Af Bente Boserup, forperson for Børnerådet
At blive råbt lige i ansigtet. At blive truet. At blive trukket frem foran hele gruppen og ydmyget. At leve med en konstant frygt for den næste overfusning.
Det er nogle af de oplevelser, som tidligere gymnaster fra Flying Superkids beretter om i TV 2 Østjyllands dækning af miljøet omkring den profilerede eliteklub. Beretninger, der desværre blot er de seneste i rækken fra sportsklubber og kulturinstitutioner, hvor børn har oplevet psykisk vold.
Og nej, det tæller ikke som en formildende omstændighed, at volden og truslerne er foregået i en gymnastikhal i Aarhus V, ved en barre på Kongens Nytorv eller i et øvelokale i Koncerthuset.
Og dog: For var børnene blevet udsat for selvsamme oplevelser derhjemme, kunne deres forældre straffes for psykisk vold.
Det er bare ikke tilfældet, når den psykiske vold foregår i fritidslivet. Trænere og instruktører – eller lærere og pædagogisk personale for den sags skyld – er nemlig ikke omfattet af straffeloven, som den ser ud nu.
Men det er både naivt og direkte forkert at tro, at psykisk vold begrænser sig til at foregå inden for hjemmets fire vægge. Det er for alvor blevet tydeligt med sagerne om bl.a. Den Kongelige Balletskole, DR’s Pigekor og nu Flying Superkids.
Børn har ret til beskyttelse mod alle former for vold. Det fastslår FN’s Børnekonvention, og den beskyttelse skal vi selvfølgelig sikre i alle aspekter af børnenes liv – ikke mindst de steder, hvor børnene tilbringer mange timer af deres hverdag. Vi mener i Børnerådet, at det er på tide, at den strafferetlige definition af psykisk vold bliver udvidet. Eller sagt med andre ord: Selvfølgelig skal alle voksne kunne straffes for psykisk vold mod børn – også instruktører og trænere.
Danmark er et foreningsland. Vi sender uge efter uge gladeligt vores børn afsted til fritidsaktiviteter, og det skal vi naturligvis kunne blive ved med.
Langt de fleste steder står gode, kompetente voksne klar til at møde vores børn. Men når børn møder de brodne kar derude, skal vi også sikre, at de bliver set, grebet og får den hjælp, som de har brug for.
Én vigtig del er at anerkende børns ret til beskyttelse i lovgivningen. Men lovgivning kan ikke stå alene.
En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at hver tredje voksen i Danmark ikke ved, at psykisk vold er strafbart. Det understreger blot et tydeligt behov for øget viden og oplysning. Børn skal kende til deres rettigheder, men voksne skal også vide, hvad der er i orden – og hvornår de skal stoppe op og sige fra.
Vi ved, at psykisk vold kan forhindre eller ødelægge barnets udvikling, herunder især udviklingen af barnets identitet, selvværd og selvtillid. Derfor skal vi sikre, at de steder, som skal give vores børn positive barndomsminder, ikke kommer til at bane vej for det modsatte. Og hvis det alligevel sker, skal vi selvfølgelig give børnene den hjælp, de har brug for.
I år er det 27 år siden, at vi fik afskaffet revselsesretten, og fem år siden, at psykisk vold blev gjort strafbart. Det har været nødvendige skridt i retning af at anerkende børn som selvstændige ligeværdige borgere, der har ret til beskyttelse.
Men vi er langtfra i mål: Nu er det på tide, at loven bliver opdateret, så den beskytter børn mod alle former for vold i alle aspekter af deres liv – uanset om de vælger at bruge eftermiddage og weekender derhjemme eller i idrætshallen.
Vi kan under ingen omstændigheder tillade, at nogen har fripas til at udøve vold mod børn.
For gentagne ydmygelser og trusler kan ikke undskyldes med at være særlige træningsmetoder. Det er psykisk vold, og det skal alle børn beskyttes imod – også ”super”-børn i elitemiljøer.