De unge, som er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor hos, scorer lavere på flere trivselsparametre: Fx er halvdelen af dem irritable eller i dårligt humør flere gange om ugen. Blandt de unge, som er tilfredse med kontakten, gælder det for hver fjerde.
Undersøgelsen viser også, at savn fylder en del for de unge. 69 pct. af de unge, der ikke bor sammen med begge forældre, savner den forælder, de ikke bor sammen med. Og for de børn, som har søskende, der bor et andet sted, savner næsten tre ud af fire deres søskende.
Undersøgelsens hovedresultater
- 69 pct. af de 18 pct. unge, der ikke bor sammen med begge forældre, savner den forælder, de ikke bor sammen med.
- 31 pct. af de unge har slet ingen kontakt til den forælder, de ikke bor sammen med.
- 34 pct. af de unge, som har kontakt med den forælder, de ikke bor sammen med, er utilfredse med mængden af kontakt.
- De unge, som er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med, trives dårligere på en række områder end de unge, som er tilfredse. Fx er 45 pct. af de utilfredse unge ensomme, mens det samme gælder for 25 pct. af de unge, som er tilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor hos.
- 74 pct. af de unge, som har søskende, der bor et andet sted, savner de søskende, de ikke bor sammen med til daglig.
Om undersøgelsen
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 1.537 elever i 8. klasse samt interviews med seks elever fra 8. klasse. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2015.
Relateret viden
Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.