Forslaget om et nyt kontanthjælpssystem indeholder en ny ydelsesstruktur, som bl.a. betyder indførelse af en ny mindsteydelse. De familier, som vil modtage den nye mindsteydelse, vil stort set alle have en disponibel indkomst, der er lavere end det af Ydelseskommissionen definerede minimumsbudget.
Børnerådet anerkender aftalepartiernes intentioner bag forslaget om et nyt kontanthjælpssystem og ser positivt på ønsket om at sikre bedre økonomiske vilkår for børnefamilier, og at færre børn vokser op i lavindkomstfamilier. Det samme gælder ønsket om at fremme børns trivsel og deltagelse i samfundet.
Børnerådet er dog bekymret for, at disse intentioner ikke forløses med lovforslaget. Vi hæfter os bl.a. ved, at det i et svar til Finansudvalget om effekten af aftalerne på kontanthjælpsområdet allerede er slået fast af Økonomiministeriet, at ”mange kontanthjælpsmodtagere [vil] opleve en væsentlig nedgang i ydelsen med Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp” (BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 307 Svar på BEU alm del spm 307pdf (ft.dk)).
Børnerådet stiller sig særdeles kritisk over for den nye ydelsesstruktur, fordi vi ved, at det har vidtrækkende konsekvenser for det enkelte barn og samfundet, når barnet vokser op i fattigdom, og fordi vi er skeptiske over for fritidstillæggets egnethed til at sikre børn, der vokser op i fattigdom, retten til et fritidsliv.
Det har store konsekvenser for det enkelte barn og samfundet, når børn vokser op i fattigdom
Det nye ydelsessystem vil have forskellige konsekvenser for børn afhængigt af den familietype, barnet indgår i. Ifølge de fremlagte beregninger fra Beskæftigelsesministiet vil alle familetyper på mindsteydelsen dog opleve økonomiske udfordringer, herunder særligt par med børn (BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om antal familier, hvis disponible indkomst pr. måned ryger under det af Ydelseskommissionen definerede minimumsbudget som konsekvens af aftalerne på kontanthjælpsområdet fra den 13. oktober 2023).
Konsekvenserne af at vokse op i fattigdom er veldokumenterede og talrige. Børn, der vokser op i fattigdom, kan opleve mangel på sund og varieret kost, ordentlige boligforhold og passende tøj til årstiden (Fattigdom og afsavn (sl.dk)). De kan opleve social eksklusion, fx fordi de ikke har velfungerende mobiltelefoner og computere til at deltage i online fællesskaber, ikke har råd til deltagelse i fritidsaktiviteter, fødselsdage og lejrskoler eller fordi de skiller sig ud pga. deres tøj. Social eksklusion påvirker børns trivsel og udvikling af sociale kompetencer og senere i livet deres vej i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (Visning af: Konsekvenser af børnefattigdom (tidsskrift.dk)). Børn kan
opleve psykisk pres, fordi fokus på penge i familien påvirker overskud til at håndtere andre udfordringer og tænke frem i tid. Undersøgelser viser desuden, at familier med lave indkomster har højere stressniveauer end familier med højere indkomster (Visning af: Konsekvenser af børnefattigdom (tidsskrift.dk).
Konsekvenserne ved at vokse op i fattigdom er dermed store og kan påvirke alt fra børnenes fysiske og mentale sundhed (Visning af: Konsekvenser af børnefattigdom (tidsskrift.dk)), skolegang og uddannelsesmuligheder, sociale relationer og familiedynamikker til deres fremtidige muligheder i forhold til fx arbejde (Information – Gjerding, Sebastian (2018): ”Banebrydene studie: Fattigdom i barndommen sætter negative spor i voksenlivet”) og økonomisk mobilitet (Forskerne formidler – Jørgensen, Stine (2023): ”Fattigdom – sådan reproducerer vores velfærdsstat økonomisk
ulighed”). Det er således veldokumenteret, at en opvækst i fattigdom kan trække spor langt ind i voksenlivet og være med til at svække både barnets udvikling og trivsel (Lesner, R. (2023) “Konsekvenser af børnefattigdom”, Samfundsøkonomen, 2023(2).
Børnekonventionens artikel 26 anerkender barnets ret til social sikring, herunder sociale forsikringsordninger, og artikel 27 fastslår, at hvert barn har ret til en levestandard, der er tilstrækkelig for barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske og sociale udvikling. Forældrene har forsørgelsespligten, men staten skal om nødvendigt understøtte og bistå forældrene, hvis de ikke selv kan sikre børnene
ordentlige levevilkår. De økonomiske vilkår, som kontanthjælpssystemet skaber, skal sikre, at rettighederne i medfør af Børnekonventionen respekteres.
Børnerådet finder det grundlæggende problematisk, at der i lovforslaget ikke er foretaget en vurdering af, hvorvidt den foreslåede lovændring vil medføre forværringer i levestandarden for et antal børn og unge, som risikerer at vokse op i fattigdom. Ikke mindst fordi dette er i direkte modstrid med Børnekonventionens artikel 27. Børnerådet mener, at der i forbindelse med forslaget burde være
gennemført børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen ( Børnekonvention, General comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken as a primary consideration). Ændringen burde være blevet vurderet i forhold til de mulige konsekvenser for børns rettigheder, udvikling og trivsel.
