En revideret ordensbekendtgørelse skal hvile på et tidssvarende børnesyn

Med de foreslåede ændringer og præciseringer i bekendtgørelse og tilhørende vejledning om fremme af god orden i folkeskolen gøres det bl.a. mere fleksibelt at udelukke elever fra undervisningen og enklere at overflytte elever til en anden skole i kommunen. Det er dybt problematisk, og vi risikerer at svigte både klassefællesskaber og de elever, der har allermest brug for hjælp, herunder pædagogisk støtte til at kunne indgå og bidrage i fællesskabet på gode måder samt at bryde med det almindelige proportionalitetsprincip. 

I Børnerådet havde vi håbet, at man i forbindelse en revidering af ordensbekendtgørelsen havde benyttet lejligheden til at skrive et tidssvarende og rettighedsbaseret børnesyn frem, så den i langt højere grad afspejlede folkeskolens formål og forskningsbaseret viden om børns adfærd og blev et reelt hjælpeværktøj for de fagprofessionelle, der skal støtte elever i at følge fælles værdi- og ordensregler og korrigere dynamikker og adfærd, når der er brug for det. 

Derfor er vi ekstremt ærgerlige over at se, at man ikke blot har forsømt muligheden for at rette op på det bedagede børnesyn, som ordensbekendtgørelsen hviler på, men at udkast til ændringer i bekendtgørelse og vejledning tilmed også er præget af en politisk tilskyndelse til at bruge de eksklusionsforanstaltninger ordensbekendtgørelsen rummer. 

Børnerådets budskaber er derfor: 

1. Skriv et tidssvarende børnesyn frem i ordensbekendtgørelsen
2. Indfør en forpligtigelse til at undersøge årsager bag uhensigtsmæssig adfærd 
3. Forbyd at eksklusionsforanstaltninger iværksættes med henblik på at straffe en elev
4. Skab gode betingelser for et godt skole-hjem-samarbejde
5. Forpligt skoler på at arbejde med konfliktløsning i fællesskabet 
6. Udnyt de pædagogiske ressourcer - skolefritidsordningen er mere end ekstra lokaler og tilsyn 

Skriv et tidssvarende børnesyn frem i ordensbekendtgørelsen
Ordensbekendtgørelsen bygger på, at børn kan sanktioneres til at ændre adfærd. Det er en grundlæggende forældet tilgang til børn og er i direkte modstrid med det børnesyn, vi kender fra forskning, og som vi anerkender i fx folkeskolens formålsparagraf og undervisningsmiljøloven. 

Al lovgivning på folkeskoleområdet bør selvfølgelig hvile på et børnesyn, der i overensstemmelse med forskning og børns rettigheder varetager barnets bedste. 

At det ikke er tilfældet med den nuværende ordensbekendtgørelse er blevet særligt tydeligt i udkastet til vejledningen, hvor sammenhængen imellem undervisningsmiljøloven og ordensbekendtgørelsen er forsøgt skrevet frem. Skolernes fastsættelse af ordensregler og værdiregelsæt skal bl.a. bidrage til efterlevelsen af elevernes ret til et godt undervisningsmiljø, som foreskrevet i undervisningsmiljøloven. Derfor er det åbenlyst positivt, at koblingen imellem de to regelsæt tydeliggøres, fordi de er tæt forbundne. 

Det er dog også Børnerådets opfattelse, at koblingen med al tydelighed illustrerer, hvor forskellige børnesyn de to regelsæt bygger på. Dette til trods for at mange skoleledere i praksis vil kunne være i tvivl om, hvorvidt en given adfærd bør håndteres som ”problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende”, jf. undervisningsmiljøloven eller som en ”overtrædelse af skolens ordensregler og værdiregelsæt”, jf. ordensbekendtgørelsen. De foranstaltninger, der anvises iværksat i hhv. undervisningsmiljøloven og ordensbekendtgørelsen, er imidlertid vidt forskellige og afspejler hvert deres børnesyn. 

