Aftalen om en 10-års plan for psykiatrien indeholder en etablering af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Dermed indføres der nye ensartede gratis tilbud i alle kommuner for børn og unge. Formålet er at gøre det lettere og hurtigere for børn og unge at blive udredt og behandlet for psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Børnerådet hilser indførslen af de kommunale tilbud velkommen, fordi der utvivlsomt er et behov hos børn og unge for et lokalt og lettilgængeligt tilbud. Dog er der i overgangsperioden, indtil tilbuddene står klar, behov for et øget fokus på målgruppen, som allerede nu har et behov. Det behov skal dækkes også i overgangsperioden, indtil tilbuddene forventes at stå klar i 2026.
Børnerådet håber, at indførelsen af dette tilbud kan nedbringe forvirringen om, hvor børn og unge samt deres forældre skal rette henvendelse, når de er i mistrivsel. Børn og unge skal vide, hvor de skal gå hen og få hjælp i så alvorlig en situation.
Potentialet for at kunne forebygge alvorlig mistrivsel og svær psykisk lidelse er ganske stor, hvis børn og unge med forslaget kan få et lokalt tilbud, som hurtigt kan sætte ind og yde hjælp og behandling.
Men det er også nødvendigt, at sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andre fagpersoner er klædt på til at opdage mistrivslen og har viden om, hvordan de skal handle på den i samarbejde med barnet og dets familie. Hvis normalområdet, som skolerne tilhører, kan lykkes med at blive den første og hurtige indgang til det lettilgængelige tilbud, således at normal- og specialområdet rykker tættere på hinanden, er der både skabt grobund for et frugtbart samarbejde, men også for, at børn og unge kan opleve en normalisering af det, de oplever og går igennem. Det kan på sigt skabe et fundament for bedring i trivslen for børn og unge generelt.
Derudover kan det bidrage til, at børn og unge kan fastholde det liv, skoletilbud og sociale netværk, som de ønsker og har behov for. Det, håber vi, bliver effekten af indførelsen af det kommunale lettilgængelige tilbud, hvis de øvrige resortområders roller overvejes og tilpasses inden etableringen.
Derudover er vi tilfredse med, at tilbuddet forankres i sundhedsloven som en sundhedsydelse, og at der i den kommende bekendtgørelse og i de nationale faglige rammer udfoldes, at der skal være høj faglig ekspertise til stede i tilbuddet.
Børnerådet ser overordnet positivt på forslaget, men mener også, der skal være opmærksomhed på delelementer i forslaget. Selvom fagligheden er på plads, er det også helt afgørende, at hvert enkelt af de kommunale lettilgængelige tilbud lever op til følgende:
Der skal være minimal ventetid på hjælp
Børnene og de unge skal opleve, at det kommunale tilbud reelt kommer i rette tid uden ventetider, da ventetid uden behandling oftest forværrer barnets tilstand og kan føre til yderligere komplikationer af de forhold, som er årsag til, at barnet har behov for hjælp. Der kan være tale om, at barnet har behov for behandling inden for dage eller uger, og det skal tilbuddet kunne opfylde. Derfor bør der i forslaget indføres en tydelig frist, for på den måde at forpligte kommunerne til at hjælpe, når behovet er der, og for at forebygge at der opstår regionale forskelle på, hvornår et barn kan få hjælp. Fristen skal angive, hvornår kommunerne senest skal have sørget for, at barnet er i behandling. Der er flere erfaringer, der viser, at frister i både det kommunale og regionale virker.
Vi anbefaler, at der indføres en kort frist for kommunen på dage eller få uger, så ventetiden holdes på det mindst mulige, og så børn og unge reelt oplever, at de hurtigere får hjælp.
Tilgængelighed er afgørende
Synlighed bliver helt afgørende for tilbuddene. Det er nødvendigt med oplysning, så børn og unge, deres forældre samt fagpersonale på skoler og uddannelser får kendskab til tilbuddet og dermed kan opsøge hjælp. Det stiller krav til, at kommunerne prioriterer kampagner og oplyser om tilbuddet. For at skabe reel tilgængelighed kræver det, at normalområdet i form af skoler og uddannelsessteder får viden om tilbuddet og hjælper til med at få kontakt til tilbuddet. For det er i normalområdet og i familien, mistrivslen først viser sig.
