Børnerådet ser overordnet positivt på ambitionen om at give skolerne øget frihed til at lave god skole med mulighed for at tilgodese lokale forhold og elevgrupper samt ambitionen om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen til gavn for elevernes trivsel og udvikling.
Der er dog også en række elementer, som vi ud fra et elev- og børnerettighedsperspektiv er skeptiske over for. Børnerådet vil derfor i dette høringssvar understrege, at:
1) alle børn har ret til en god skole – større frihed må ikke føre til A- og B-skoler
2) bevægelse og støtte til lektier bør fortsat være en del af skoledagen
3) børn skal tilbydes fritidstilbud af høj kvalitet, når skoledagen afkortes
4) elevernes inddragelse i eget skoleliv bør styrkes
5) praksisfaglighed skaber motivation og bidrager til en varieret undervisning
6) børn skal understøttes i kritisk og kontrolleret brug af teknologi og digitale redskaber
7) alle elever har ret til den nødvendige støtte og til at være en del af et fællesskab
8) der bør anvendes andre feedback- og evalueringsværktøjer end karakterer på 6. og 7. klassetrin
Punkterne uddybes herunder.
Alle børn har ret til en god skole – større frihed må ikke føre til A- og B-skoler
Forudsætningerne for at holde skole er forskellige fra skole til skole. Øget frihed giver dem, der er tættest på skolens hverdag, mulighed for at indrette og tilpasse skolelivet, så elevernes behov tilgodeses på den mest meningsfulde måde lokalt. Det er positivt.
Når det er sagt, kræver færre centrale krav og mål for skolen også, at der både er kompetencer og ressourcer til at udfylde de øgede frihedsgrader på en måde, der imødekommer elevernes behov og ret til en god skole. På samme vis, som skolerne har haft forskellige forudsætninger for at implementere elementerne i folkeskolereformen fra 2013, vil skolerne også have forskellige forudsætninger for at udfylde de nye frihedsgrader. I Børnerådet har vi derfor en særlig opmærksomhed på, at de øgede frihedsgrader ikke resulterer i A-og B-skoler med store forskelle i elevernes trivsel og læring til følge.
Bevægelse og støtte til lektier bør fortsat være en del af skoledagen
Vi ved meget om, hvad der bidrager til en god skole. Det var også i det lys, at en række tiltag blev indført med folkeskolereformen af 2013, herunder bl.a. åben skole, bevægelse i løbet af skoledagen samt støtte til lektier og faglig fordybelse.
For Børnerådet er det væsentligt at holde fast i, at fx bevægelse har en en positiv effekt på elevernes sundhed, læring og trivsel.
Bevægelseskravet har også været højt prioriteret blandt eleverne selv, bl.a. fordi det ifølge eleverne kan bidrage til mere ro i klassen, og fordi det styrker koncentration og indlæringsevne(1). Afskaffelse af kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag sammen med lovforslagets forslag til nedsættelse af timetallet for idrætsfaget i udskolingen vil samlet betyde at eleverne risikerer at møde ind til en mindre aktiv skoledag. Det er selvsagt den forkerte vej at gå, når vi kender til alle de positive effekter af bevægelse.
Det er derfor Børnerådets anbefaling, at det i stedet gøres obligatorisk for skolebestyrelsen at fastlægge principper for motion og bevægelse, så eleverne sikres, at man i regi af skolebestyrelsen skal forholde sig til, hvordan bevægelse bliver en del af skolelivet.
Derudover støtter vi ministeriets hensigt til at udarbejde en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører, så bevægelsesdidaktik bliver en fast del af lærens værktøjskasse og dermed en integreret del af elevernes skoleliv. Det bør desuden også tænkes med i udviklingen af de nye fagplaner, hvordan bevægelse bidrager positivt til opfyldelsen af folkeskolens formål.
Med lovforslaget vil tid til lektiehjælp og faglig fordybelse ligeledes blive afskaffet.