Som det fremgår af udkastet til vejledningen kan foranstaltninger i medfør af undervisningmiljøloven bl.a. være indførelse af ekstra tilsyn i skolegården, synlig ledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber, indsættelse af ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer eller at lade klasserne udarbejde egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt. Omvendt er foranstaltningerne i medfør af ordensbekendtgørelsen alene iværksættelse af eftersidning, udelukkelse, hjemsendelse eller bortvisning. Mest betænkeligt er det, at ordensbekendtgørelsen ikke engang nævner pædagogisk støtte som en vej at gå. 

Det er Børnerådets anbefaling, at ordensbekendtgørelsen tilpasses et tidssvarende børnesyn og bringes i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf samt at pædagogiske værktøjer bliver de primære i ordensbekendtgørelsens værktøjskasse. 

Indfør en forpligtigelse til at undersøge årsager bag uhensigtsmæssig adfærd 
Ordensbekendtgørelsen hviler på en fejlagtig præmis om, at elever vil ændre adfærd, hvis vi iværksætter foranstaltninger i form af eftersidning, udelukkelse, hjemsendelse og bortvisning. 

Uhensigtsmæssig og grænseoverskridende adfærd opstår ikke i et vakuum. Hvis vi vil ændre en elevs uhensigtsmæssige adfærd, er vi nødt til at afdække og forstå de årsager og dynamikker, der ligger bag adfærden og ikke mindst det miljø, elevens adfærd er en reaktion på. 

Derfor er det en åbenlys mangel, at ordensbekendtgørelsen ikke forpligtiger det undervisende personale til at afdække og forstå elevens adfærd med henblik på at kunne ændre og tilpasse rammerne omkring eleven og det fællesskab, eleven indgår i. Denne indsigt er den første og vigtigste forudsætning for, at det undervisende personale ud fra en faglig vurdering kan træffe en rigtig beslutning ud fra sagens genstand. Fx iværksætte de pædagogiske indsatser, der kan fremme og støtte elevens forudsætninger for at indgå i skolens fællesskab på en god måde. 

En sådan forpligtigelse er afgørende for efterlevelsen af børnekonventionen, da skolen først ved at lytte til barnets perspektiver, jf. børnekonventionens art. 12 får de rette forudsætninger for at kunne varetage barnets bedste, jf. børnekonventionens art. 3. 

Det er Børnerådets opfattelse at ordensbekendtgørelsens § 2 bør ændres, således at samtaler med en elev, der har brudt skolens værdi- og ordensregler først og fremmest skal have til hensigt at afdække elevens perspektiv, oplevelser og forudsætninger. 

Det bør desuden fremgå eksplicit af bekendtgørelsens § 3, at pædagogiske indsatser som udgangspunkt bør gå forud for foranstaltninger i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6 og at foranstaltninger i medfør af § 6 altid bør ledsages af pædagogiske indsatser. 

Forbyd at eksklusionsforanstaltninger iværksættes med henblik på at straffe en elev
Med udkastet forslås det, at reglerne ift. overflytning af en elev fra en skole til en anden forenkles, ligesom det præciseres, at udelukkelse fra undervisningen kan ske mere fleksibelt end tidligere. 

Børnerådet konstaterer først og fremmest, at det også tidligere har været muligt for kommunalbestyrelsen af træffe beslutning om overflytning mellem kommunens skoler, ligesom det har været muligt at udelukke elever mere end to gange inden for samme skoleår. 

Der er således ikke tale om reelle ændringer, men snarere et politisk ønske om, at eksklusion af elever, der har en uhensigtsmæssig adfærd, anvendes i større omfang end i dag.  

I Børnerådet er vi meget bekymrende for konsekvenserne af en øget brug af sanktioner over for elever, der i forvejen står på kanten af fællesskabet. Vi ved fra international forskning, at børn, der oplever sanktioner i form af eksklusion, er i stor risiko for at ende i en ond spiral, hvor skam og isolation fører til mere uhensigtsmæssig adfærd, og i sidste ende kan risikere at føre til antisocial adfærd, kriminalitet og tidlig indtræden i ungdomskriminalitet.

