Børn i problemer har ikke brug for straf, de har brug for hjælp – Tryghedspakken har et kort og skævt sigte

Forslaget indeholder en række initiativer, der skal styrke trygheden i det offentlige rum, men rummer  samtidig indgribende tiltag over for børn og unge, som kræver en nøje vurdering i lyset af Danmarks forpligtelser efter Børnekonventionen. 

Børn risikerer at blive straffet på baggrund af mistanker og subjektive vurderinger af utryghed i Ungdomskriminalitetsnævnet 
Lovforslaget indfører mulighed for, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan meddele pålæg til børn og unge om ikke at opholde sig i bestemte geografiske områder i en afgrænset periode. 

Børnerådet anerkender behovet for tidlig og målrettet indsats over for udsatte grupper af børn og unge. Det er positivt, at formålet er at støtte barnet i at bryde med negativ indflydelse og sikre stabile rammer, men pålægget og ungdomskriminalitetsnævnets virke udfordrer børns rettigheder på en række punkter. 

Først og fremmest rejser det alvorlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål, at et barn kan pålægges et  geografisk opholdsforbud alene på baggrund af en vurdering af utryghedsskabende adfærd. Brugen af begrebet utryghed som udløsende for pålægget skaber betydelig usikkerhed for barnet og øger risikoen for vilkårlige og uensartede afgørelser i nævnet. Retssikkerheden svækkes, når det ikke klart fremgår, hvilken adfærd der udløser et pålæg, og når afgørelser i praksis kan træffes på baggrund af skøn af børn og unges oplevede fremtoning frem for dokumenterede forhold. Det medfører også risiko for forskelsbehandling, idet nogle grupper af unge – herunder særligt unge fra etniske minoriteter eller udsatte områder – kan blive uforholdsmæssigt ramt pga. forudindtagede opfattelser af, hvad der virker "utryghedsskabende". En sådan praksis kan undergrave barnets ret til ligebehandling og ikke-diskrimination, hvilket er grundlæggende rettigheder i henhold til både Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det bør præciseres, hvad der skal ligge til grund for, at Ungdomskriminalitetsnævnet, som led i en afgørelse, kan meddele pålæg om, at barnet eller den unge skal undlade at færdes eller tage ophold i et nærmere geografisk område. 

Børnerådet anbefaler, at der ikke gives opholdsforbud til børn på baggrund af skøn om utryghedsskabende adfærd, uanset om det er i regi af Ungdomskriminalitetsnævnet eller det meddeles af politiet. Børnerådet mener, at der for store retsikkerhedsmæssige risici for børn forbundet med pålægget. 

For det andet bemærker Børnerådet, at Ungdomskriminalitetsnævnet allerede er blevet kritiseret for at være et domstolslignende organ blandt andet fordi, at barnet eller den unge henvises på baggrund af kriminalitet eller mistanke herom, at Ungdomskriminalitetsnævnet har en overvægt af repræsentanter, der stammer fra det strafferetlige system, at der er mødepligt for barnet, at møderne afholdes i lokaler i byretten samt at børn kan opleve det som en strafferetlig proces

De målrettede pålæg trækker yderligere UKN i en strafferetlig retning. De mange strafferetlige elementer rejser fortsat tvivl om, hvorvidt ungdomskriminalitetsnævnet i praksis er en de-facto nedsættelse af den kriminelle lavalder. En sådan defacto nedsættelse af den kriminelle lavalder kan være i strid med barnets tarv og med Børnekonventionen

Nævnet er dertil fortsat ikke underlagt de samme processuelle garantier og klageadgange som det ordinære retssystem. Ordningen kan føre til, at 10-14årige børn begrænses i deres frie færden uden en forudgående domstolsprøvelse, hvilket strider mod grundlæggende retsprincipper. 

Det betyder, at de geografiske opholdsforbud risikerer at have karakter af en frihedsbegrænsning, som ikke er proportional med formålet, og som ikke kan påklages til en uafhængig instans. 

Børnerådet mener, at det er centralt, at enhver udvidelse af nævnets beføjelser ledsages af styrkede retssikkerhedsgarantier og systematisk børnefaglig tilgang i afgørelsesprocessen. Dertil kommer at straf og sanktioner bør bruges som sidste udvej, fordi straf generelt er ineffektivt som indsats over for børn i sociale problemer

Der bør sættes større fokus på det der virker: forebyggelse og sociale indsatser over for målgruppen, med henblik på at sikre dem gode vilkår for udvikling og trivsel. 

