (og undervisingsmiljøregler), der skal gælde for elever i juniormesterlære. Og at dette kommunikeres klart og tydeligt til kommuner og virksomheder, inden juniormesterlærerordningen træder i kraft. Det må anses som en skærpende omstændighed, at juniormesterlæreordningen etableres som en undtagelse til den ellers klare hovedregel i dansk arbejdsmiljølovgivning om, at børn under 15 år ikke må beskæftiges ved arbejde. 

Unge er i forvejen udsatte og oplever mange brud på deres rettigheder, når de arbejder 
Juniormesterlæreordningen etableres på et baggrundstapet af i forvejen store udfordringer på det danske arbejdsmarked i forhold til efterlevelsen af børn og unges rettigheder.

Vi ved fra forskning, at børn og unge udgør en særligt udsat gruppe på arbejdsmarkedet, bl.a. i forhold til antallet af arbejdsulykker, kemiske belastninger, fysiske belastninger samt uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. 

De tilrådeværende tal er meget bekymrende. Overordnet oplever 96 % af de unge mellem 13-17 år brud på deres rettigheder i deres ansættelsesforhold, fx i forhold til overskridelse af regler for arbejdstid og pauser

I forhold til de unges fysiske arbejdsmiljø oplever ca. en tredjedel af de unge mellem 13-17 år, at de mangler instruktion i tunge løft, træk, brug af maskiner, brug af kemikalier mm. i forbindelse med deres arbejde. Det har bl.a. den konsekvens, at ca. 30 % af de unge mellem 13-17 år løfter eller skubber mere, end det er tilladt, og at knap otte % af de unge mellem 13-17 år oplever at få en arbejdsskade

Forskning har desuden dokumenteret, at arbejdsmiljøpåvirkninger har en akkumuleret effekt, dvs. at jo tidligere børn og unge udsættes for fx kemikalier og ”vådt arbejde” - desto større risiko for udvikling af hudlidelser. Ligesom tidlig debut med hårdt fysisk arbejde giver en større risiko for senere langtidssygefravær og førtidspension

Også i forhold til de unges psykiske arbejdsmiljø er det Børnerådets opfattelse, at der er grund til bekymring. Vi ved bl.a., at unge er mere udsatte for seksuel chikane end ældre kollegaer. Dertil kommer, at en række af de virksomheder, som kan være relevante ind i et juniormesterlæreforløb, kan være inden for brancher, som desværre kendetegnes ved udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, fx detailhandlen og hotel- og restaurationsbranchen. 

Det er Børnerådets opfattelse, at der på tværs af brancher skal rettes væsentligt op på efterlevelsen af de unges rettigheder, når flere unge debuterer endnu tidligere på arbejdsmarkedet end i dag. Særligt i lyset af, at de unge i en juniormesterlæreordning, arbejder som led i opfyldelsen af deres undervisningspligt. Det er Børnerådets vurdering, at der skal en særlig indsats til, netop på grund af de store udfordringer i forhold til unges arbejdsmiljø og unges særlige ret til beskyttelse.

Børnerådet anbefaler derfor, at Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Beskæftigelsesministeret kigger på mulighederne for at etablere en ”unge-arbejdsmiljøcertificering” til 
virksomheder, der ønsker at have elever i juniormesterlære. Et sådan initiativ vil kunne samtænkes med 
de nye og lempede regler for fritidsjob til unge. 

Kravene til kontaktpersonen og dennes ansvar og kompetencer skal skærpes 
Når en elev vælger en juniormesterlæreordning i en virksomhed, betyder det potentielt, at over 1000 af de undervisningstimer, eleven ellers skulle have tilbragt i folkeskolen, tilbringes på en (voksen) arbejdsplads. 

Derfor er det afgørende, at praktikstedet stiller en relevant kontaktperson til rådighed, som dels har ansvar for, at den unge bliver taget godt i mod, og dels har ansvar for samarbejdet ud i virksomheden og med den unges skole. Det kræver, at vedkommende bliver klædt fagligt på til opgaven og forstår, at han/hun har en særlig opgave i forhold til, at den unge trives socialt på praktikstedet og udvikler sig. 

Det bemærkes desuden, at det fx også bør være kontaktpersonens ansvar, at reglerne i undervisningsmiljøloven efterleves i det omfang dele af elevens ophold i virksomheden kategoriseres som 
undervisning og ikke arbejde. 

