Børnerådet kommenterer udelukkende på ændringerne, der vedrører familiedannelse ved surrogataftaler.
Børnerådet mener, at lovforslaget ikke beskytter tilstrækkeligt mod handel med børn eller mod udnyttelse af kvinder, fordi der ikke indføres tilstrækkelig kontrol med de udenlandske surrogataftaler. Lovforslaget burde indeholde flere forebyggende tiltag mod handel med børn.
Det er vigtigt at huske, at beskyttelsen af barnet er toleddet og både indeholder beskyttelse i form af anerkendelse af forældreskab, når barnet kommer til Danmark, men også at barnet beskyttes mod at blive handlet eller få krænket sine rettigheder på andre måder i forbindelse med surrogataftalen.
Lovforslaget forholder sig ikke til flere af de indlysende risici, der er for barnet, surrogatmoderen og de tiltænkte forældre. Det er dybt bekymrende, for anerkendelse af barnets ret til forældre ved ankomst til Danmark må ikke ske på bekostning af barnets ret til beskyttelse mod at blive handlet eller kvindens ret til at blive beskyttet mod udnyttelse.
De nordiske lande, Etisk Råd og Børnerådet er imod anerkendelse af udenlandske kommercielle surrogataftaler. Det havde vi ønsket, at lovgiver havde haft for øje, når lovgivningen skulle udmøntes. Når aftalerne indgås i udlandet med mellemmænd, som driver virksomhed ved at etablere disse aftaler, er der risiko for, at mellemmanden fokuserer på at tjene flest mulige penge uden hensyn til barnet, surrogatmoderen eller de tiltænkte forældre. Der er dermed risiko for handel med børn.
Danmark har forpligtet sig på at bekæmpe handel med børn jf. Børnekonventionens artikel 35. Men i forslaget lægges der op til, at de eneste krav for at anerkende forældreskabet er, at der fremvises
- dokumentation for en genetisk relation mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder,
- en notarerklæring eller lignende fra barnets fødeland om, at surrogatmoderen efter fødslen bekræfter, at hun ønsker at overdrage forældreskabet,
- en surrogataftale som er indgået inden graviditetens etablering og
- en fødselsattest eller lignende for barnet (lovforslagets § 1, nr. 10 (børnelovens §§ 30 h og 30 i)). Disse krav modsvarer ikke behovene for beskyttelse af barnet og surrogatmoderen.
Danmark kan forebygge handel ved at indføre krav til samt kontrol og godkendelse af aftalens indhold, så aftalen overholder de rettigheder. Særligt de, som har krav på særlig beskyttelse som særligt sårbare, nemlig barnet og kvinden, der bærer barnet (surrogatmoderen).
Børnerådet anerkender og forstår ønsket om at blive forælder og mener, at det at blive forælder skal kunne ske på en måde, hvor barnets rettigheder og surrogatmoderens rettigheder vurderes overholdt af en dansk instans på et grundlag, der overholder danske standarder.
Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre den retlige tilknytning for de børn, som er blevet til ved kommercielle surrogataftaler i udlandet, når de er kommet til Danmark. Det ville kunne lade sig gøre med en ændring og smidiggørelse af adoptionsloven, ikke ved i realiteten at anerkende udenlandske kommercielle surrogataftaler, når vi samtidig ikke anerkender kommercielle surrogataftaler indgået i Danmark. At Danmark anerkender udenlandske surrogataftaler er både inkonsistent og risikabelt, fordi reguleringen og kontrollen af aftalerne i andre lande er utilstrækkelig.
Børnerådet havde hellere set, at der blev indført en kontrolmulighed, hvad angår aftalernes indhold, ikke kun at der skal foreligge en aftale. For det sikrer hverken barnet eller surrogatmoderen tilstrækkeligt.
Vi er bekymrede for, om vi om 15-20 år vil se scenarier, som lige nu opleves på adoptionsområdet. At vi til den tid ser børn og myndigheder blive opmærksomme på skruppelløse mellemmænd, som har talt usandt og snydt surrogatmødre og tiltænkte forældre, både økonomisk og ophavsmæssigt med store konsekvenser for børnene. Ved at Danmark åbner op for næsten betingelsesløs godkendelse af kommercielle surrogataftaler, er denne risiko i høj grad til stede.
For uddybende begrundelse henviser vi til ekspertgruppens rapport, hvor flertallet inkl. Børnerådet var imod den model, som er gengivet i lovforslaget (model 2, også kaldet børnelovsmodellen). I stedet anbefalede vi sammen med flere aktører model 3, som ville forebygge handel mod børn ved hjælp af objektive krav og en national kontrolinstans og dermed beskytte alle involverede parter i videst muligt omfang.