Vi ved fra forskning, at lektier ikke som udgangspunkt resulterer i bedre læring, og at lektier er ulighedsskabende, fordi der er store forskelle i, hvor meget hjælp eleverne kan få i hjemmet(2). Intentionen med indførelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse i skoletiden var derfor som udgangspunkt god, fordi det tydeliggjorde skolernes ansvar for, at eleverne får den nødvendige hjælp og støtte til at kunne færdiggøre skolearbejde inden for skolens rammer.
Når vi ved, at lektier ikke er lig med mere læring og samtidig har en socialslagside, er det Børnerådets anbefaling, at det fortsat står tydeligt frem, at skolerne har ansvaret for at give eleverne den støtte, de har brug for. Det indebærer bla. støtte til eventuelle lektier.
Børn skal tilbydes fritidstilbud af høj kvalitet, når skoledagen afkortes
Med lovforslaget afskaffes den understøttende undervisning med en central afkortning af skoledagen til følge. Det vil bl.a. betyde, at mange børn kommer til at tilbringe mere tid i skolefritidsordninger og klubtilbud.
Vi ved, at skolefritidsordninger og klubtilbud har et stort potentiale ift. at styrke inkluderende fællesskaber og relationer. Men vi ved også, at de fysiske rammer, åbningstider og ikke mindst personale-ressourcer er helt afgørende for at kunne levere fritidstilbud af god kvalitet(3).
Børn udvikler sig ikke kun i løbet af skoledagen, men i ligeså høj grad i løbet af deres fritid. Derfor er vi i Børnerådet ærgerlige over, at man fra politisk hold ikke har taget et politisk og lovgivningsmæssigt ansvar for at løfte kvaliteten af børnenes fritidstilbud generelt – men derimod kun har taget højde for ”et øget pasningsbehov”, som det fremgår af faktaark om økonomien bag aftalen(4).
Elevernes inddragelse i eget skoleliv bør styrkes
Børnerådet mener, at det er helt afgørende, at eleverne involveres i at udfylde de nye og friere rammer, når centrale krav fjernes og veksles til større lokal frihed på skolerne.
Skolebestyrelserne vil fremadrettet få større indflydelse på indretningen af skoledagen og udviklingen af skolen i det hele taget, som led i deltagelse i skoleudviklingssamtaler.
Som det er i dag, har elevrådet en plads i skolebestyrelsen, men vi ved desværre også, at kvaliteten af elevinddragelsen i skolebestyrelsesarbejdet er svingende(5). Børnerådet er derfor kritisk over for, at elevrådsarbejdet, herunder elevrådets deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet, ikke berøres i lovforslaget. Rigtig mange af de beslutninger, der fremadrettet skal eller kan besluttes i skolebestyrelsen, er af stor betydning for elevernes hverdag. Derfor mener Børnerådet, at der bør afsættes ressourcer til et kompetenceløft af elevrådsansvarlige og af elevrådsrepræsentanter. Hvis elevernes deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet skal være trygt og reelt, kræver det, at de elevrådsansvarlige bliver dygtige til at facilitere inddragelsen, og at eleverne bliver klædt godt på.
Elevrådets indflydelse via skolebestyrelsesarbejdet er én vej til inddragelse af eleverne. Skolen er grundlæggende til for eleverne, og eleverne bør overalt i skolen mødes af et tidssvarende børnesyn. Det betyder bl.a., at eleverne skal lyttes til, forstås og aktivt skal inddrages og engageres i deres skoleliv.
I Børnerådet havde vi håbet, at man med aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen havde styrket elevernes inddragelse i undervisningen. Desværre lægger lovforslaget i stedet op til at afskaffe den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som ellers for mange elever er det eneste tidspunkt, hvor de selv vælger, hvad de vil fordybe sig i.