Det er nødvendigt at forlange, at virksomheden prioriterer tid (og ved behov faglig opkvalifcering) til den eller de medarbejdere, der skal fungere som kontaktpersoner. Det skal ske i og med, at et juniormesterlæreforløb træder i stedet for almindelig undervisning. Det er den modydelse, der med rimelighed kan forventes af virksomheden, når de modtager elever under uddannelse, som ikke får løn. Det er derfor Børnerådets anbefaling, at kontaktpersonens ansvar og kompetencer skærpes i udkastets § 7. 

Det er desuden Børnerådets opfattelse, at praktikaftalen skal forholde sig til, hvordan praktikken understøtter elevens læring og udvikling og bidrager til opfyldelse af folkeskolens formål. Et krav herom bør efter Børnerådets opfattelse indsættes i oplistningen i udkastets § 8. 

Virksomheder bør omfattes af reglerne for indhentelse af børneattest 
Eleven må betragtes som havende en fast tilknytning til virksomheden (modsat kortvarig erhvervspraktik), da eleven potentielt opholder sig i mange timer og over en længere periode i virksomheden. Derfor er det Børnerådets vurdering, at virksomheder, der har elever i juniormesterlære, bør omfattes af reglerne for indhentelse af børneattester. 

Børnerådet anbefaler derfor, at virksomheder med elever i juniormesterlæreordning omfattes af kravet om indhentelse af børneattester, og at dette krav kommer til at fremgå eksplicit af oplistningen i udkastets § 8. 

Skolelederen skal understøttes i kompetent godkendelse af praktikaftale og tilsyn med virksomheder
Kommuner og skoler står med en helt ny opgave, når de skal etablere mulighed for, at eleverne skal kunne tilvælge en juniormesterlæreordning. Her mangler kommuner og skoler ikke alene et klart lovgrundlag, men også at blive klædt på til at godkende praktikaftaler og føre et kompetent tilsyn med, at arbejdsmiljøet for de unge efterleves. 

Det kan ikke forventes, at en skoleleder uden videre har de nødvendige forudsætninger og kompetencer til at kunne godkende en praktikaftale, herunder garantere efterlevelsen af arbejdsmiljøregler. Også her 
vil det hjælpe, at de relevante virksomheder bliver ”unge-arbejdsmiljøcertificeret”, så skolelederen i en 
godkendelse af en praktikaftale kan lægge vægt herpå. 

Selv med klare regler og en ”unge-arbejdsmiljøcertificering” vil kommunen og skolelederen stå med en ny 
opgave i forhold til at føre et kompetent tilsyn med, at praktikaftalen overholdes - herunder om elevens 
ret til et godt undervisning- og arbejdsmiljø efterleves, og om praktikken bidrager til opfyldelsen af 
folkeskolens formål. Det fremstår desuden uklart, hvad arbejdstilsynets rolle er i forhold til elever i juniormesterlære - herunder om deres tilsynsforpligtigelse omfatter forholdene for elever i juniormesterlære, og hvordan elever kan klage over forhold på praktikstedet. 

Det er Børnerådets anbefaling, at skolelederens tilsynsforpligtigelse beskrives nærmere i et vejledningsmateriale, så det bliver tydeligt, hvad der ligger i opgaven - herunder løbende kontakt med kontaktperson, faste møder, besøg på virksomheden, snitflade til arbejdstilsynet mm.

Elever skal ikke kunne pålægges udgifter i forbindelse med juniormesterlæreordningen 
Da vederlagsfri undervisning er en grundlovssikret rettighed, er det Børnerådets opfattelse, at formuleringen i udkastets § 8, stk. 1, nr. 8 er uheldig. Den kan skabe tvivl om, hvorvidt elever kan pålægges fx at indgå i en frokostordning på praktikstedet. Når praktikken sker som led i opfyldelse af elevens undervisningspligt, bør der ikke herske tvivl om, at det er eleven og forældrene, der bestemmer, om eleven medbringer en madpakke eller indgår i en eventuel frokostordning på arbejdspladsen. 

Ud over spørgsmålet om frokost vil der kunne opstå spørgsmål om betaling for eventuelt påkrævet udstyr, fx sikkerhedssko, arbejdstøj og lignende. Det er Børnerådets opfattelse, at det bør kommunikeres eksplicit til kommuner, skoler, forældre og elever, at også sådanne eventuelle udgifter påhviler kommunen. 

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at formuleringen i udkastets § 8, stk. 1, nr. 8 ændres, og at det 
samtidig tydeliggøres i enten bekendtgørelse og/eller vejledningsmateriale, at udgifter til eventuelt 
påkrævet udstyr altid vil påhvile kommunen. 