Af disse grunde er det Børnerådets opfattelse, at det bør fremgå eksplicit af bekendtgørelsen, at brugen af eksklusion af elever aldrig må ske med henblik på at straffe eleven, men alene bør anvendes, når det af midlertidige og praktiske årsager ikke er muligt for skolen at stille relevante pædagogiske indsatser til rådighed. 

Af samme årsager anbefaler vi, at foranstaltninger som udelukkende har et strafmotiv, herunder eftersidning i § 6, stk. 1, nr. 1. helt udgår. På samme vis bør ord inspireret af strafferetten ikke indgå i en skolekontekst og det er derfor vores opfattelse, at ord som bl.a. ”forseelse”, ”uagtsomt” og ”forsætligt” bør udgå fra bekendtgørelsen. 

Vi har desuden bemærket, at eftersidning i udkastet til vejledning omdefineres fra en afgørelse til faktisk forvaltningsvirksomhed. Det betyder, at der fremadrettet ikke vil være fx notat- og partshøringspligt ved iværksættelse af eftersidning. Det øger skolens mulighed for at benytte eftersidning mere fleksibelt og vilkårligt og uden krav om dokumentation for baggrunden. Det mener vi selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt.

Skab gode betingelser for et godt skole-hjem-samarbejde
Vi ved, at et godt skole-hjem-samarbejde er med til at skabe gode betingelser for elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø i klassen. Derfor er det positivt, at vejledningen adresserer behovet for tydelig kommunikation til forældrene, hvis der er situationer med grænseoverskridende adfærd, så forældrene får besked om – og tillid til – at situationen håndteres. 

Vi er dog bekymrede for, at det politiske ønske om at gøre det enklere og mere fleksibelt at ekskludere elever, kan spænde ben for et godt forældresamarbejde i situationer, hvor elever har udvist en grænseoverskridende eller uhensigtsmæssig adfærd. Det er vores forventning, at skolerne – af faglige hensyn – ofte vil fravælge foranstaltninger i medfør af ordensbekendtgørelsen. Desværre er der en risiko for, at skolen fremadrettet skal parere andre forældres krav om iværksættelse af eksklusionsforanstaltninger, fordi iværksættelse af foranstaltningerne fremstår mere tilgængelige og legitime som konsekvens af den politiske intention og debat, som udkastet til bekendtgørelse og vejledning søger at realisere. 

Det er således vores opfattelse, at det politiske ønske om forenkling og fleksibilitet ift. iværksættelse af foranstaltninger, kan medføre en risiko for et højere konfliktniveau i sager om uhensigtsmæssig adfærd, fordi der kan opstå modsatrettede forventninger mellem skole og forældre til, hvordan sagerne bør håndteres. Det er af den grund meget vigtigt, at den tilføjede passus i udkastet til vejledningen om, at sanktionering af en elev aldrig vil hjælpe den eller de elever, der er blevet udsat for grænseoverskridende eller anden uhensigtsmæssig adfærd, kommer til at stå tydeligt frem, så det bliver legitimt for skolen og det undervisende personale at prioritere pædagogiske værktøjer frem for sanktioner. 

Vejledningen indeholder desuden et nyt afsnit om forældrenes ansvar og muligheden for forældrepålæg i medfør af barnets lov. I Børnerådet er vi grundlæggende imod at sanktionere forældre økonomisk, når deres børn oplever udfordringer med at være i skolens fællesskab. Dels fordi ved, at truslen om en økonomisk sanktion udgør et dårligt grundlag for et godt skole-hjem-samarbejde, dels fordi vi ved, at den slags sanktioner rammer de familier, der i forvejen er mest udsatte. En økonomisk sanktion risikerer at bringe forældre på et yderligere mentalt overarbejde, hvilket giver dårligere forudsætninger for, sammen med skolen, at støtte barnet i en ændret adfærd. 