Af den grund er det også Børnerådets anbefaling, at elevinddragelsen prioriteres og styrkes generelt. Dels ved at prioritere et løft af lærere og pædagogers kompetencer inden for elevinddragelse. Dels ved at vægte elevinddragelsen højt i udviklingen af de nye fagplaner, som er næste skridt i udmøntningen af aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen. Fagplanerne bør inkludere et stærkt fokus på inddragelsesdidaktik, så eleverne opnår større indflydelse på undervisning i fagene, og lærerne får tid og rammer til at følge elevernes iboende nysgerrighed og interesser og dermed kan leve op til folkeskolelovens § 18, stk. 4.
Praksisfaglighed skaber motivation og bidrager til en varieret undervisning
Børnerådet støtter ambitionen om en folkeskole med mere større fokus på praksisfaglighed og øget valgfrihed til de ældste elever.
Det er vores klare opfattelse, at folkeskolen grundlæggende bør være et lige så naturligt springbræt til erhvervsuddannelserne som til de gymnasiale uddannelser. Derfor er det problematisk, at juniormesterlærerordningen etableres som et svar på ”skoletræthed”, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger. Præmissen bør vendes om, og ambitionen bør være at forebygge ”skoletræthed” med mere praksisfaglighed, fordi vi ved, at det er en vigtig del af en motiverende og varieret undervisning.
Såfremt en del af elevens undervisning varetages i en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at der stilles høje krav til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virksomhed og skoleleder. Skolelederen skal ikke alene føre tilsyn med, at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens formål, men også at virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv. Det betyder bl.a., at de fornødne pædagogiske kompetencer er tilstede, og at elevens ret til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø efterleves.
Ud over juniormesterlærerordningen lægger lovforslaget også op at indføre obligatorisk erhvervspraktik for alle elever. I Børnerådet anser vi det for et godt bidrag til at eleverne opnår større indsigt i bredden af veje at gå ift. job og uddannelse.
Med lovforslaget vil der ligeledes blive indført større valgfrihed i udskolingen. Det er grundlæggende positivt. Dels kan mere valgfrihed øge elevernes motivation, som det også adresseres i lovforslaget. Dels ved vi, at det betyder meget for unge, at de har indflydelse på deres eget skoleliv(6).
Det virker dog parakdoksalt, at man samtidig vil reducere antallet af timer i de praktisk-musiske fag, bl.a. idræt, billedkunst, håndværk og design samt natur og teknologi. Det er fag, som eleverne på tværs af klassetrin finder særligt motiverende og som bidrager til en varieret skoledag(7).
Børn skal understøttes i kritisk og kontrolleret brug af teknologi og digitale redskaber
I lovforslaget indføres teknologiforståelse som et nyt valgfag, og det beskrives, hvordan teknologiforståelse som faglighed skal integreres i udvalgte eksisterende fag som led i arbejdet med de nye fagplaner. Det er godt.
I Børnerådet mener vi, at det er helt afgørende, at børn får redskaber og viden til at anvende og skabe med digitale teknologier. Derfor er det positivt, at teknologiforståelse integreres som en ny faglighed i skolen. Børn og unge skal bl.a. klædes på til at forstå digitalisering og dynamikker på digitale platforme, og børn skal dannes til at kunne navigere og tage aktive valg ift. teknologiens indflydelse på deres liv og hverdag. For at understøtte kritisk og kontrolleret brug af teknologi og digitale redskaber har børn brug for voksne, der er digitalt kompetente. Det skal skolen understøtte.
Alle elever har ret til den nødvendige støtte og til at være en del af et fællesskab
Alle elever skal have den støtte, de har brug for, for at være en del af et skolefællesskab.
I Børnerådet er vi derfor positive over for forslaget om at styrke indsatsen i dansk og matematik for de mest udfordrede elever. Rådet bifalder desuden, at reglerne for støtte (folkeskolelovens § 3a) præciseres, så støtten kan gives som aktiviteter i klassen.
