I den svenske kommune Simrishamn understøtter kommunens børnerettighedsteam forbindelsen mellem børn og kommune. Det sker, ved at teamet sætter børneinddragelsen på formel ude på de enkelte skoler, så børnenes perspektiver altid bliver hørt i kommunen – både på politisk niveau og på forvaltningsniveau.
Simrishamn havde nogle ildsjæle for 10-12 år siden, der drev det frem. Samtidig var der nogle politikere, der syntes, det var spændende. Sammenlagt gjorde det, at man valgte at løfte det her område, længe inden Børnekonventionen blev lov.Repræsentant fra børnerettighedsteamet
Hvorfor inddrage børn og unge?
Simrishamns kommune har arbejdet aktivt med børneinddragelse, allerede inden FN’s Børnekonvention blev skrevet ind i svensk lovgivning i 2020. Kommunen har oprettet et tværkommunalt børnerettighedsteam med
repræsentanter fra alle kommunens forvaltninger. Teamet har til formål at arbejde strategisk med børns rettigheder i samarbejde med kommunens lokale børneombudsmand og at udbrede børneinddragelse til hele kommunen. Børnerettighedsteamet har desuden ansvar for at sammenfatte ”barnbokslutet”, som er en årlig statusrapport til kommunalbestyrelsen. Rapporten følger op på handleplanen for arbejdet med børns rettigheder i kommunen.
Ifølge en repræsentant fra børnerettighedsteamet handler arbejdet med børneinddragelse i Simrishamn om at skabe: en forbindelse mellem voksne og børn, mellem politikere og beslutningstagere og børnene ude på skolerne. Kommunens handleplan for inddragelse af børn og unge sætter ramme og retning for dette arbejde.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Hvordan sker selve inddragelsen?
Konkret arbejdes der i kommunen med børneinddragelse på mange niveauer: på klasseniveau, på skoleniveau gennem et elevråd og på tværkommunalt niveau gennem et børne- og ungeråd. I dette arbejde lærer børnene blandt andet om, hvilke problemstillinger der kan løftes til kommunalt niveau.
Arbejdet bliver understøttet af børnerettighedsteamet, som sørger for, at de forskellige forvaltninger har mulighed for at indhente børns og unges synspunkter. Når børnerettighedsteamet skaber strukturer og arbejdsgange for børneinddragelsen, har børnenes perspektiver bedre mulighed for at komme videre fra klasselokalet til elevrådet og videre til forvaltninger og/eller kommunalbestyrelsen i kommunen.
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapportenIfølge en repræsentant fra børnerettighedsteamet har det været afgørende for inddragelsen af børn og unge, at kommunens og skolernes fagpersonale er blevet uddannet til at varetage børneperspektivet. Alle kommunens nyansatte medarbejdere og kommunalpolitikere får en grunduddannelse, så de kender FN’s Børnekonvention og kan omsætte den i deres eget arbejde, fx hvordan man skal tolke Børnekonventionen som byplanlægger, eller hvad det betyder at lytte til børn som politiker. Børnerettighedsteamet udbyder også årligt kursusdage, hvor der arbejdes med børneperspektivet.
Repræsentanten fra børnerettighedsteamet understreger vigtigheden af at give børn og unge en tilbagemelding på de beslutninger, som de har været involveret i. Det handler om at beskrive for børnene, hvilke beslutninger der er blevet taget på baggrund af deres inputs og hvorfor. I den forbindelse er det også vigtigt at give børnene en demokratisk forståelse og dannelse, så de forstår, at det at give sin holdning til kende på et givent område ikke nødvendigvis er det samme som at få lov til at bestemme.
Hvad sker der med børnenes perspektiver?
Det er kommunens politikere og forvaltninger, som skal overtage og arbejde videre med børnenes inputs ved at inddrage deres synspunkter i små og store beslutninger. Beslutningerne kan berøre børnene direkte, fx beslutninger om skolers indretning, brug af IT i undervisningen og indretning af legepladser. Men det kan også være beslutninger, der ikke direkte berører børn og unge. Ifølge repræsentanten fra børnerettighedsteamet er der fere områder, hvor børn og unge har mere at byde ind med end politikerne. Det har bl.a. betydet, at børnenes inputs har spillet en afgørende rolle i udarbejdelsen af større strategier i kommunen: Fx når det gælder hele digitaliseringen i skolen, der har elevernes synspunkter været meget vigtige.Der har politikerne ikke så meget at byde ind med, hvis jeg skal være ærlig.
Alle voksne vil lytte til børn, alle voksne synes, det er vigtigt at lytte til børn, men det er svært at finde de rigtige kanaler og det rigtige rum, og der tænker jeg, at børnerettighedsteamet har været meget vigtigt.Repræsentant for børnerettighedsteamet
Et eksempel på en sag, som startede lokalt blandt elever, og som senere kom videre til forvaltningen, er badeforholdene i forbindelse med idrætsundervisningen i skolen. Her ville eleverne gerne have et forhæng eller en dør, som de kunne trække for eller lukke. Teknisk forvaltning har taget elevernes perspektiver til efterretning og vil ud fra dette ændre på forholdene.
Det handler meget om, at børneinddragelse skal komme fra hjertet. Det er ikke noget, man bare kan skrive på et stykke papir eller sætte kryds ved på en blanket, at du har snakket med børn. Du skal virkelig ægte synes, det er vigtigt!Repræsentant fra børnerettighedsteamet
Gode råd fra Simrishamn Kommune
- Find ildsjæle eller nøglepersoner på centralt niveau i kommunen, der motiveres af at arbejde med børns og unges rettigheder, og som kan drive arbejdet med børns og unges rettigheder fremad.
- Skab en fast struktur, hvor nøglepersonerne kan mødes fere gange om året for at sparre og erfaringsudveksle.
- Skab en tydelig og overkommelig handlingsplan, der kan følges op på.
- Følg op på handleplanen ved at spørge børnene selv, kig i dokumentationen, og vær også skarp på de områder, hvor kommunen ikke gør det så godt.
- Uddan alle kommunens med arbejdere i, hvordan man lytter til børn og arbejder for og med børns rettigheder.
