Hvis socialtilsynet forringes sætter vi samfundets allermest sårbare børn og unge i en endnu mere sårbar position

Lovforslaget realiserer ”Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet”, hvoraf det ene omhandler effektivisering af socialtilsyn. Initiativet bygger på Tranæs-udvalgets anbefalinger. Lovforslaget medfører blandt andet, at der skal føres tilsyn på baggrund af en risikobaseret tilgang, og at tilsyn går fra at være årlige til at være hvert andet år for plejefamilier og hvert tredje år for børne- og ungehjem. Derudover skal tilsynet fremadrettet alene sikre, at tilbuddet har den fornødne kvalitet, og kvalitetsmodellens score går fra at være skalabaseret til at være binær.

Lovforslaget medfører en kraftig reduktion af socialtilsynenes budgetter, hvilket gør, at tilsynstrykket på kommunerne lettes med 30 %.

Børnerådet er, ligesom en lang række andre organisationer, særdeles bekymret over den foreslåede ændring. Vi henviser til det åbne brev, som vi har skrevet sammen med 10 andre organisationer

De mest udsatte børn i Danmark skal kunne regne med, at staten kan stå inde for kvaliteten af de tilbud, de 
modtager. Indførelsen af socialtilsynene har på mange måder været banebrydende og betydet et stort løft i kvaliteten på sociale tilbud. Socialtilsynene har ydet sparring, kontrol og tilsyn, så stederne har kunnet udvikle sig til gavn for de børn og unge, der bor der. 

Der vil dog altid være steder, som af den ene eller anden grund ikke formår at drage omsorg for børnene og de unge. Vi har gennem flere år set tilfælde, hvor børne- og ungehjem ikke lever op til den høje kvalitet og de regler, der gælder, når man er hjem for børn og unge, der ikke kan bo derhjemme. Den kvalitet, der er til stede på størstedelen af tilbuddene skal ikke sættes over styr ved at forringe socialtilsynet. Tværtimod bør man sigte efter at hæve bundniveauet. Det mener Børnerådet ikke, at dette lovforslag vil gøre.

Når man som lovgiver ændrer i et tilsyn, bør det ske med udgangspunkt i en afprøvet model. Ellers risikerer man at tabe god praksis og høj kvalitet, fordi man vil finde besparelser. Det er tilfældet her.

Børnerådet er bekymret over følgende dele i lovforslaget

• Fremover ændres tilsynet, så det alene skal sikre, ”at tilbuddet har den nødvendige kvalitet”. Før hed det ”den fornødne kvalitet”. Denne ændring ser vi som en nedjustering i niveauet, så det kun er den nødvendige kvalitet, der skal være til sted. Børnerådet så gerne, at den oprindelige formulering blev fastholdt, da vi mener, at børn og unge, der er anbragt, har ret til den højest mulige kvalitet i den omsorg og støtte, som de modtager.
  
  
• Man fjerner kravet om årlige tilsyn, så plejefamilier fremover alene skal have tilsyn hvert andet år, og børne- og ungehjem alene hvert tredje år. Et synligt socialtilsyn må være forudsætningen for, at medarbejdere og andre voksne omkring barnet kan blive opmærksomme på, hvis kulturen på stedet er ved at køre skævt, eller der er uhensigtsmæssig praksis eller andet. Dermed overgår tilsynet til at blive langt mere reaktivt og på bagkant - i stedet for at kunne være proaktivt og tage problemer i opløbet. Det giver anledning til stor bekymring, at kritisable forhold kan eksistere hen over flere år uden at blive opdaget.
  
  
• Man ændrer scoren i kvalitetsmodellen til en binær score, hvormed man ikke kan se kvalitetsforskelle på de forskellige tilbud. Dette gør det sværere for børne- og ungerådgivere at se forskel på kvaliteten på tilbuddene, og dermed bliver det alt andet lige sværere at at gennemskue hvilke tilbud, der er bedst. Børne- og ungerådgiverne bliver således mere afhængige af at have egne erfaringer med tilbuddene. Det kan man ikke forvente, at de har - både på grund af den store personaleomsætning, der er i kommunerne og den andel af nyuddannede, der håndterer disse sager.
  
  
• Man skal fremover føre tilsyn på baggrund af en risikobaseret tilgang - vel at mærke baseret på en model, der ikke er udviklet og afprøvet. Vi må understrege vigtigheden af, at man afprøver modeller, før de igangsættes. Det mindsker risikoen for, at dele af modellen ikke fungerer, og at modellen skal laves om på et senere tidspunkt. I sidste ende går det ud over de anbragte børn og unge, som vi også har set det med barnets lov og de mange efterfølgende ændringer.
  
  
• Man fjerner temaerne ”Uddannelse og beskæftigelse” samt ”selvstændighed og relationer” fra  kvalitetsmodellen. Disse to temaer er helt afgørende beskyttelsesfaktorer for børn og unge, der er anbragt. Skolegang er helt afgørende for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. Vi ved desuden, at børn og unge, der er anbragt, ofte har meget få fællesskaber og stabile relationer. At tilbuddene prioriterer disse områder er derfor helt afgørende. Men fjernes de, er der ikke længere incitament til at prioritere dem så meget som øvrige temaer.
  
  
• Gennem et øget fokus på whistleblowing lægger man ansvaret på børn, unge, pårørende og  medarbejdere. Det bliver således deres ansvar at sige fra, hvis noget er galt. Det er et helt urimeligt ansvar at pålægge udsatte børn og unge, som har svært ved at gennemskue og stille krav til kvalitet i deres tilbud. Børnerådet mener, at dette strider mod barnets lov § 7, som tydeligt tilkendegiver, at det ikke er barnets eller den unges ansvar at sikre sit eget bedste og give den støtte og hjælp, som barnet eller den unge har behov for. Det er de voksne, som er omkring barnet, der har det ansvar. Derfor må der nødvendigvis tilføjes midler til at løfte dette ansvar fra myndighedernes side, så det ikke placeres hos barnet eller den unge.
• Man tillægger det personrettede tilsyn afgørende vægt i en situation, hvor kommunerne allerede har ressourcemæssige udfordringer i forhold til at leve op til kravene. Det er meget bekymrende, fordi børnene så reelt risikerer ikke at kende til deres muligheder for at få hjælp og i sidste ende heller ikke får den hjælp, de har behov for. 

Organisationer og anbragte børn er ikke blevet inddraget
Desværre er organisationer på børneområdet (og voksenområdet) ikke blevet inddraget i arbejdet med  udviklingen af risikomodellen. Det finder vi meget ærgerligt, da vi gerne bidrager med vores viden. Derudover er de berørte børn (og voksne) heller ikke blevet inddraget. Det er meget bekymrende, da de er helt afhængige af, at socialtilsynet fører tilsyn med det hjem, de bor i, og er synlige over for børnene og de unge. Børnerådet anbefaler derfor:

• at ministeren inddrager organisationer, som har børnefaglig viden og specifik viden om hverdagene ude på tilbuddene, når den nye tilsynsmodel skal konstrueres. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, hvor de kompetencer og den viden bliver inddraget. 
  
  
• at ændringen, hvis den gennemføres, følges op af en solid evaluering, som undersøger i hvilket omfang tilsynsmodellen:

1. får fanget de tilbud, som ikke lever op til kvaliteten.
   
   
2. sikrer, at børn (borgerne) på tilbuddene oplever at have samme mulighed for gøre opmærksom på problemer, som de har nu.
   
   
3. sikrer et kvalificeret tilsyn, der også involverer et børneperspektiv.
   
   
4. lever op til hensigten om forenkling og effektivitet