Vi hæfter os imidlertid ved, at det alene er en præcisering af reglerne. Rammebetingelser, der måske før har betydet at støtte i form af fx undervisningsdifferentiering, holddannelse, supplerende undervisning, anden faglig støtte eller anvendelse af tolærerordninger eller undervisningsassistenter ikke har været givet i klassen eller ikke har været tilstrækkeligt, fortsæt gør sig gældende.
Efter Børnerådets opfattelse er det derfor altafgørende, at der tilføres ressourcer, som kan bidrage til at få bremset segregeringen og den udvikling, der aktuelt betyder, at ca. 25% af folkeskolens økonomi går til seks procent af folkeskolens elever. Det er vigtigt, at der opbygges og investeres mere i rummelige skole- og klassemiljøer. Fordi eleverne både har ret til støtte og ret til at være en del af fællesskabet.
Der bør anvendes andre feedback- og evalueringsværktøjer end karakterer på 6. og 7. klassetrin
Prøver og karakterer er for mange elever forbundet med et pres. Børnerådets egen undersøgelse fra 2018(8) viser en stærk sammenhæng mellem oplevelsen af pres og mistrivsel blandt de helt unge. De pressede unge lider under symptomer på fysisk, psykisk og social mistrivsel som fx hovedpine, søvnmangel, lav livstilfredshed og ensomhed. Undersøgelsen viser, at 61% af unge i 8. klasse peger på, at presset kommer fra skolen, hvor karakterer, prøver og fremlæggelser fylder meget.
Derfor er vi i Børnerådet positive over forslaget om at lette prøvetrykket, og at der lægges op til et videre arbejde med at konsolidere viden om, hvordan prøverne virker, og om prøvetrykket bør justeres yderligere. I Børnerådet hæfter vi os ved de negative konsekvenser, prøverne kan have - og den omstændighed, at man i 2016 indførte en decideret afgangseksamen, som kan påvirke undervisning og aktiviteter negativt langt ned i klassetrinene, og som lukker døren til både erhvervs- og studieforberedende uddannelser for mere end hver 10. ung(9).
Rådet er tilmed stærkt bekymret for, at lovforslaget vil give mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin.
Vi ved, at særligt yngre børn kan have svært ved at skelne mellem, om en karakter gives som vurdering af dem selv som person, eller deres præstation i øjeblikket(10). Karaktergivning kan desuden fordre usunde præstationsstrategier(11) og have en direkte negativ effekt på elevernes selvtillid og selvopfattelse på den lange bane(12).
Børn og unge skal føle, at de har værdi, fordi de er mennesker - og ikke i kraft af hvad de præsterer i undervisningen. Det er derfor en vigtig del af underviserens værktøjskasse at have feedback- og evalueringsredskaber, der opbygger elevernes motivation, nysgerrighed og glæde ved at lære.
I Børnerådet vil vi følge den fortsatte udmøntning af aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen og ikke mindst implementeringen heraf ude på skolerne. Fordi alle børn har ret til en god skole.
Kilder
(1) En længere og mere varieret skoledag – Implementerings- og effektundersøgelse, KORA (2017)
(2) Lektier, Søndergaard Gregersen (2023)
(3) Indhold og kvalitet i klubtilbud, EVA (2023)
(4) Faktaark: Investeringer i folkeskolen, BUVM (2024)
(5) Elevers rolle og indflydelse i skolebestyrelsen, UNICEF Danmark & Danske Skoleelever (2022)
(6) Ungeanalyse, Dansk Ungdoms Fællesråd (2023)
(7) Kortlægning af folkeskolers arbejde med praksisfaglighed, EVA (2023)
(8) Pres på ungdomslivet, Børnerådet (2018)
(9) Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2024)
(10) Effects of student characteristics on grades in compulsory school, Cliffordsen, C. (2009)
(11) Karakterbogen: Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur, Katznelsen, N m.fl. (2018)
(12) Asterisk Nr. 76, DPU AU (December 2015)