Forpligt skoler til at konfliktløse i fællesskabet 
I udkastet til vejledningen er det blevet tydeliggjort, at skolelederen har mulighed for at iværksætte øjeblikkelig midlertidig specialpædagogisk bistand efter de alm. regler herom i specialundervisningsbekendtgørelsen. 

Det er grundlæggende positivt at der er en opmærksomhed på, at specialpædagogisk bistand og støtte skal iværksættes, når en elev har brug for det. 

For at sikre efterlevelse af børnekonventionen, er det Børnerådets opfattelse, at undersøgelse af støttebehov altid bør gå forud for enhver anden foranstaltninger. Kortlægning af et evt. akut og midlertidigt støttebehov bør tilvejebringes som led i samtalen med eleven. Dette bør tilføjes som en del af ordensbekendtgørelsens § 2 eller 3. 

I den gældende vejledning står der at ”hovedformålet med specialpædagogisk støtte netop er at give eleven mulighed for at tilegne sig en mere acceptabel adfærd” og at den specialpædagogiske støtte af den grund ”i videst muligt omfang [bør] foregå enten i skolen eller i tilknytning til det almindelige skolemiljø.” Vi kan konstatere, at disse sætninger er udgået i udkastet til den nye vejledning, hvilket vækker bekymring. 

Det er Børnerådets opfattelse, at det fortsat skal være ambitionen at specialpædagogisk støtte gives i skolen eller i tilknytning til det almindelige skolemiljø, og at vejledningen bør understøtte dette som det klare udgangspunkt. 

At eleven bliver i det almindelige skolemiljø vil desuden skabe de bedste forudsætninger for at arbejde med at genoprette det fællesskab, som den uhensigtsmæssige adfærd er fundet sted i. Det er vigtigt at erkende, at et barn der udviser uhensigtsmæssig adfærd ofte er en del af en dysfunktionel klassekultur eller et på anden vis udfordret fællesskab. På samme måde er det også hele fællesskabet der påvirkes, når en elev har udvist uhensigtsmæssigt adfærd. Derfor er det problematisk, at vejledningen isolerer de berørte elever til at være den eller dem, der er blevet udsat for grænseoverskridende eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Når en eller flere overtræder de fælles spilleregler skal det forstås som et fælles anliggende i en erkendelse af, at der står et helt klasse eller årgangsfællesskab tilbage, som skal repareres. 

Derfor er det Børnerådets opfattelse at ordensbekendtgørelsen eksplicit bør forpligte skolerne til at arbejde aktivt med konfliktløsning i klassefællesskabet, og at der som minimum skal igangsættes konfliktløsningsindsatser som supplement til foranstaltninger i medfør af ordensbekendtgørelsen.

Udnyt de pædagogiske ressourcer - skolefritidsordningen er mere end ekstra lokaler og tilsyn 
I udkastet til vejledningen er det præciseret, at skolefritidsordningen skal orienteres om eventuelle foranstaltninger og at skolefritidsordningen kan spille en rolle, når en elev udelukkes fra undervisningen i det omfang, der kan føres det nødvendige tilsyn med eleven. 

Det er Børnerådets opfattelse, at en stærkere sammentænkning af skole og skolefritidsordning er den rigtige vej at gå, men det er beklageligt, at skolefritidsordningen ifølge vejledningen alene anerkendes som ekstra lokaler og som et muligt led i skolens tilsynsforpligtigelse. Skolefritidsordningen rummer et langt større potentiale, fordi personalet her ofte vil have kompetencer og ressourcer til at fremme og bidrage til pædagogiske indsatser over for elever, der enten akut eller periodevis har brug for det.  

Afslutningsvis vil vi kvittere for, at det med udkastet til den nye vejledning er blevet tydeliggjort, at elevernes digitale liv er at sidestille med det fysiske klasseværelse ift. brud på værdi- og ordensregler. Det er godt og vigtigt. Vi vil desuden gøre opmærksom på, at vejledningen bør opdateres, så der henvises til nugældende barnets lov og ikke serviceloven.