Samspil og koordinering på regionalt og kommunalt plan
Der er i forslaget lagt op til, at ansatte i det lettilgængelige tilbud skal inddrage ”de relevante enheder” og sende barnet eller den unge videre hertil med henblik på videre vurdering og evt. iværksættelse af en indsats m.v. hos de øvrige relevante enheder i kommunen. Kommunerne skal sikre, at et barn eller en ung, der er i målgruppen for det lettilgængelige tilbud, men som parallelt med tilbuddets behandlingsindsats vurderes at kunne have gavn af øvrig hjælp eller støtte, hjælpes videre til yderligere vurdering heraf i andet regi.
Børnerådet er tilfreds med, at dette bliver en ”skal”-opgave, da det er vores erfaring, at det i forbindelse med overgange er helt afgørende, at netop én myndighed har ansvaret og også løfter det, så barn eller forældre ikke står med det. Vi mener, at koordinering mellem lettilgængeligt tilbud og fx socialforvaltningen skal prioriteres i kommunerne, så koordineringen reelt kan foregå smidigt og uden gene for barnet.
Af de nationale faglige rammer for tilbuddet fremgår, at medarbejdere i tilbuddet koordinerer og sikrer sammenhæng for barnet eller den unge, herunder koordinerer med eventuelle parallelle indsatser i fx skolen eller barnets familie, hvis det er relevant og familiens ønske.
Børnerådet mener, at det som udgangspunkt altid vil være relevant at koordinere med skolen, særligt omkring hvordan barnet kan hjælpes til at fastholde skolegangen og det sociale netværk i skolen, så skolefravær undgås. Derfor bør det tilføjes i rammerne, at udgangspunktet er, at det er relevant at koordinere med skolen, og at hensynet til barnets bedste altid skal overvejes i den forbindelse.
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at tænke forløbet op til barnets kontakt med det lettilgængelige tilbud ind. Altså tiden på skolen og i familien, hvor der oftest er tegn på mistrivsel længe før, barnet kommet i kontakt med ”systemet”. Vi skal ikke sidde og vente på, at de her børn og unge får det rigtig dårligt, men derimod gribe ind i tide og hjælpe dem, før de udvikler lidelser, der kræver kontakt med det psykiatriske system. Kommunerne besidder både viden om og mulighed for at opdage og hjælpe på et tidligere tidspunkt, og det skal tænkes ind i udformningen af de lettilgængelige tilbud.
At screene og videresende til andre myndigheder kræver både kompetencer i form af faglig viden samt tydelige kriterier for, hvornår et barn eller en ung skal sendes videre. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at selve visiteringen til andet tilbud ikke vil finde sted i det lettilgængelige tilbud, men derimod fortsat vil finde sted hos den relevante myndighed, som det enkelte barn eller den unge hjælpes videre til, og som medarbejderne i det lettilgængelige tilbud skal have en velkoordineret kontakt med.
Det er bydende nødvendigt, at selvom medarbejderne i det lettilgængelige tilbud ikke må vurdere og iværksætte anden relevant hjælp, så skal kommunen sikre, at medarbejderne besidder den faglige viden om, hvornår det lettilgængelige tilbud ikke er det rette tilbud, så screening og videresendelse sker på et oplyst grundlag. Børnerådet anbefaler derfor, at kommunerne skal sikre, at den faglige viden også om øvrige tilbud er til stede i det lettilgængelige tilbud.
Økonomi og serviceniveau må ikke spænde ben for hurtig, kvalificeret og ensartet hjælp
I en tid, hvor kommunernes økonomi er presset, er det utroligt vigtigt, at det påtænkte høje niveau af det lettilgængelige tilbud ikke kan nedjusteres til gene for de børn og unge, som har så stort behov for hjælp. Børn og unge i målgruppen for det lettilgængelige tilbud har enten svære udfordringer eller kan imødese sådanne, hvis de ikke hjælpes i tide.
Børnerådet opfordrer derfor til, at der indføres mulighed for børn og unge til at klage, hvis kommunerne ikke lever op til kravene i lovgivningen om hurtig, ensartet hjælp. Børnene skal opleve, at de lettere og hurtigere får hjælp end på nuværende tidspunkt.
Evaluering og opfølgning
Børnerådet ser frem til at følge udmøntningen af forslaget, herunder særligt hvorledes skolerne kan tænkes ind og få en aktiv rolle i den hurtige opsporing og adgang til tilbuddet. Derudover vil vi opfordre til, at de på side 19 nævnte erfaringer og evalueringer offentliggøres, så der kan justeres på ordningen om nødvendigt.