Lempelse af regler for børn og unges arbejde kræver rammer, der er egnede til at varetage deres rettigheder

I Børnerådet er vi stærkt bekymrede for at udvide reglerne for børn og unges arbejde. Børnerådets høringssvar omhandler den del af lovforslaget, der udmønter den politiske aftale om flere unge i fritidsjob.  

Det er ikke Børnerådets opfattelse, at forslagene om at fremrykke datoen for afslutningen af undervisningspligten samt muliggørelsen af at vejlede om fritidsjob i den kommunale ungeindsats isoleret set er problematiske. Men vi er stærkt bekymrede for mængden af tiltag, der samlet har til hensigt at øge antallet af unge med et fritidsjob. I forhold til forslaget om at udvide arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der ikke er omfattet af undervisningspligten, er vi bekymrede for unges psykiske arbejdsmiljø i de sene aftentimer. 

Vi svigter i forvejen unges rettigheder, når de arbejder
Vi ved, at fritidsjob kan have positive effekter for unges videre uddannelse og forudsætninger på arbejdsmarkedet. At have et fritidsjob kan give unge kompetencer, erfaringer og selvtillid. Det er generelt positivt og kan i særlig grad være værdifuldt for unge, der vokser op med udsathed.

Ønsket om at lempe reglerne for unges fritidsjob opstår imidlertid på et særdeles bekymrende bagtæppe, hvor unges rettigheder i forvejen ikke efterleves, og hvor der ikke reelt tages politisk ansvar for statens forpligtelser efter børnekonventionens art. 32.  

At have et fritidsjob er kun godt, hvis unges rettigheder respekteres 
Det er Børnerådets opfattelse, at de positive effekter af et fritidsjob forudsætter, at det arbejde, de unge sættes til at varetage, kan foregå på sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt grundlag. Og at deres rettigheder respekteres og beskyttes. Her er der desværre fortsat lang vej endnu. 

Tal fra Jobpatruljen viser, at unges rettighedskendskab er lavt, og at deres rettigheder på arbejdsmarkedet ofte ikke efterleves. 80 pct. af unge mellem 13 og 17 år med et fritidsjob oplever brud på deres rettigheder. Fx pålægges hver femte ung mellem 13 og17 år at finde en afløser ved sygdom, og hveranden ung, der er berettiget til løn under sygdom, får det ikke. 

I forhold til de unges arbejdsmiljø oplever 30 pct. af de unge ikke at få instruktion i, hvordan arbejdet bør udføres, så arbejdsskader undgås. Det betyder bl.a., at 10 pct. af de unge får en arbejdsskade, og at 20 pct. får fysiske mén, fx hovedpine, udslæt, ondt i ryggen mm. Dertil kommer, at knap 16 pct. af de unge har følt sig utrygge på arbejde.

I Børnerådet mener vi, at tallene er dybt bekymrende. Det er uforsvarligt at lempe reglerne for unges fritidsjob uden samtidig at sætte massivt ind i forhold til at sikre, at de får kendskab til deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og at arbejdsgiverne overholder rettighederne.  

Flere unge i arbejde kræver styrket oplysnings- og vejledningsindsats samt et målrettet tilsyn
Børn er i juridisk forstand en særlig sårbar gruppe og har af den grund ret til beskyttelse. Når vi tillader børn og unge under 18 år at arbejde, påhviler der staten en særlig forpligtelse til at sikre, at unges arbejde foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at der bliver ført det nødvendige tilsyn hermed. 

At de unges rettigheder efterleves i så ringe et omfang, vidner om et stort behov for, at arbejdsgiverne bliver klædt bedre på. Både til den opgave, det er at have unge ansat, og at deres kendskab til de unges rettigheder øges. Sidstnævnte er afgørende for arbejdsgiveres forudsætninger for at skabe trygge og ordentlige rammer omkring de unges arbejde. Det gælder i særdeleshed, hvis flere og nye arbejdsgivere skal ansætte unge fritidsjobbere.  

Når aftalepartierne ønsker at lempe reglerne for unges arbejde, må de som minimum samtidig forpligte sig til at sikre, at vejledning til, og tilsyn med, børn og unges arbejde opprioriteres væsentligt. 

Det betyder bl.a., at der skal prioriteres ressourcer til, at Arbejdstilsynet kan udarbejde og udbrede nye og udførlige vejledninger til reglerne for unges arbejde. Samt at Arbejdstilsynet er i stand til at sætte særligt ind i forhold til dets tilsyn med arbejdspladser med unge ansat. Det betyder bl.a., at der fra politisk hold skal allokeres ressourcer til, at Arbejdstilsynet i langt højere grad end i dag kan sikre, at deres vejlednings- og tilsynsindsatser er omfangsrige og baseret på børnefaglig viden. 

Derfor er vi i Børnerådet stærkt kritiske over for, at den politiske intention om at skære i Arbejdstilsynets bevilling i finansloven for 2025

falder sammen med ønsket om at lempe reglerne for unges arbejde. 