Vi ved fra studier, at højere ydelser til småbørnsfamilier med lave indkomster medfører, at børnenes generelle sundhed forbedres (Kuehnle et. al (2014) “The causal effect of family income on child health in the UK”). Når vi kender de vidtrækkende konsekvenser – og dermed det store forebyggelsespotentiale, der ligger i at løfte børn ud af fattigdom, er det nedslående at se, at børneperspektivet heller ikke i dette nye kontanthjælpssystem vurderes og prioriteres højere.
Fritidstillægget kan ikke alene sikre børns ret til fritidsaktiviteter
Aktiviteter som sport, musik, kunst og andre hobbyer kan forbedre børns trivsel og livskvalitet. Børn, der vokser op i lavindkomstfamilier, kan opleve social eksklusion som følge af, at familien ikke har økonomi til at understøtte børnenes deltagelse i fx fritidsaktiviteter og lejrskole. Vi forstår, at det er aftalepartiernes
intention, at fritidstillægget skal sikre børns mulighed for deltagelse i fritidsaktitiveter.
Det er imidlertid Børnerådets opfattelse, at fritidstillæget vil give en række administrative byrder for de familier, der vil benytte det. For familier, som i forvejen kan være pressede på overskud, er det overvejende sandsynligt, at mange familier vil opleve udfordringer med at finde ud af, at tillægget eksisterer, om familien er berettiget til tillægget, og hvordan de søger om det. Det vil også kræve ressourcer af forældre at overholde reglerne for tillægget og løbende indsende dokumentation på, at de bruger tillægget til at betale for børnenes fritidsaktiviteter. Sidst, men ikke mindst, er der mulige psykiske byrder som stress, skam og tab af autonomi, som forældre kan opleve i forbindelse med at søge om tillægget. Disse negative følelser kan yderligere afskrække forældre fra at søge hjælp til deres børns fritidsaktiviteter (Herd, Hoynes, Michener, Moynihan (2023): ” Introduction: Administrative Burden as a Mechanism of Inequality in
Policy Implementation” The Russell Sage Foundation Journal of the Social Sciences).
I praksis er der risiko for, at nogle børn får ulige adgang til fritidsaktiviteter, hvis de af ovenstående grunde ikke får adgang til fritidstillægget.
Børnerådet mener, at konsekvenserne ved at kombinere en så lav mindsteydelse med et fritidstillæg, der indebærer administrative byrder for en i forvejen udsat målgruppe, er alt for store til at opveje det positive ved en målrettet indsats mod børns fritidsliv. Børnerådet anbefaler derfor en højere mindsteydelse med mulighed for specifikke tillæg for at sikre både grundlæggende økonomisk stabilitet og målrettet støtte til børns fritidsaktiviteter. Der skal desuden fokus på at nedbringe den administrationen, der i dag er forbundet med de forskellige tillæg, så forældre kan få frigivet mere overskud til andre og vigtigere ting end kommunikation med og indsendelse af dokumentation til det offentlige.
En fortsat bekymring for et kontanthjælpssystem, der forskelsbehandler børn
Børnerådet bemærker, at ministeriet er opmærksom på, at lovforslaget i særledeshed vil ramme familier med ikke-vestlig herkomst ( BEU Almdel endeligt svar på spørgsmål 307 Svar på BEU alm del spm 307pdf (ft.dk)). Vi vil i den anledning henvise til Børnerådets tidligere høringssvar, hvor vi også har rejst bekymring for, at det nye kontanthjælpssystem i praksis resulterer i forskelsbehandling af børn baseret på deres forældres etniske oprindelse.
Børnerådet understreger igen, at ønsket om at få flere voksne fra denne målgruppe i arbejde aldrig må ske på bekostning af børnenes ret til et anstændigt levegrundlag og ligebehandling.
Afsluttende bemærkninger
I Børnerådet vil vi gerne samarbejde om at finde løsninger, der sikrer, at alle børn i Danmark har adgang til de nødvendige ressourcer og muligheder for at trives og udvikle sig. Vi opfordrer til, at reformen evalueres, så der bliver mulighed for at justere systemet, såfremt de påpegede problematikker viser sig at slå igennem og skaber øget ulighed for visse børn. Det er Børnerådets opfattelse, at ydelserne som minimum bør ændres, så de er i overensstemmelse med de af Ydelseskommissionen definerede minimumsbudgetter fremskrevet med udviklingen i forbrugerprisindekset.
Til slut vil Børnerådet kritisere den korte frist for høringssvar hen over en sommerferie på et så omfattende og vigtigt forslag. Det er under al kritik at skulle udarbejde et fyldestgørende svar på så gennemgribende og komplicerede ændringer af et helt system med så kort varsel. Det medfører stor risiko for, at perspektiver overses, og at lovarbejdet sker på et ukvalificeret grundlag. På den baggrund forbeholder vi os retten til inden for de næste fire uger at komme med supplerende bemærkninger, når vi har haft mulighed for at få lovforslaget gennem alle procedurer i Børnerådet.