I Esbjerg Kommune bliver handleplaner, mål og indsatser til i et aktivt samarbejde mellem kontaktpersonen og den unge selv. Det betyder bl.a., at den unges egne ord er skrevet direkte ind i de statusudtalelser, som gives videre til myndighederne. På den måde kan den unge tydeligt genkende sig selv i udtalelserne, føle sig hørt og inddraget og have indflydelse på sit eget liv.
Når jeg har snakket med sagsbehandleren, så kan det stå helt anderledes end det, jeg har sagt. Det, jeg har sagt, kan let blive misforstået. Det gør det ikke, når min kontaktperson skriver det ned.En ung med kontaktperson i Esbjerg Kommune
Hvorfor inddrage børn og unge?
Kontaktpersonsordningen ligger under Ungehuset, som er en del af Familiecenteret i Esbjerg Kommune. Kontaktpersonsordningen er et tilbud til de børn og unge i kommunen, som har en række udfordringer og problematikker. Nogle af de unge har derfor allerede en tæt tilknytning til kommunen. Kontaktpersonsordningen skal give de unge mulighed for at blive hørt, set og forstået samt bane vej for, at de kan præge deres sag og liv fremadrettet.
Det er fra politisk side bestemt, at medarbejderne i Familiecenteret skal uddannes i en narrativ tilgang og samtaleteknik. Ifølge en af de faglige koordinatorer har den narrative tilgang stor betydning for Ungehuset og arbejdet med børn og unge. Den narrative tilgang bygger på et menneskesyn, hvor børnene og de unge er eksperter i eget liv, og teknikken har givet gode resultater i arbejdet med de unge.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Hvordan sker selve inddragelsen?
De feste unge, som kommer ind i kontaktpersonsordningen, har en handleplan med veldefinerede mål med fra deres sagsbehandler. Det er kontaktpersonens ansvar at operationalisere handleplanens mål til kortsigtede og konkrete delmål i samarbejde med den unge. Det sætter retningen for, hvilke mål der skal arbejdes videre med.
Den unge mødes for første gang med kontaktpersonen til et indskrivningsmøde, hvor sagsbehandleren og forældrene også er med, hvis den unge er under 18 år. På dette møde spørger kontaktpersonen ind til den unge selv og vedkommendes egne ønsker og behov. Ifølge en kontaktperson i Ungehuset kan det forløbe på mange forskellige måder alt efter den unges behov:
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapportenForældre og sagsbehandler kan beskrive, hvad de gerne vil have af hjælp, men så spørger jeg den unge, ’er det også det, du tænker? Er det også det, du vil have hjælp til?’ Nogle siger ja, andre nej, og nogle siger ’jeg har slet ikke lyst til at have en kontaktperson’. Så må vi snakke om, om en kontaktperson er det rigtige. Indskrivningsmødet er det bedste sted at starte med at høre, hvad den unge synes og vil. Det er første spadestik til at forstå den unge.
Kontaktpersonerne i Esbjerg Kommune lægger stor vægt på at skabe en relation til den unge og sikre sig, at den unge oplever at blive lyttet til og forstået. Kontaktpersonen og den unge mødes som regel én til to gange om ugen, hvor de, udover at tale sammen, laver andre ting såsom at gå ture, spise mad sammen eller se en flm. På denne måde bliver forholdet afslappet, og den unge oplever at bruge tid med en voksen - uden at det udelukkende handler om, at de skal snakke om udfordringer og forbedringer.
Inddragelse af børn som rådgivere er karakteriseret ved, at inddragelsen er fast struktureret og dermed sker kontinuerligt for at kvalificere beslutningsprocesser. Inddragelsesformen er dialogbaseret, så organisationen er i løbende kontakt og sparrer med børnene om et givent emne. Det kan fx være et børne-advisory board, der løbende rådgiver en kommune om udvikling af indsatser ud fra børnenes egne oplevelser, eller det kan være individuelle samtaler med børn, der giver deres perspektiver på, hvordan rammerne for deres liv kan forbedres. Med udgangspunkt i en faglig vurdering bruger de voksne børnenes perspektiver i deres videre arbejde.
Særlig model sætter rammen for inddragelse af de unge
Kontaktpersonerne i Esbjerg Kommune bruger den logiske model i deres arbejde med børn og unge. Som det er illustreret i figuren, skal der skrives en række indsatser, tegn på succes, delmål og handleplansmål ind. Det særlige ved modellen er, at den indledningsvist udfyldes fra højre mod venstre i tæt samarbejde med den unge, hvorefter arbejdet med den unge bevæger sig fra venstre mod højre. Det er essentielt, at den unge er enig i både handleplansmål, delmål og prioriteringer i arbejdet. På den måde sikres den unges indflydelse, forståelse og motivation fra indsatsens start.
Med udgangspunkt i den logiske model udfylder kontaktpersonen én gang hvert halve år en ICS- statusudtalelse i samarbejde med den unge. Statusudtalelsen danner bl.a. udgangspunkt for et møde med sagsbehandleren. Dette arbejde er væsentligt, da statusudtalelsen kan påvirke den unges handleplan og den videre vej gennem systemet.
Kontaktpersonen skriver derfor den unges egne pointer direkte ind i statusudtalelsen. Derudover gennemgår kontaktpersonen efterfølgende udtalelsen med den unge, da det er vigtigt, at udtalelsen er skrevet i et sprog, den unge kan forstå. På den måde indgår den unges ord som ligeværdig sparring og vejledning i sagsbehandlerens arbejde.
Hvad ser der med børnenes perspektiver?
Gennem det store fokus på inddragelse og medansvar sikrer kontaktpersonen sig, at den unge føler sig hørt. Det vil ofte skabe en tæt relation mellem den unge og kontaktpersonen og på længere sigt øge kvaliteten af indsatsen, da kontaktpersonen kan hjælpe den unge i netop den retning, vedkommende ønsker.
I den forbindelse fortæller en af sagsbehandlerne i Esbjerg Kommune, at den unges egne ord i statusudtalelsen har stor betydning, da det medvirker til, at den unge kan forstå, hvad der står i den. Det forbedrer indsatsen undervejs, da det ud fra udtalelsen er muligt at justere og optimere handleplanen ud fra den unges ønsker og behov. Statusudtalelsen og handleplanen skal ikke kun sikre, at den unge kan genkende sig selv under et forløb, men også efter et afsluttet forløb. Dette er essentielt, da det kan få betydning for den unges selvværd og selvstændighed i det videre liv.
Det er vigtigt, fordi det er deres liv. Nogle af de unge, vi møder, har en tyk sagsmappe, hvor fagpersoner har beskrevet, hvordan de unge er. Det er vigtigt, at deres egne ord kommer igennem her. At de føler sig hørt, set og forstået. At de kan genkende sig selv.Fagkoordinator i ungehuset
Gode råd fra Esbjerg Kommune
- Vær nysgerrig, og lyt til den unge uden at anfægte, hvad den unge siger. De unge er eksperter i eget liv og har vigtige fortællinger.
- Skriv den unges ord ned, som de bliver fortalt, og lad dem indgå i statusudtalelser, handleplaner og andre dokumenter. Den unge føler sig hørt, inddraget og forstået, hvis vedkommende kan genkende sig selv i disse dokumenter.
- Vær sikker på, at den unge forstår og er enig i den nedskrevne udtalelse. Statusudtalelser og handleplaner kan følge den unge i vedkommendes videre liv.
