Relateret viden
Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børnerådets undersøgelse fra 2017 viser, at familiens yngste i høj grad mærker, når forældrene har travlt og dagligdagen presser dem.
Læs undersøgelsenBørnerådets undersøgelse viser, at familiens yngste i høj grad mærker, når forældrene har travlt og dagligdagen presser dem. 56 pct. af børnene fortæller fx, at de har prøvet at komme i børnehave, selvom de ikke var raske, og 43 pct. fortæller, at deres forældre har ’rigtig meget travlt’. Børnene fortæller samstemmende, at forældrenes travlhed smitter af på dem, og at det ikke er spor rart. Forældrenes travlhed gør, at børnene oplever, at deres forældre ikke har tid til dem, at forældrene glemmer ting, eller at de skælder ud.
Undersøgelsens resultater bekræfter et billede, som også tidligere undersøgelser i Børnerådets paneler tegner, nemlig at forældrenes evne til og mulighed for at balancere familielivet med en travl hverdag og et arbejdsliv har stor betydning for børn og unges generelle trivsel. Undersøgelserne viser – uanset i hvilke aldersgrupper vi spørger – at deres trivsel og børneliv i høj grad er påvirket af de rammer, vi politisk og fra samfundets side sætter for de voksnes liv og arbejdsliv.
Læs Børnerådets politiske anbefalinger i notatet.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at finde noget bestemt.
Kontakt os