Af Elisabeth From-Pedersen (forperson, Netværket af Ungdomsråd), Susanne Dahl (generaldirektør, UNICEF Danmark), Leonora Würtz Bøhm (formand, Ungdomsringens Ungeråd), Bente Boserup (forperson, Børnerådet), Christine Ravn Lund (forperson, DUF), Eva Mærsk (ph.d. i kultursociologi), Stephanie Storbank (borgmester, Billund Kommune)
I Børnekonventionen, som Danmark ratificerede i 1991, står der, at unge har ret til at blive inddraget i og få indflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Det er dog langt fra tilfældet, hvis man kigger på den danske lovgivning og på de unges virkelighed. Selv om vi bryster os af at være et samfund, der lytter til unge, har unge under 18 ganske få demokratiske rettigheder i lovgivningen.
Det kan virke paradoksalt – for undersøgelser fra bl.a. Aarhus Universitet og DUF peger på, at danske unges viden om politik og demokrati ligger helt i top, og flertallet af unge har en holdning til, hvilken retning de mener, Danmark og verden skal udvikle sig i. Men på trods af det oplever halvdelen af unge mellem 12-17 år, at politikerne ikke lytter til deres holdninger. Vi har altså et demokratisk og rettighedsmæssigt problem.
Kommunerne beslutter og forvalter en stor del af det, der påvirker unges hverdag, heriblandt skole, foreningsliv, transport, kulturudbud, idrætsfaciliteter, byplanlægning etc. Derfor er det fuldstændig centralt, at unge bliver inddraget i de politiske processer, der foregår i kommunerne. I flere af landets kommuner har man ungdomsråd, hvor unge får en direkte stemme i lokalpolitikken og har mulighed for at stille forslag og kvalificere kommunalpolitikernes forslag. I Billund har ungdomsrådet stillet skarpt på, at unges trivsel lokalt bliver undersøgt, og i København har ungdomsrådet sørget for, at der kommer bedre seksualundervisning på skolerne. Det er bare to eksempler ud af mange, hvor de unge bliver hørt og inddraget – og kvalificerer de konkrete beslutninger, der bliver truffet lokalt.
Det er ikke blot unge, som er glade for ungdomsrådene – det er også politikerne. Mere end 20 borgmestre fra hele det politiske og geografiske spektrum i Danmark bakker allerede op om, at ungdomsråd skal være lovpligtige i kommunerne – på samme måde, som ældre- og handikapråd er det.
Den opbakning sætter vi pris på – for der er stadig lang vej til systematisk inddragelse af unge i hele landet. Det er stadig cirka en tredjedel af landets kommuner, der ikke har et ungdomsråd, og hvor unge under 18 således ikke har formel mulighed for indflydelse. Derudover kender vi til flere eksempler på såkaldt »youth-washing«, hvor unge bliver inddraget mere af navn end af gavn. Flere steder har demokratisk engagerede unge mødt udfordringer og mangelfuld opbakning fra kommunen, når de har forsøgt at starte et ungdomsråd. Andre oplever, at etablerede ungdomsråd ikke bliver lyttet til. Endelig har flere eksisterende ungdomsråd oplevet at blive stærkt beskåret eller har helt fået trukket den økonomiske støtte og sekretariatsbistand.
Trods mange kommuners velvilje hviler ungeinddragelsen på nuværende tidspunkt på et usikkert fundament, da skiftende kommunalbestyrelser fra valg til valg kan rive tæppet væk under ungdomsrådene – og indimellem gør det. Der er behov for, at man fra Christiansborgs side viser, at man tager lokaldemokratiet alvorligt og viser vejen for kommunerne ved at gøre ungdomsråd lovpligtige.
Hvis vi kaster blikket på vores nordiske naboer, har både Finland og Norge gjort ungdomsråd lovpligtige i henholdsvis 2019 og 2015. I Norge oplever medlemmerne af ungdomsrådene ifølge en undersøgelse, at de har stor indflydelse på den lokale politikudvikling. Dette samme gør sig gældende i Finland. Her viser en evaluering fra 2022, at 82 % af ungdomsrådsmedlemmerne oplever, at de kan påvirke de kommunale beslutninger.
På baggrund af lokale og nordiske erfaringer er lovpligtige ungdomsråd på mange måder en lavthængende frugt, hvis vi skal fremme unges inddragelse og demokratiske rettigheder. Unge skal have en tydelig stemme i lokalpolitik, tages alvorligt af kommunalpolitikerne, og vi skal sikre, at alle kommuner har et forum, hvor man som ung kan gå hen og få reel indflydelse.
Lad os efterleve et moderne ungesyn og give unge en stærkere stemme til gavn for unges demokratiske selvtillid samt kvaliteten og rummeligheden af vores demokrati. Lad det ikke blot være i dag, vi stiller skarpt på unges udfordringer og problemer – lad unge få rettighederne til selv at gøre det hver eneste dag. Gør kommunale ungdomsråd lovpligtige.