Alle elever har både ret til praksisfaglig undervisning og til at være en del af fællesskabet 
Skolestrukturmæssigt står kommunerne over for en stor opgave i forhold til at implementere 
juniormesterlæreordninger lokalt. De enkelte kommunale løsninger vil bl.a. afhænge af, hvor mange 
elever, der ønsker at indgå i ordningen, antal interesserede virksomheder, kommunens øvrige skoletilbud, kommunens geografiske – og infrastrukturmæssige forudsætninger i forhold til befordring mm. 

Af disse grunde vil det forventeligt blive nogle meget forskellige løsninger på tværs af landet, og eleverne 
kan opleve, at det vil variere, hvor attraktivt et juniormesterlæreforløb er – alt efter hvilken kommune eleven bor i. Fx vil det blive forskelligt fra kommune til kommune, om elever, der tilvælger et juniormesterlæreforløb, kan blive i egen klasse, eller om de samles i én eller flere ”juniormesterlæreklasser”. Det vil forventeligt også have betydning for nogle elevers valg. 

Børnerådet erkender, at det er vilkåret, men har også en opmærksomhed på, at det ikke må have den konsekvens, at det i praksis bliver kommuneafhængigt, om elever tilbydes mere praksisfaglighed end i 
dag. På samme måde har vi en opmærksomhed på vigtigheden af, at juniormesterlæreordningerne tilrettelægges på en måde, der tilgodeser elevernes oplevelse af at være en del af et klassefællesskab. Vi er desuden optaget af, at forløbene organiseres med en fleksibilitet, der tilllader elever i juniormesterlæreforløb at være væk fra praktikken i perioder for at deltage i aktiviteter i regi af elevens klasse, fx tværfaglige- og projektorienterede forløb eller trivselsfremmende aktiviteter. 

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at det i et kommende vejledningsmateriale bliver tydeliggjort over for kommunerne, at praksisfaglighed ikke alene varetages i juniormesterlæreforløb. Her har særligt de kommuner, hvor tilslutningen til en juniormesterelæreordning af forskellige årsager bliver lav, et ansvar for, at praksisfaglighed tænkes ind i skolens undervisning på anden vis. Ligesom det er vores anbefaling, at et kommende vejledningsmateriale adresserer vigtigheden af, at juniormesterlæreforløbene organiseres med enindbygget fleksibilitet, der sikrer at eleven fortsat kan deltage meningsfuldt i – og opleve sig som en vigtig del af – klassefællesskabet. 

Manglende klarhed over, hvad eleven har ret til, hvis et juniormesterlæreforløb afbrydes 
Det er forventeligt, at et juniormesterlæreforløb i en virksomhed i nogle tilfælde afbrydes før tid. Det kan fx være, hvis virksomheden ikke lever op til praktikaftalen, som udkastet forholder sig til i § 9, stk. 2. Der kan dog også være tilfælde, hvor eleven af forskellige årsager fortryder sit valg og ønsker at vende tilbage til den almindelige undervisning, eller at virksomheden af den ene eller anden årsag ønsker at afbryde samarbejdet, hvilket udkastet ikke forholder sig til. 

Det er Børnerådets opfattelse, at bekendtgørelsen bør forholde sig til det scenarie, hvor virksomheden ønsker at afbryde et samarbejde, eller hvor en elev enten fortryder sit valg eller ikke ønsker at erstatte en ophørt praktik i en virksomhed med et praktisk undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse, som det ellers er foreskrevet i udkastets § 9, stk. 2, 3. pkt. 

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at bekendtgørelsen forholder sig til, om og eventuelt af hvilke årsager en virksomhed kan afbryde samarbejdet, og hvor længe eleven kan fortryde sit valg om en juniormesterlæreordning. I den forbindelse skal det tydeliggøres, hvordan elevens ret til supplerende 
undervisning imødekommes, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 5. Den omstændighed, at de praktiske/musiske 
prøver allerede ligger i 8. klasse understreger behovet for at tydeliggøre, hvordan eleven er stillet, da det allerede herefter kan være ”for sent” at opnå en adgangsgivende afgangseksamen. 

I Børnerådet håber vi meget, at de indkomne høringssvar giver anledning til ændringer og ikke mindst et tydeligere regelgrundlag. Og vi stiller os gerne til rådighed for eventuel uddybning af vores bekymringer. 

Med venlig hilsen