Open menu Close menu

Børnerådet arbejder på 30. år for, at rettighederne i Børnekonventionen bliver realiseret for alle børn i Danmark. Når vi taler børns sag, rådgivere politikere eller vurderer samfundets praksis i forhold til børn og unge i Danmark, står vi fast på konventionens rettigheder.

Denne film er en del af en række film om Børnerådets arbejde, som Klædt På, der laver kommunikation i børnehøjde, har lavet for rådet. Filmene fortæller om Børnerådets arbejde generelt, aktiviteter i 2023/2024 og Fremtidens Børneråd. 

 

Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.

For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.

På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.

 

 

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.