Gentofte Kommune har taget et strategisk valg om at have et advisoryboard på skoleområdet, hvor også skoleelever deltager. Med advisoryboardet kan kommunen afprøve forskellige idéer og få konkrete inputs direkte fra dem, arbejdet påvirker og handler om.
Skolechefen sørger altid for, at vi får elevernes perspektiver med. Han har netop boardet for at få tryktestet nogle ting.Koordinator på advisoryboardet
Hvorfor inddrage børn og unge?
Gentofte Kommune har skabt et advisoryboard, som kan rådgive og inspirere forvaltningen i arbejdet med at sikre kvalitet på skoleområdet. Det overordnede fokus for advisoryboardets arbejde er børn og unges trivsel og læring.
Skoleudvalget har udarbejdet et kommissorium for advisoryboardet bl.a. med specifkke krav til deltagersammensætningen (se boks nedenfor). Boardet består af både voksne og elever, som sidder for en toårig periode. At have elever som medlemmer i boardet er vigtigt, da de er omdrejningspunktet for skoleforvaltningens arbejde. En af de elever, der deltager i advisoryboardet, pointerer desuden, at kommunen: jo får et indblik i vores verden, og hvordan vi har det. På den måde bliver skoleområdet formet med udgangspunkt i eleverne og påvirket af deres ønsker og behov.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Medlemmer af advisoryboardet
- 2 forældre
- 2 skolebestyrelsesformænd
- 2 x 2 elever
- 2 skoleledere
- 1 lærer og 1 repræsentant fra DLF
- 1 pædagog og 1 repræsentant fra BUPL
- 1 deltager fra FOA
- 2 deltagere med særlig tilknytning til erhvervslivet
Hvordan sker selve inddragelsen?
Det er skoleforvaltningen, der har ansvaret for advisoryboardet, som mødes fem gange om året. På hvert møde drøfter boardet emner og inputs fra forskellige udvalg på skoleområdet. Senest har advisoryboardet drøftet en ny udskoling, integration og specialundervisning. Det er skolechefen og en koordinator, der faciliterer møderne.
Kommunen har truffet et bevidst valg om, at eleverne, der sidder i advisoryboardet, skal rekrutteres i makkerpar. På den måde deltager to elever fra samme skole. Både koordinatoren for advisoryboardet og en af de deltagende elever vurderer, at det bidrager til at styrke elevstemmen, sikre kontinuitet og skabe et mere trygt rum for eleverne i advisoryboardet, hvor de tør ytre sig.
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapportenKoordinatoren sikrer, at eleverne kommer til boardets møder, bl.a. ved at sende eleverne en sms dagen inden mødet, og ved at sætte elevernes forældre cc på indkaldelser, så forældrene kan hjælpe med at minde om møderne.
Forud for møderne gennemtænker koordinatoren og skolechefen desuden altid, hvordan de kan facilitere en proces, hvor alle kommer til orde, herunder også eleverne: Vi sætter os selv i de andres sko – hvordan giver det her spørgsmål mening for dem?.
For at få alle i tale er der skrevet spørgsmål ind i mødets oplæg. Spørgsmålene er rettet direkte til de forskellige grupper i boardet, fx hvad eleverne mener om et konkret punkt. På den måde adresseres eleverne såvel som de andre grupper tydeligt.
Eleverne oplever, at både koordinatoren og skolechefen er ekstra opmærksomme på at få dem på banen og i tale med deres inputs. Desuden fortæller eleverne, hvordan det er vigtigt for deres motivation og engagement, at de får en tilbagemelding på deres arbejde. Derfor er det et fast punkt på dagsordenen, at skolechefen fortæller, hvad han siden sidst har brugt de forskellige inputs til. Ifølge koordinatoren for advisoryboardet har det også betydning for, at eleverne oplever, at deres deltagelse er tiden værd og gør en forskel.
Inddragelse af børn som rådgivere er karakteriseret ved, at inddragelsen er fast struktureret og dermed sker kontinuerligt for at kvalificere beslutningsprocesser. Inddragelsesformen er dialogbaseret, så organisationen er i løbende kontakt og sparrer med børnene om et givent emne. Det kan fx være et børne-advisory board, der løbende rådgiver en kommune om udvikling af indsatser ud fra børnenes egne oplevelser, eller det kan være individuelle samtaler med børn, der giver deres perspektiver på, hvordan rammerne for deres liv kan forbedres. Med udgangspunkt i en faglig vurdering bruger de voksne børnenes perspektiver i deres videre arbejde.
Hvad sker der med børnenes perspektiver?
Skolechefen bruger advisoryboardets inputs og perspektiver i sit arbejde. Skoleudvalget kan dog også få inputs fra boardet, hvis det ønsker det, eller hvis forvaltningen vurderer, at det vil være relevant. For at advisoryboardet skal have en reel funktion, er det derfor afgørende, at både forvaltning og skoleledere kan se værdien af den type sparring. Og at begge parter er indstillet på at ændre planer, alt efter hvad advisoryboardet siger. Det kræver således en organisation, som generelt er gearet til og modtagelig for inputs fra borgere.
Det er fedt, at man ligesom får lov at have en holdning i kommunen – ikke først når man kan stemme, men at man som 15-årig kan have en stemme i forhold til, hvad der kommer til at ske i kommunen.Elevmedlem af advisoryboardet
Koordinatoren fremhæver, at det oftest er eleverne, der kommer med en helt ny vinkel på et område. Der er tilfælde, hvor skolechefen har sagt, at ”det der er spot on, det har jeg aldrig tænkt”. Advisoryboardet har fx drøftet, hvordan der kan komme mere bevægelse og motion i løbet af en skoledag. Her var kommunens fritidschef inviteret til at holde oplæg om, hvordan sportsforeninger og skoler kunne arbejde sammen, men det var elevmedlemmerne af boardet, der kunne fortælle, hvordan det reelt fungerede og blev oplevet i skolen.
Ifølge koordinatoren er der mange led, fra at eleverne kommer med deres inputs, til at nye tiltag bliver realiseret i kommunen. Ifølge eleverne er denne længere proces dog ikke ensbetydende med, at de ikke kan se formålet med deres arbejde – tværtimod. Eleverne oplever at kunne gøre en forskel, fordi de bliver taget seriøst i advisoryboardet. Dels fordi de er inkluderede som medlemmer af boardet, og dels fordi de voksne: ikke taler til os, som om vi går i 4. klasse, men som til et andet voksent menneske.
Der var det med AULA, lige da det kom til. Der var det et rimelig stort problem, hvordan man lige skulle få det til at virke. Der synes jeg, at det var spændende, at vi kunne få lov at sige, hvad vi mangler, ligesom forældrene kunne sige, hvad de mangler.Elevmedlem af advisoryboardet
Gode råd fra Gentofte Kommune
- Læg ressourcer i udvikling af kommissoriet for advisoryboardet, så opgaven er rammesat, og
forventningerne afstemt mellem de involverede parter. - Skab en god stemning på møderne, så både elever og voksne føler sig trygge.
- Se eleverne som ligeværdige sparringspartnere.
- Rekrutter eleverne i makkerpar, så de føler sig trygge ved at kunne bidrage til møderne. Det kan fx være at rekruttere to fra samme skole,
som kender hinanden i forvejen. - Giv deltagerne en konkret tilbagemelding på, hvilken forskel deres tidligere inputs har gjort.
