Husk at få oplysning om klagevejledning med i indberetningsskemaet, når en magtanvendelse er sket!

Forslaget indeholder en opdatering af bekendtgørelsen efter lovændringen den 11. juni 2024, som indeholdt udvidelser af muligheden for at udøve magt, blandet andet fastholdelse i forbindelse med inddragelse af mobiltelefoner og undersøgelse af person og opholdsrum. Det forslag besvarede Børnerådet her. Derudover har forslaget ændringer i indberetningspraksissen, sådan at fristen for registrering af hændelsen og indsendelse af kopi til kommunen ændres fra 24 timer til 72 timer.

Herudover ændres skæringsdatoen for, hvornår kopier af indberetningsskemaer skal sendes til socialtilsynet, og hvornår anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder skal orientere den kommunale eller regionale driftsherre, hvis indgrebet har fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud. Endelig indeholder bekendtgørelsen en ændring til indberetningsskemaerne, sådan at det kommer til at fremgå, hvorvidt barnet eller den unge har fået mulighed for at udtale sig.

Børnerådet har ikke kommentarer til konsekvensændringerne.

Det skal overvåges, at en ændring af fristen for registrering reelt giver en øget grundighed i udarbejdelsen af indberetningsskemaet
Børnerådet kan tilslutte sig en forlængelse af fristen for registrering af magtanvendelsen over for kommunen fra 24 til 72 timer, hvis det betyder, at anbringelsesstedet dermed får mulighed for en øget grundighed i udarbejdelsen af indberetningsskemaet.

Der skal tilføjes yderligere to vigtige rubrikker i indberetningsskemaet
Vi er tilfredse med, at der i indberetningsskemaet i punkt 7 efter ”Barnets eller den unges redegørelse for forløbet er vedlagt indberetningen” er tilføjet ”Hvis nej, har barnet fået lejlighed til at udtale sig?”. Børnerådet mener, det er afgørende at kunne fastslå, hvorvidt barnet eller den unge har haft muligheden for at udtale sig, fordi punktet ovenover som vedrører barnets eller den unges redegørelse ikke kan stå alene. Det siger nemlig ikke noget om, om barnet overhovedet er givet en mulighed for at udtale sig. Hvis barnet ikke har fået mulighed for at udtale sig, så kan barnet ikke siges at være blevet spurgt eller inddraget, og der opstår så bekymring for, om der overhovedet er fulgt op med barnet. Derfor kan det nytilføjede spørgsmål være med til at skabe viden. 

Men Børnerådet så dog meget gerne, at der blev lavet endnu en tilføjelse, som kunne lyde: ”Hvorfor har barnet ikke ønsket at udtale sig?”, fordi der i denne sætning ligger brugbar viden om årsagen til barnets valg, som anbringelsesstedet vil kunne anvende i sin forebyggelse af magtanvendelser, til videre opfølgning og i sin dialog med barnet. Man kan forestille sig situationer, hvor barnet føler sig usikker på sin egen oplevelse af situationen, og hvor barnet derfor ikke ønsker at udtale sig. Her ville det være ønskværdigt og optimalt, at en tillidsperson kunne følge op med barnet. På et mere generelt plan kan anbringelsesstedet lære af den måde, der skrives indberetninger på, hvis det bliver tydeligt, at det måske ikke inviterer den unge til at give sin redegørelse fx på grund af det ulige magtforhold, der altid vil være tilstede.

Børnerådet er tilfreds med ændringen og tilføjelsen ovenfor, men vi er også meget bekymrede for håndteringen af indberetningen. Med de påtænkte besparelser af socialtilsynet vil der alt andet lige blive mindre tid og ressourcer til gennemgang af magtanvendelser i de enkelte socialtilsyn. Det mener vi, er en forkert prioritering, da det vil være børnene, som et besparet tilsyn vil gå ud over i sidste ende. 

Derudover undrer Børnerådet sig over, at der i skemaet ikke findes et punkt om klagevejledning. Lederen af børne- og ungehjemmet er efter bekendtgørelse om lov om voksenansvar § 24, stk. 2 forpligtet til at oplyse barnet om barnets rettigheder i forbindelse med anbringelsen, herunder retten til at klage. Derfor
bør der tilføjes et punkt i indberetningsskemaet, som lyder som følgende: ”Er barnet blevet oplyst om sine muligheder for at klage og hvordan det kan klage?”. Denne tilføjelse vil lægge op til, at barnet oplyses om sin klageadgang og dermed reelt får en mulighed for at klage. Det vil også kunne skabe en dialog om magtanvendelsen, og hvordan barnet opfattede den, som kan være gavnlig for både barnet og børne- og ungehjemmets læring. 

Læringsdelen i skemaet er en skal-opgave
Børnerådet undrer sig over, at de dele af indberetningsskemaet, som indeholder størst læringspotentiale for anbringelsesstedet, kun er markeret som en kan-opgave. Det vil sige, at stedet selv vurderer, om de pågældende felter skal udfyldes. Det kan betyde, at anbringelsesstedet springer denne del over, hvilket absolut ikke er til barnets bedste, da det handler om at få fulgt op på magtanvendelsen på en fyldestgørende måde og at lære af magtanvendelsen ud fra barnets input og den efterfølgende refleksion fra personalets side. Uden en fyldestgørende opfølgning vil tilliden få svære vilkår for at blive genoprettet, og dermed vil hele formålet med anbringelsen blive bragt i fare. Derfor mener Børnerådet, at det med grønt markerede i skemaet skal omfattes af den blå markering og dermed være en skalopgave.