Straffeloven beskytter ikke børn mod at blive købt og solgt

Børnerådet er blevet opmærksom på, at Justitsministeriet har sendt et lovforslag om styrket indsats mod menneskeudnyttelse i høring. Forslaget indebærer, at straffelovens § 262 a om forbud mod menneskehandel suppleres med en ny § 262 b om forbud mod menneskeudnyttelse.

Børnerådet har gennem flere år

 forsøgt at gøre Justitsministeriet m.fl. opmærksomme på, at straffelovens bestemmelser om menneskehandel ikke yder børn en tilstrækkelig beskyttelse mod at blive købt og solgt. At indføre en ny § 262 b om menneskeudnyttelse ændrer desværre ikke herpå. Børnerådet opfordrer til, at lovforslaget udvides, så straffeloven overholder Børnekonventionens krav om at beskytte børn mod at blive købt og solgt.

Retsstillingen er i dag sådan, at man alene kan straffes for menneskehandel efter straffelovens § 262 a, hvis der er et element af udnyttelse. Udnyttelse defineres sådan, at det i hvert fald omfatter udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer. Køb af et barn med henblik på at opfostre barnet selv udgør ikke i sig selv menneskehandel i straffelovens forstand.

Det var tilfældet i en byretsdom fra 2017,

 hvor et dansk par fik kontakt til en polsk kvinde, der netop havde født et barn, som hun ville bortadoptere. Det danske par betalte 750 euro til den polske mor og fik barnet udleveret uden at involvere de polske eller de danske adoptionsmyndigheder. Parret blev efterfølgende dømt i Danmark for at lyve over for de danske myndigheder, da de ved hjemrejsen påstod, at den danske kvinde selv havde født barnet. Men der blev ikke rejst tiltale for menneskehandel, da parret ikke opfyldte gerningsindholdet i straffelovens § 262 a, da der ikke var tale om udnyttelse af barnet.

Der er altså ikke hjemmel i dansk ret til at straffe forældre, der køber et barn i udlandet og tager det med til Danmark, hvis formålet alene er at opfostre barnet som sit eget. Dette på trods af, at Børnekonventionen art. 35 udtrykkeligt fastslår at: “State parties shall take all (…) measures to prevent the abduption of, the sale of or traffic in children for any purpose or in any form” (vores fremhævning). Dertil kommer, at Danmark har ratificeret tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi

. Heri defineres salg af børn i art. 2 (a) som ”enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag” (vores fremhævning). For den fulde juridiske analyse af problemstillingen henvises til den juridiske artikel What Constitute A Sale of A Child af Ph.d. Stipendiat Maria Hjeds.

I 2017 undersøgte FN’s Rapportør for salg og seksuel udnyttelse af børn

 problemerne med ulovlige adoptioner. Rapportøren konkluderede bl.a. i sin rapport at: “States have been reluctant to react adequately to illegal adoptions. The lack of accountability and redress for victims of illegal adoptions, in part due to a lack of comprehensive national legislation criminalizing illegal adoption as a separate offence, is a major concern.”

Rapporten afsluttes med en klar anbefaling til medlemsstaterne om at: “Adopt clear and comprehensive legislation that prohibits and criminalizes illegal adoption as a separate offence, as well as the sale of and trafficking in children that result in illegal adoptions, with sanctions that reflect the gravity of the crimes.”

Børnerådet tilslutter sig anbefalingen fra FN’s Rapportør og opfordrer til, at køb og salg af børn uanset formålet gøres ulovligt og strafbart efter dansk ret.