Der findes mange gode eksempler på vellykket børne- og ungeinddragelse i kommunerne, men kommunernes erfaringer med børneinddragelse er aldrig før blevet samlet, så andre kan få glæde af dem. Derfor har Børnerådet i samarbejde med Oxford Research kortlagt kommunernes arbejde med børneinddragelse og indhentet gode eksempler, som kan inspirere til konkrete indsatser.
Konklusionerne i rapporten peger på, at vellykket og værdiskabende børneinddragelse kræver, at det er sat øverst på dagsordenen – politisk og strategisk – og at medarbejderne har de rette kompetencer, værktøjer og metoder til at inddrage børn. Dialogen med kommunerne har vist, at børneinddragelse er et ret bredt begreb, og at der er behov for at være mere skarp på, hvorfor og hvordan børn inddrages.
Rapporten identificerer og konkretiserer fire forskellige former for børneinddragelse, som praktiseres i kommunerne. De fire former for børneinddragelse giver forskellige muligheder og begrænsninger, og der er ikke en form, der er bedre end en anden. Hvis inddragelsen skal give værdi, er det i alle tilfælde vigtigt, at man overvejer formålet med børneinddragelsen, og hvordan man vil bruge børnenes inputs, inden man tilrettelægger en indsats.
De fire former for børneinddragelse er:
- Børn som rådgivere
- Børn som politikudviklere
- Børn som informanter
- Børn som praksisudviklere
Børnerådets anbefalinger til kommuner, der vil arbejde succesfuldt med børneinddragelse:
- Sørg for, at der er politisk, strategisk og ledelsesmæssigt fokus på og prioritering af børneinddragelse. Det skaber grobund for at udvikle en kultur, et fælles sprog, praksisser og rutiner for børneinddragelse.
- Understøt og udvikl faglige kompetencer til at styrke arbejdet med børneinddragelse. Gennem den rette kompetenceudvikling får medarbejderne i kommunen konkrete metoder og værktøjer til at arbejde med børneinddragelse. Det handler både om høj faglighed og om kompetencer inden for systematik, processer og ledelse.
- Vær opmærksom på, at der ikke kun er én vej til reel og succesfuld børneinddragelse. Derfor er det væsentligt at overveje formålet med og målsætningerne for børneinddragelsen, inden man tilrettelægger, hvordan børn bedst inddrages i den konkrete kontekst. Børn kan inddrages som informanter og rådgivere samt være med til at udvikle både politik og praksis.
Rapporten omfatter en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger kommunernes strategiske, politiske og praktiske arbejde med børneinddragelse. Den lovbundne børneinddragelse, hvor børn fx skal høres i forbindelse med deres sag i kommunen, er ikke en del af kortlægningen.
Læs del 1
Dette casekatalog supplerer den kvantitative undersøgelse med 17 gode og uddybende eksempler på vellykket børneinddragelse, som er indhentet via interviews og casestudier i danske, norske og svenske kommuner.
Læs del 2
Børn som informanter:
De tre cases med gode eksempler på, hvordan man kan inddrage børn som informanter, kan læses enkeltvis her:
Børn som rådgivere:
De fire cases med gode eksempler på, hvordan man kan inddrage børn som rådgivere, kan læses enkeltvis her:
Børn som politikudviklere:
De tre cases med gode eksempler på, hvordan man kan inddrage børn som politikudviklere, kan læses enkeltvis her:
Børn som praksisudviklere:
De fem cases med gode eksempler på, hvordan man kan inddrage børn som praksisudviklere, kan læses enkeltvis her:
Systematisk børneinddragelse på tværs af hele kommunen:
De to cases med gode eksempler på, hvordan man kan arbejde systematisk med børneinddragelse på tværs af en hel kommune, kan læses enkeltvis her:
