Børnehavebørnene kom til orde, da Herning Kommune evaluerede den første tid efter Corona-nedlukningen i 2020 i kommunens skoler og dagtilbud. Det var første gang, at børnehavebørn indgik som direkte kilde i en stor kommunal, tværgående undersøgelse, og det viste sig at blive en øjenåbner for de voksne.
Hvis man kan få skabt en systematik med hensyn til at inddrage børnenes stemmer aktivt, så højner det i den grad kvaliteten meget.Pædagogisk konsulent
Hvorfor inddrage børn og unge?
I Herning Kommune blev det fra politisk hold besluttet, at forvaltningen skulle evaluere den første Coronanedlukning og den efterfølgende genåbning af skoler og dagtilbud. Undersøgelsen skulle give et nuanceret billede af hverdagen med restriktioner og fremhæve konkrete gode og dårlige oplevelser for både personale, forældre og børn.
Formålet med evalueringen var bl.a. at blive klogere på, om skolerne og institutionerne kunne tage erfaringer fra tiden efter nedlukningen med i hverdagen uden Coronarestriktioner. I denne casebeskrivelse fokuseres der på dagtilbudsområdet.
I Herning Kommune er arbejdet med at inddrage barnets og den unges perspektiv fra politisk hold gjort til et budgetmål. Kommunen arbejder ud fra et fokus om, at børnene selv ved, hvordan livet ser ud fra deres perspektiv. Derfor var det en selvfølge, at børnenes perspektiv skulle med i evalueringen af tiden med Corona-restriktioner.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Hvordan sker selve inddragelsen?
En af kommunens pædagogiske konsulenter fik til opgave at spørge børnehavebørnene, hvordan de havde oplevet tiden med restriktioner i daginstitutionen under og efter nedlukningen. Den pædagogiske konsulent søgte inspiration i forskning og litteratur om metoder til børneinddragelse. Med inspiration fra forskellige tilgange og metoder udarbejdede konsulenten en interviewguide med seks spørgsmål, som børneinterviewene kunne tage udgangspunkt i. Spørgsmålene blev formuleret så neutralt som muligt, så børnene ikke blev pålagt en holdning via spørgsmålet. Interviewene måtte maksimalt vare 15 minutter af hensyn til børnenes koncentration. Der blev interviewet 20 børn fra fire forskellige daginstitutioner i kommunen.
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapportenInterviewene blev gennemført som gruppeinterviews med fem børnehavebørn ad gangen af den pædagogiske konsulent. Ifølge konsulenten var det til tider udfordrende at tale med fem børn på samme tid, da de alle gerne ville fortælle og derfor kom til at tale i munden på hinanden. Derfor pointerer konsulenten også, at det kan være hensigtsmæssigt at lave grupperne mindre, fx på tre børn.
For at skabe tryghed deltog der også en pædagog, som børnene kendte i forvejen, ved hvert interview. Pædagogen satte også scenen for børnene og aktiverede deres hukommelse ved fx at spørge: Kan I huske dengang, der var røde bånd ude på legepladsen? Derefter præsenterede pædagogen den pædagogiske konsulent, som derfra gennemførte interviewet. Pædagogen kunne hjælpe undervejs, hvis børnene gik i stå eller havde svært ved at svare. Pædagogen og konsulenten brugte også visuelle materialer til at aktivere børnenes hukommelse, fx skilte og billeder med Corona-regler.
Børnehavebørnene blev interviewet efter sommerferien 2020, hvorfor de skulle huske tilbage i tiden. Den pædagogiske konsulent fortæller, at det havde været optimalt at interviewe børnene før sommerferien, eller lige efter at institutionen åbnede efter nedlukningen. Børn i 4-5-årsalderen er typisk meget umiddelbare og situationsbestemte. Dog vurderer den pædagogiske konsulent, at børnene kunne huske meget fra tiden med Corona-restriktioner, da børnenes hukommelse blev aktiveret med forskellige greb. Ifølge den pædagogiske konsulent vidner det om, at voksne kan spørge børnehavebørn om meget mere, end voksne ofte har tendens til at gøre.