For det tredje er der tidligere rejst kritik af nævnets børnefaglige kompetencer og inddragelse af børn i deres egen sag – en kritik der yderligere aktualiseres af dette forslag, hvor det fremgår at foranstaltningen ikke kræver samtykke fra barnet. Vi ser dertil med bekymring på det sprog og det børnesyn som er tilstede i lovforslaget blandt andet med formuleringen: ”Det er afgørende, at samfundet har de rette redskaber til at yde en hurtig og effektiv indsats over for de børn og unge, der viser tegn på at være på vej til at vende fællesskabet i ryggen. Hvis vi skal modvirke kriminalitet og utryghedsskabende adfærd hos børn og unge, er en tidlig og målrettet indsats fra myndighederne af afgørende betydning.” (Punkt 2.6.2 Justitsministeriets overvejelser). 

Det er afgørende, at børn kan få en tidlig og målrettet indsats. Men med hensyn til formuleringen om, at børn og unge viser tegn på at være på vej til at vende fællesskabet ryggen, mener børnerådet at lovgivningen bør tage udgangspunkt i et børnesyn, hvor børn anerkendes som en gruppe, der har brug for særlig omsorg og beskyttelse for at kunne udvikles og trives, og hvor det er voksnes ansvar at sikre barnets bedste i både lovgivning og praksis. Børnerådet foreslår som alternativ: ”Det er afgørende, at samfundet har de rette redskaber til at yde en hurtig og effektiv indsats over for de børn og unge, som samfundet ikke har formået at støtte til at udvikle sig og trives i tilstrækkelig grad”. 

Børnerådet mener, at børn skal behandles som børn i alle situationer. Børn, der ender i ungdomskriminalitetsnævnet, har brug for hjælp, omsorg og støtte - ikke for straf. 

Derudover afventes der fortsat evidens for, at ungdomskriminalitetsnævnet rent faktisk forebygger ny kriminalitet. Der er rejst tvivl om hvorvidt nævnets øgede kontrolmekanismer er til gavn særligt for børn, der oplever komplekse sociale problemer

Mange af de unge, der kommer i UKN, har betydelige sociale og psykologiske problemer. Børnerådet mener, at børn i målgruppen for UKN bør mødes med langsigtede og helhedsorienterede sociale indsatser – ikke kun disciplinerende forløb. Børnerådet anbefaler fortsat helt at afskaffe nævnsordningen for 10 14-årige børn. 

Skærpelse af straffen for hærværk mod offentlige transportmidler (§ 2, nr. 5) 
Lovforslaget indebærer, at hærværk mod offentlige transportmidler fremover kategoriseres som groft hærværk med en strafferamme på op til 6 års fængsel. 

Børnerådet anerkender, der kan være behov for at håndtere gentagent hærværk, men gør opmærksom på, at det er vigtigt at sikre, at børn og unge ikke mødes med uforholdsmæssigt strenge straffe. Vi er opmærksomme på, at det skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, men vi mener, det bør fremgå eksplicit af denne bestemmelse, grundet den høje strafferamme

Det er problematisk, at der ikke er indarbejdet særlige bestemmelser for børn under 18 år. Det kan være i strid med artikel 37 i Børnekonventionen, hvorefter frihedsberøvelse af børn kun må finde sted som en sidste udvej og i kortest mulig tid. 

Børnerådet anbefaler, at der i bemærkningerne eller i lovens udformning eksplicit fremgår, at børn og unge under 18 år skal behandles i overensstemmelse med børnestrafferetlige principper og med fokus på barnets tarv. 

Kriminalisering af stealthing skal følges op med oplysning og undervisning til børn og unge 
Lovforslaget kriminaliserer stealthing som en ny selvstændig bestemmelse med en strafferamme på op til 2 års fængsel. 

Børnerådet ser positivt på, at lovforslaget tydeligt understreger vigtigheden af seksuel integritet og respekt for grænser. Lovforslaget kan være med til at sikre, at unge under 18 ikke bliver ufrivilligt gravide eller får en kønssygdom Det er dog afgørende, at forslaget følges op med tids- og alderssvarende oplysningsindsats omkring krop, sex, samtykke og grænser i både grundskole og på ungdomsuddannelser, således at reglerne understøttes af forebyggelse og viden. 

Afsluttende bemærkning
Lovforslaget rummer væsentlige indgreb i børn og unges frihedsrettigheder og livsmuligheder. Det er derfor helt afgørende, at hvert af tiltagene over for børn og unge er i overensstemmelse med Børnekonventionen og er forankret i et klart børnerettighedsperspektiv.

Børnerådet opfordrer derfor til, at lovforslaget revideres, så det i højere grad sikrer barnets bedste, retssikkerhed og reel inddragelse i de beslutninger, der har konsekvenser for dets liv og udvikling.