De unge bør ikke være overladt til sig selv og uden sikkerhedsnet
I Danmark bryster vi os af den danske model, som baseres på kollektive overenskomster og høj organisationsgrad. Modellen er særegen og adskiller sig fra alle andre retsområder, som hovedsageligt reguleres via lovgivning. Det fungerer godt i mange henseender, og ca. 65 pct. af de voksne arbejdstagere er medlemmer af en fagforening og nyder de fordele forbundet hermed. 

Helt anderledes forholder det sig dog i forhold til vores børn og unge. Her er det kun 7,1 pct. af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsjob, der er medlem af en fagforening. Langt størstedelen af unge med et fritidsjob står således alene – uden faglig og juridisk hjælp - hvis de oplever udfordringer eller regelbrud. 

Børn og unge har med andre ord ikke samme sikkerhedsnet som voksne. Og kollektive overenskomster forholder sig kun i meget begrænset omfang til børn og unge som en særlig gruppe, der har ret til beskyttelse. 

Tilsammen betyder det, at børn og unge i fritidsjob de facto står svagere på arbejdsmarkedet end voksne. Det er uacceptabelt. 

Det er statens ansvar at efterleve børns ret til beskyttelse mod arbejde, der kan være ”farligt, gribe ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed eller dets fysiske eller psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling”, jf. børnekonventionens art. 32. Det er Børnerådets opfattelse, at der skal tages et politisk ansvar for at skabe organisatoriske rammer egnet til at varetage børn og unges perspektiver og rettigheder på arbejdsmarkedet. Det skal der til, hvis vi skal leve op til vores forpligtelse i henhold til konventionen, og hvis vi reelt ønsker et arbejdsmarked, der er egnet for unge. 

Det er desuden Børnerådets anbefaling, at man fra politisk hold – uanset øvrige initiativer – afsætter ressourcer til oplysnings- og rettighedskampagner målrettet de unge med henblik på at øge kendskabet til deres rettigheder på arbejdsmarkedet. 

Arbejde i aftentimerne er forbundet med særlige risici
Vi forstår den konkrete lempelse af arbejdstidsreglerne for de 15-17-årige unge, der ikke er omfattet af undervisningspligten, som en del af den samlede ambition om at lempe reglerne for unges fritidsjob, hvilket vi af de ovenstående listede grunde er skeptiske over for. 

I forhold til det konkrete forslag går vores bekymring hovedsageligt på de unges psykiske arbejdsmiljø. Forslaget vil betyde, at unge ned til 15 år vil kunne arbejde i sene aftentimer på tværs af brancher. Vi ved, at de brancher, der har unge beskæftiget og samtidig har sene åbningstider, er nogle af de i forvejen mest udsatte brancher ift. det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder bl.a. supermarkeder, købmænd samt hotel- og restaurationsbranchen. Disse brancher topper listen over arbejde, hvor unge mellem 13 og 17 har følt sig utrygge.

Det er desuden brancher, som generelt er kendetegnede ved et hårdt psykisk arbejdsmiljø. For eksempel viser en undersøgelse lavet af HK Handel, at 80 pct. af de butiksansatte medlemmer mindst en gang inden for det seneste år er blevet overfuset verbalt af kunder, samt at 14 pct. har oplevet deciderede trusler om vold.

På samme måde ved vi fra hotel- og restaurationsbranchen, at 36 pct. af de 15-19-årige har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.

Det vidner om i forvejen udfordrede arbejdsmiljøer, og Børnerådet er bekymret for, at unges arbejde i de sene aftentimer intensiverer risikoen for at blive udsat for overfusninger, trusler og krænkelser. Bekymringen er særlig stor i forhold til de unge, der arbejder i lokaler, hvor der serveres alkohol. Siden lovændringen i 2017, som lempede reglerne herfor, er antallet af unge, der arbejder i lokaler, hvor der serveres alkohol, næsten fordoblet.

Der er grund til at forvente, at den udvikling fortsætter, og vi mener, at tilstedeværelsen af alkohol udgør en yderligere risikofaktor i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. 

Børnerådet er derfor af den opfattelse, at der skal ske mærkbare forbedringer af det arbejdsmiljø og den kultur, der desværre kendetegner de brancher, som i særlig høj grad benytter sig af unge fritidsjobbere, førend vi kan tillade at udvide rammerne for de unges arbejdstidsregler yderligere.  

Børnerådet vil følge den fortsatte udmøntning af den politiske aftale om flere unge i fritidsjob. Vi er optagede af, at børn får positive oplevelser med at være en del af arbejdsmarkedet, og at deres rettigheder varetages. Vi er derfor bekymrede for at udvide reglerne på det baggrundstæppe, som vi har skitseret i indeværende høringssvar. Vi stiller os meget gerne til rådighed i forhold til at sikre et klart børne- og ungeperspektiv og efterlevelsen af børn og unges rettigheder.