Relateret viden
Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
9 pct. af børnene i 7. klasse har været udsat for grov fysisk vold som slag og spark inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med en uenighed med en voksen derhjemme. Mere end hver fjerde har været udsat for grov eller mindre grov fysisk vold. Det viser en undersøgelse (2016) blandt 4.039 elever i 7. klasse.
Læs undersøgelsenBørnerådets undersøgelse viser også, at det ikke kun er fysisk vold, børnene oplever. 17 pct. har været udsat for psykisk vold derhjemme inden for det seneste år, fx har børnene oplevet at blive nedgjort eller truet, eller de har overværet vold mod andre i familien. 10 pct. af børnene har kendskab til, at deres søskende er blevet udsat for trusler eller vold.
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som blev gennemført i september 2016. Spørgeskemaundersøgelsen er en del af den landsdækkende kampagne #stopvoldmodbørn, som Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår og Danmarks Radio har indgået samarbejde om. Det fælles projekt er støttet af TrygFonden.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at finde noget bestemt.
Kontakt os