Børn har stadig ret til en god skole og et godt undervisningsmiljø

I Børnerådet er vi bekymrede for, at det politisk prioriterede opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område kan have konsekvenser for børns ret til en god skole og et godt undervisningsmiljø, og at kommuner og skoler, der har brug for vejledning og støtte til at højne kvaliteten i deres skoletilbud, ikke kan få den hjælp, de har brug for.

Børnerådets høringssvar er koncentreret om lovforslagets dele om nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Rådet for Børns Læring samt afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen, herunder specialområdet.

Nedlæggelse af DCUM er udtryk for uacceptabel nedprioritering af børns undervisningsmiljø
Med udkastet til lovforslaget lægges der op til, at Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges, og at der ikke længere vil blive ført lovbestemt tilsyn med overholdelsen af undervisningsmiljøloven.

Vi forstår desuden, at centrets videns- og rådgivningsopgaver ikke vil blive varetaget, medmindre det er opgaver, der i forvejen vil falde ind under ministeriets amindelige videns- og rådgivningsopgaver, og at klageinstansen mod mobning vil blive varetaget i Børne- og Undervisningsministeriet frem til solnedgangsklausulen i 2027.

I Børnerådet mener vi, at børns ret til et trygt, sundt og sikkert børne- og undervisningsmiljø skal være en politisk prioritet. Fordi vi ved, at det miljø, børnene er en del af, er helt afgørende for deres forudsætninger for at trives og lære. Det er på den måde selve fundamentet for en god daginstitution og skole.

Derfor er vi stærkt bekymrede for intentionen om at nedprioritere vejledning og rådgivning om gode børne- og undervisningsmiljøer og samtidig stoppe tilsynet med undervisningsmiljøloven.

DCUM’s statusundersøgelser giver vigtig viden om, hvordan det går med overholdelsen af undervisningsmiljøloven, og ikke mindst hvor kommuner og skoler har brug for vejledning til at efterleve børnenes ret til et godt undervisningsmiljø. Centrets skoletilsyn har tilmed kunnet give konkret vejledning til, hvordan den enkelte skole kan arbejde med at styrke efterlevelsen af elevernes ret til et godt undervisningsmiljø. Og vi ved, at skolerne efterspørger vejledning. Fx efterspørger knap 60 % af landets skoler viden om digital mobning og knap 50 % vejledning til konkrete indsatser, som kan bidrage til at stoppe mobning, når det sker.

Hvis der ikke længere skal føres tilsyn med, samt rådgives og vejledes om undervisningsmiljøet, vil resultatet være en de facto nedgradering af undervisningsmiljøloven. Efter Børnerådets opfattelse er det den helt forkerte vej at gå. Tænk på hvordan vi voksne beskyttes af arbejdsmiljøregler og -tilsyn, der i forvejen er i en helt anden skala end det, der har været muligt for DCUM. Mere end hver tredje skole opfylder ikke undervisningsmiljølovens krav om at lave en undervisningmiljøvurdering.

Hvis samme statistik gjorde sig gældende ift. arbejdspladsers forpligtigelse til at lave arbejdspladsmiljøvurderinger (APV), havde det forventeligt fået et massivt politisk fokus. Vi kan ikke acceptere, at børnenes undervisningsmiljø nedprioriteres på den måde.

Fælleskaberne på skolerne er udfordrede, og på tværs af skoleaktører ses en stigende opmærksomhed på vigtigheden af at forebygge i fællesskabet, så færre elever oplever at stå på kanten af det. Hvis vi skal i mål med ambitionen om en skole, der kan mere for flere, er gode undervisningsmiljøer grundstenen. Derfor er det ikke tid til at nedjustere vores ambitioner i forhold til undervisningsmiljøet.

Af disse grunde er vi i Børnerådet af den opfattelse, at det er dybt problematisk at slippe taget om undervisningsmiljøet, og vi mener, at det er en statslig forpligtigelse at påse, om børnenes ret til et trygt, sundt og sikkert undervisningsmiljø overholdes.

Det er Børnerådets klare anbefaling, at forslaget bortfalder, og at regeringen anerkender den fortsatte forpligtigelse til at efterleve alle elevers ret til et trygt, sundt og sikkert undervisningsmiljø. Hvis tilsyns-, rådgivnings- og vejledningsopgaven ikke længere skal varetages af DCUM, skal opgaven som minimum placeres et andet sted.

Vi vil desuden bemærke, at Børnerådet, desuagtet dette forslag, er meget opmærksom på, at klageinstansen mod mobning som udgangspunkt bortfalder med solnedgangsklausulen i 2027. I Børnerådet står vi meget gerne til rådighed ift. at nytænke klagesystemet, så det dels bliver mere børnevenligt rent processuelt, dels bliver bedre egnet til at gøre en reel forskel for børnene og skolefællesskabet.

Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring kan gå ud over udviklingen af en mere børnevenlig skole
Med udkastet til lovforslaget lægges der op til at nedlægge Rådet for Børns Læring. Det sker med henvisning til, at Sammen om Skolen og Kvalitetforum for Dagtilbud siden er blevet etableret, og at drøftelse om udviklingen af dagtilbud og skole kan ske her.

Børnerådet mener grundlæggende, at etableringen af Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud har været godt, fordi det har bragt praksisperspektivet tættere på lovgivere. Vi hæfter os dog ved, at de to fora primært inviteres til at kvalificere kommende politiske initiativer og er præget af stor pragmatisme pga. de partsrepræsentanter, der sidder i dem. Det kan have en værdi i sig selv, men står i kontrast til Rådet for Børns Lærings mere uafhængige og proaktive rolle.

Børn har ret til en skole af høj kvalitet, jf. børnekonventionens art. 28-29. Udvikling af kvalitet kræver en vis uafhængighed, en frihed og et mod til at indtage et klart børneperspektiv og tænke nyt og forfra. Vi har bl.a. set, hvordan Rådet for Børns Læring i deres årlige beretninger er kommet med forslag til initiativer, der rusker op i mange års skoleforståelse og peger ind i fremtiden og en mere børnevenlig skole.

I Børnerådet er vi optagede af, at en fortsat udvikling af folkeskolen er højt prioriteret. Såfremt ønsket om at nedlægge Rådet for Børns Læring står til troende, anbefaler vi, at regeringen tager ansvar for at etablere fora for eller invitere relevante parter til en fortsat udvikling af dagtilbud og skoler, så de indrettes og tilpasses med blik for dem, de er til for: Børnene.

Det skal fortsat være en statslig forpligtigelse at sikre en god kvalitet på tværs af landet
Med udkastet til lovforslaget lægges der også op til at afskaffe kvalitetstilsynet i folkeskolens almenskoler, herunder specialklasser, og specialskoler samt med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. Kvalitetstilsynet er iværksat med henblik på at identificere skoler med vedvarende dårlig kvalitet og give kommunalbestyrelsen det bedst mulige grundlag for at arbejde med og forbedre den enkeltes skoles resultater.

Det fremgår af bemærkningerne, at antallet af skoler med bekymrende kvalitet forventes at omfatte op til ca. hver 10. skole. Med lovudkastet vil det fremover ikke være muligt at påbyde kommunen at lave en handlingsplan eller at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter med henblik på at rette op på kvaliteten på de pågældende skoler. Ministeriet vil imidlertid fortsat over for kommunerne udpege skoler i kommunen med bekymrende kvalitet.

I Børnerådet er vi bekymrede for, at tilsynet med skolernes kvalitet på tværs af landet afskaffes. Der er i forvejen store variationer i forudsætningerne for at lave skole af god kvalitet afhængig af, hvor i landet skolen er beliggende. Hvis vi skal imødekomme alle børns ret til en god skole af høj kvalitet, jf. børnekonventionens art. 28-29, er det Børnerådets opfattelse, at der skal være et statsligt tilsyn, der kan være med til at understøtte, at alle børn kan møde ind til et skoletilbud af høj kvalitet. Vi mener af den grund, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat bør stille vejleding til rådighed for de kommuner, der har brug for at blive støttet i at forbedre kvaliteten på en eller flere af kommunens skoler.

At Børne- og Undervisningsministeren fortsat vil oplyse kommunalbestyrelsen om de folkeskoler og afdelinger af folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling, er selvfølgelig positivt. Det er dog bekymrende, at det på nuværende tidspunkt er uafklaret, om der eksisterer data, der er egnet til, at samme ordning kan omfatte specialklasser, specialskoler, og behandlings- og specialundervisningstilbud generelt og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. Alle børn har ret til et godt skoletilbud af høj kvalitet. Det er derfor Børnerådets anbefaling, at det som minimum hurtigst muligt afdækkes, hvordan disse skoletilbud kan blive en del af ordningen på lige fod med almene folkeskoletilbud. 

Samlet set er det Børnerådets opfattelse, at disse tre forslag (nedlæggelse af DCUM, Rådet for Børns Læring og afskaffelse af kvalitetstilsynet) har betydning for statens forpligtigelse til at efterleve børns ret til en skole af høj kvalitet og et godt undervisningsmiljø, hvilket, vi mener, er dybt problematisk. 

Vi står gerne til rådighed for uddybning af høringssvar. Henset til den ekstremt korte høringsfrist på bare 7 hverdage forbeholder vi os desuden retten til at eftersende supplerende bemærkninger de næste 3 uger.