Overskrift
Tekstuddrag...
Børnekonventionen er fundamentet for Børnerådets arbejde
FN's Børnekonvention fastslår, at hensynet til barnets bedste altid kommer i første række, og at børn skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem.
Børnerådet arbejder for, at rettighederne i Børnekonventionen bliver realiseret for alle børn i Danmark
Når vi taler børns sag, rådgiver politikere eller vurderer samfundets praksis i forhold til børn og unge i Danmark, står vi fast på konventionens rettigheder, som Danmark med sin ratificering har forpligtet sig på at overholde. I Børnerådet arbejder vi for, at Danmark forpligter sig endnu mere, og at Børnekonventionen bliver indarbejdet i dansk lovgivning og praksis i alle samfundets sektorer.
Børn er medborgere på linje med voksne og har deres egne selvstændige rettigheder. Det fastslår FN's Børnekonvention, som skal sikre, at børn overalt i verden har samme rettigheder. De har bl.a. ret til at blive behandlet lige uanset køn, hudfarve, religion eller handicap. Børn har ret til at blive beskyttet mod overgreb og udnyttelse. De har ret til at blive inddraget i de forhold, der vedrører dem og deres liv, og når der tages beslutninger om et barn, skal hensynet til barnets bedste altid komme i første række.
Børnekonventionen indeholder en lang række rettigheder i form af 54 artikler, som giver børn både borgerlige og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Læs eller hent hele FN's Børnekonvention
Børnekonventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
- Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
- Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
- Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
- Børns ret til medbestemmelse, fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.
Børnerettighedsvurderinger
Børnerådet mener, at der i forbindelse med al ny lovgivning skal gennemføres børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen. Det vil sige, at udkast til lovgivning skal vurderes i forhold til dens konsekvenser for børns rettigheder, hverdag og trivsel, og at lovens funktion i praksis skal monitoreres og evalueres. Børnerettighedsvurderinger er anbefalet af FN's Børnekomité som et middel til at implementere Børnekonventionen.
Læs mere om børnerettighedsvurderinger
Fakta om Børnekonventionen
Børnekonventionens officielle navn er FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Den blev vedtaget den 20. november 1989 på FN's generalforsamling og trådte i kraft den 2. september 1990.
Vidste du at...
Danmark har været forpligtet til at overholde Børnekonventionen siden den 18. august 1991, hvor den trådte i kraft i Danmark.
Danmark har ratificeret konventionen, dvs. at Danmark har tilsluttet sig og forpligtet sig på at overholde dens bestemmelser. Den trådte i kraft i Danmark den 18. august 1991. Der hører tre valgfrie tillægsprotokoller til Børnekonventionen, som Danmark også har ratificeret. De handler om børn i væbnede konflikter, om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og om individuel klageadgang til Børnekomitéen. Danmark har altså forpligtet sig på at efterleve både konventionen og tillægsprotokollerne, men ingen af delene er inkorporeret i dansk lovgivning.
Læs mere om tillægsprotokollerne til Børnekonventionen
Børnekonventionen er i sig selv ikke en lov, men en række retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. Medlemslandene kan ikke blive dømt eller straffet efter Børnekonventionen, fordi den ikke er en lov, men landene kan få kritik af FN's Børnekomité, hvis de ikke opfylder retningslinjerne i konventionen. De lande, som har valgt at inkorporere Børnekonventionen i national lovgivning har dog også en retligt forpligtelse til at overholde den og kan derfor dømmes efter den ved nationale domstole.