Når børn inddrages som informanter, sker det typisk i forbindelse med et enkeltstående initiativ, og børnene inddrages for at give perspektiver, som kan kvalificere beslutningen. Det kan fx være vidnesbyrd, interviews med børn om et givent emne, et spørgeskema eller en evaluering, hvor voksne gerne vil høre om børnenes oplevelser. Børnene inviteres dermed ikke direkte ind i maskinrummet, men organisationen tager børnenes perspektiver og inputs med i sit videre arbejde. Denne inddragelsesform kan bruges i små såvel som store projekter, fordi organisationen med det samme kan lade sig inspirere af børnenes ord.
Hvad skete der med børnenes perspektiver?
I tiden efter Corona-nedlukningen i foråret 2020 blev der i den offentlige debat og i Herning Kommune blandt medarbejderne talt meget om, hvad de nye restriktioner på skole- og dagtilbudsområdet betød for personalet og for børnene. For fagpersonerne og forældrene var det især de positive fordele for børnene, fx mere ro omkring afleveringssituationen, mindre grupper og bedre personalenormering, der blev fremhævet. Derfor var det en øjenåbner for Herning Kommune, at interviewene viste, at børnene ikke oplevede afleveringen, afhentningen og de små grupper, hvor børnene kom til at savne deres venner, nær så positivt som de voksne.
Den pædagogiske konsulent udtrykker, at hun fik så stor en aha-oplevelse ved at høre børnenes perspektiver, at hun vurderede, at daginstitutionerne hurtigt skulle have indblik i børnenes udsagn og oplevelser. Derfor blev de transskriberede, anonymiserede interviews sendt til de pågældende dagtilbud med det samme. Derudover fik arbejdsgruppen for evalueringen de transskriberede børneinterviews, så gruppen kunne skrive citater og kondenseret tekst ind i den samlede rapport til Børne- og Familieudvalget. Kommunens daginstitutionsledere fik også den samlede rapport.
Corona-evalueringen har skabt store ringe i vandet ved at give en indsigt i og påmindelse om, hvor vigtigt det er at spørge børnene – frem for blot at konkludere på børnenes oplevelser og holdninger ud fra pædagogiske observationer. Helt konkret har det ført til et pilotprojekt i et af kommunens dagtilbud, hvor leder og medarbejdere nu arbejder med at bringe børnenes stemmer ind i evalueringen af den daglige praksis. Frem for at gennemføre klassiske interviews, hvor pædagogerne går væk fra børnegruppen, handler det i stedet om jævnligt at have samtaler med børnene i hverdagssituationer, fx over madpakken, og om at være opmærksom på og følge børnenes initiativer.
Interviewguide
Sådan blev børnehavebørnene spurgt om deres oplevelser
- Kan I huske, da I ikke måtte komme i børnehave?
- Var der så noget, I savnede?
- Var der noget, der var godt ved at være hjemme?
- Hvordan var det at være væk fra jeres venner i så lang tid?
- Kan I huske, da I måtte komme tilbage til børnehaven igen – og det ikke var, som det plejede, fordi der var mange nye regler. Kan I huske, hvad det var for nogle nye regler?
- Var der noget, der var rigtigt træls, at I ikke måtte?
- Er der noget, der er godt ved den måde, som det er på i børnehaven nu?
- Nu, hvor I går i børnehaven igen – er der så noget, I savner fra dengang, I var derhjemme hele tiden?
Nu kan daginstitutionerne på et oplyst grundlag arbejde med en viden om, at børnene bliver kede af det, når de bliver afleveret. Hvordan kan de tilrettelægge afleveringen ud fra dette? Vi var allerede dengang begyndt at tænke, at børnene er relevante at spørge. Men Corona-evalueringen har forstærket det.Projektleder fra Børne- og ungeforvaltningen
Gode råd fra Herning Kommune
- Kast jer ud i at spørge børnene, og vær klar til at få børnenes svar – også selvom de strider mod jeres egen opfattelse.
- Få pædagogerne med til at udvikle spørgerammen og til at inddrage de yngste børn.
- Klæd personalet på, og skab et fælles udgangspunkt for at lave børneinddragelse i hverdagen. Pædagogerne skal have det mellem hænderne, ellers kommer det ikke ud og leve i organisationen.
- Gør det klart for jer selv, hvorfor I inddrager børnene. De politiske ambitioner skal bearbejdes, så de kommer til at give så god mening i praksis som muligt.
- Gør børneinddragelsen simpel, så det ikke bliver uoverskueligt og komplekst.