Børnerådets feedback vedr. retningslinjer i forlængelse af forordning om digitale tjenester

Om Børnerådet
Børnerådet arbejder for at sikre børns rettigheder i Danmark og for, at børn bliver hørt og inddraget i alle forhold, der vedrører dem. Vi står på FN's Børnekonvention og fremmer børneperspektivet i den offentlige debat og råber op, når lovgivere og de, som er tæt på børn i deres hverdag, glemmer eller tilsidesætter børnenes interesser. Børnerådet er et uafhængigt råd udpeget af den danske socialminister.

Børns rettigheder som fundament
Børnerådet glæder sig over, at Kommissionen understreger, at børns rettigheder og barnets tarv er det styrende princip for reguleringen af digitale tjenester og produkter, som børn har adgang til. Det er afgørende, at stater og statslige myndigheder påtager sig ansvaret for at sikre overholdelsen af børns rettigheder i den digitale sfære, som fastlagt i FN's Børnekonvention og uddybet i den generelle kommentar nr. 25. Derfor er efterlevelsen og håndhævelsen af bestemmelserne i DSA’s artikel 28 af største vigtighed, og det er et skridt i den rigtige retning, at der udarbejdes konkrete retningslinjer og anbefalinger, der kan bidrage til dette. Det er dog afgørende, at retningslinjerne opnår en balance, der både beskytter børn og unge, samtidig med at de respekterer deres rettigheder til privatliv, adgang til information og deltagelse i online fællesskaber. Børn skal kunne udfolde sig frit i trygge og sikre digitale miljøer.

Udnyttelse af børn, må ikke være en forretningsstrategi
Børnerådet udtrykker stor bekymring over den praksis, der har udviklet sig hos en stor gruppe af digitale tjenester, som i vidt omfang anvendes af børn og unge – enten fordi de udgør en direkte målgruppe, eller fordi tjenesterne ikke foretager tilstrækkelig alderskontrol. 

De har en udbredt forretningsstrategi, som fokuserer på engagementsmaksimering gennem psykologiske og algoritmiske mekanismer, der fastholder brugerne og dermed tillader virksomhederne at profitere gennem dataindsamling og reklamer. Børnerådet finder, at denne praksis er uforenelig med hensynet til barnets bedste og dets rettigheder. De negative konsekvenser er mange. Børn fastholdes langt ud over hvad de selv ønsker, deres trivsel svækkes og de risikere at opleve grænseoverskridende eller ubehagelige oplevelser. De negative konsekvenser er veldokumenterede i en dansk kontekst

For at tage et reelt opgør med disse skadelige forretningsstrategier, er det nødvendigt, at retningslinjerne og håndhævelsen af DSA udformes på en måde, der effektivt kan adressere og stoppe sådanne praksisser. Det er særligt vigtigt, når det drejer sig om de store platforme som TikTok, Snapchat, Instagram m.fl., der har en massiv indflydelse på børn og unge. Men også på de nye og mindre tjenester, som i løbet af ganske få år kan blive store med millionvis af børn som brugere. 

Tilgangen bør være safety-by-design
Kommissionen bør sikre, at de nye retningslinjer stiller krav om, at tjenester, der er målrettet eller tilgængelige for børn, designes proaktivt med sikkerhed som et centralt princip. Som det fremgår af indkaldelsen til feedback, foreslår Kommissionen, at virksomheder regelmæssigt skal foretage børnespecifikke konsekvensanalyser baseret på OECD’s risikotypologi, og derefter håndterer de konstaterede risici på en fornuftig og effektiv måde. Dette er en reaktiv tilgang, der er nødvendig for at rette op på problemer, når eksisterende funktioner viser sig at være skadelige for børn og unge.

Børnerådet mener dog, at hvis børns rettigheder og barnets tarv virkelig skal være det bærende princip, skal der benyttes en proaktiv tilgang. Det bør være forventningen, at alle tjenester og funktioner allerede i designfasen risikovurderes ud fra OECD’s risikotypologi. Virksomheder bør ikke først reagere, når problemer opstår eller viser sig tydelige. De skal forebygge dem med grundige konsekvensanalyser i udviklingsfasen. Beskyttelsen af børn og unge skal være indbygget i designet og ikke noget, der tilføjes 
efterfølgende.

Konkret bør der stilles krav om, at virksomheder gennemfører både Child Impact Assessment (CIA) og Child Rights Impact Assessment (CRIA) og offentliggør disse analyser forud for lanceringen af nye tjenester og funktioner, der er tilgængelige for børn og unge. 

Behov for øget gennemsigtighed og ekstern kontrol
Erfaringerne har desværre vist, at mange virksomheder ikke i tilstrækkelig grad formår på eget initiativ at tage hensyn til børns rettigheder, når de udvikler og driver digitale tjenester. Dette understreger behovet for at virksomhedernes egen kontrol og vurderinger bakkes op af ekstern kontrol med, hvordan disse tjenester fungerer, og konsekvenser deres produkter har for børn og unge. For at sikre en troværdig og 
uafhængig vurdering af de risici, børn udsættes for på digitale platforme, bør der etableres mekanismer, hvor uafhængige eksperter og forskere kan få adgang til virksomhedernes data og algoritmer.

Disse uafhængige aktører, uden økonomiske og kommercielle interesser, skal analysere og vurdere, om virksomhederne lever op til deres ansvar over for børn, og de skal give en objektiv og helhedsorienteret vurderingen af om tjenester og produkter i praksis respekterer børns rettigheder. Resultaterne af disse vurderinger bør offentliggøres og være tilgængelige for både beslutningstagere, forældre og offentligheden, så der kan skabes klarhed over, hvordan børn påvirkes.

Alderskontrol
Effektiv alderskontrol er helt afgørende for at beskytte børn og unge online og er samtidig en forudsætning for, at digitale tjenester kan levere alderssvarende indhold og oplevelser til mindreårige brugere. Derfor støtter Børnerådet, at der skabes en fælles løsning på EU-niveau, som kan fremme udbredelsen af alderskontrol på tværs af platforme. I den forbindelse har Børnerådet følgende bemærkninger:

1. Udviklingen af en fælles EU-løsning må ikke føre til, at virksomheder og online tjenester afventer denne løsning, før de implementerer effektiv alderskontrol. Behovet for beskyttelse er akut, og alderskontrol skal ikke være afhængig af, om eller hvornår en fælles løsning bliver færdigudviklet. Virksomhederne har allerede nu et ansvar for at beskytte børn og unge online.
   
   
2. Alderskontrol bør kunne mere end blot afgøre, om en bruger er over eller under 18 år. Børn og unge skal have en alderssvarende oplevelse, når de er online, hvilket betyder, at indhold, oplevelser og funktioner skal kunne differentieres baseret på barnets alder. Der er en betydelig forskel på, hvilket indhold eller oplevelse en 17-årig og en 11-årig er moden til møde. Derfor skal alderskontrolsystemer kunne tage højde for denne forskel og differentiere oplevelse derefter. 
   
   
3. Alderskontrol skal implementeres på en måde, der respekterer barnets ret til privatliv og øvrige rettigheder. Dette betyder, at kun de nødvendige data bør indsamles og behandles, og at systemerne skal være designet til at beskytte børns personlige oplysninger.