Overskrift
Tekstuddrag...
Børnerådet arbejder for mere og bedre børneinddragelse
Børn har ret til at sige deres mening og ret til at blive hørt. De er eksperter i deres eget liv, og de skal inddrages i beslutninger, der vedrører dem. Børneinddragelse handler om at involvere og inddrage børn og unges holdninger til og perspektiver på sager og situationer, der omhandler dem selv og deres liv. Med afsæt i Børnekonventionens artikel 12 arbejder vi i Børnerådet for, at børn bliver inddraget i alle forhold, der vedrører dem.
Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet (...)FN’s Børnekonvention
artikel 12, stk. 1
Når vi giver børn en stemme, opbygger de selvværd og samfundsengagement
Børneinddragelse er vigtigt, fordi vi gennem inddragelsen giver børn en stemme og sikrer deres rettigheder som selvstændige individer og samfundsaktører. Når de oplever at blive lyttet til og kunne flytte noget, styrker det deres selvværd, samfundsengagement og fornemmelse for demokratisk medborgerskab. Samtidig giver børneinddragelse værdifulde indsigter i børn og unges liv, oplevelser og perspektiver. Det kvalificerer beslutningsprocesser, projekter og politik, der vedrører børn, og det skaber udvikling og højere kvalitet i indsatserne – helt ude hos børnene.
Børnerådet formidler viden og værktøjer til børneinddragelse
I Børnerådet indsamler og formidler vi viden om, metoder til og gode eksempler på alle former for børneinddragelse.
De seneste år har vi haft et særligt fokus på kommunal børneinddragelse i forbindelse med, at vi i 2021 lancerede rapporten HØR GODT EFTER!, som kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 inspirerende cases fra danske og nordiske kommuner.
I 2023 lancerer vi en række principper for god børneinddragelse, som hviler på FN's Børnekomités fundamentale krav til implementeringen af Børnekonventionens artikel 12.
Børnerådets principper for god børneinddragelse er et grundlæggende afsæt til at arbejde strategisk og systematisk med børneinddragelse, og de sikrer effektiv, meningsfuld og etisk forsvarlig involvering af børn og unge. Politikere, beslutningstagere og ledere, som vil arbejde ambitiøst med inddragelse, kan bruge principperne som udgangspunkt for at inddrage børn i politikudvikling og beslutningsprocesser i alle dele af samfundet. Fagfolk og praktikere kan også finde inspiration i principperne.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Børnerådets principper for god børneinddragelse
Børnerådets principper for god børneinddragelse favner alle former for børneinddragelse – kollektive og individuelle – og de mange forskellige sammenhænge, hvor børneinddragelse er relevant. Principperne er et grundlæggende afsæt til at arbejde strategisk og systematisk med børneinddragelse, og de sikrer effektiv, meningsfuld og etisk forsvarlig involvering af børn og unge.
Politikere, beslutningstagere og ledere, som vil arbejde ambitiøst med inddragelse, kan bruge principperne som udgangspunkt for at inddrage børn i politikudvikling og beslutningsprocesser i alle dele af samfundet. Fagfolk og praktikere kan også hente inspiration i principperne.
Alle syv principper er vigtige at forholde sig til, når man skal inddrage og engagere børn på en hensigtsmæssig måde – uanset den konkrete kontekst. Principperne kan ikke adskilles, men griber ind i og er gensidigt afhængige af hinanden. Ofte vil der være forskel på, hvordan principperne skal vægtes i forhold til hinanden, alt efter hvilke aktører, målgrupper og andre specifikke forhold der er tale om.
Børnerådets principper for god børneinddragelse hviler på FN’s Børnekomités fundamentale krav til, hvordan man implementerer Børnekonventionens artikel 12. Hvert princip tager udgangspunkt i relevante retningslinjer fra FN’s Børnekomités General Comment no. 12 om barnets ret til at blive hørt. Den danske oversættelse af retningslinjerne er suppleret med Børnerådets anbefalinger til børneinddragelse i dansk kontekst og eksempler på refleksionsspørgsmål til praksis, der kan være med til at kvalificere overvejelserne bag den konkrete inddragelsesindsats.
Fire former for børneinddragelse
Børneinddragelse kan ske i mange formater. I Børnerådet skelner vi mellem børn som informanter, børn som politikudviklere, børn som praksisudviklere og børn som rådgivere. Nedenstående film viser fire eksempler på vellykket børneinddragelse i danske kommuner med udgangspunkt i de fire former for børneinddragelse.
I praksis kan børneinddragelse tage mange forskellige former. Igennem en grundig kortlægning af danske kommuners arbejde med ikke-lovbunden børneinddragelse (HØR GODT EFTER!, 2021) har Børnerådet i samarbejde med Oxford Research identificeret fire forskellige former for børneinddragelse: Børn som informanter, børn som rådgivere, børn som politikudviklere og børn som praksisudviklere.
De fire former for børneinddragelse giver forskellige muligheder og begrænsninger, og der er ikke en form, der er bedre end en anden. Hvis inddragelsen skal give værdi, er det altid vigtigt, at man overvejer formålet med børneinddragelsen, og hvordan man vil bruge børnenes input, inden man tilrettelægger en indsats.
Når børn inddrages som informanter, sker det typisk i forbindelse med et enkeltstående initiativ, og børnene inddrages for at give perspektiver, som kan kvalificere beslutningen. Det kan fx være vidnesbyrd, interviews med børn om et givent emne, et spørgeskema eller en evaluering, hvor voksne gerne vil høre om børnenes oplevelser. Børnene inviteres dermed ikke direkte ind i maskinrummet, men organisationen tager børnenes perspektiver og inputs med i sit videre arbejde. Denne inddragelsesform kan bruges i små såvel som store projekter, fordi organisationen med det samme kan lade sig inspirere af børnenes ord.
Se eksempler på inddragelse af børn som informanter
Inddragelse af børn som rådgivere er karakteriseret ved, at inddragelsen er fast struktureret og dermed sker kontinuerligt for at kvalificere beslutningsprocesser. Inddragelsesformen er dialogbaseret, så organisationen er i løbende kontakt og sparrer med børnene om et givent emne. Det kan fx være et børne-advisory board, der løbende rådgiver en kommune om udvikling af indsatser ud fra børnenes egne oplevelser, eller det kan være individuelle samtaler med børn, der giver deres perspektiver på, hvordan rammerne for deres liv kan forbedres. Med udgangspunkt i en faglig vurdering bruger de voksne børnenes perspektiver i deres videre arbejde.
Se eksempler på inddragelse af børn som rådgivere
Børn som politikudviklere er en fast struktureret inddragelsesform, hvor børnene tager del i demokratiske beslutningsprocesser og derved opnår stor indflydelse. Børnene er med til at skabe de store linjer og sætte retningen for organisationens udvikling og arbejde. Det kan fx være gennem særlige udvalg eller et børne- og ungebyråd, hvor medlemmerne mødes og bidrager kontinuerligt. Børnene er i direkte dialog og samarbejder med kommunens lokalpolitikere. Gennem denne inddragelsesform sikrer kommunen en gruppe borgere, der endnu ikke har stemmeret, indflydelse på lokalpolitikken.
Se eksempler på inddragelse af børn som politikudviklere
- Case: Børn udvikler politik i særlige opgaveudvalg i Gentofte
- Case: Børne- og ungebyrådet præger politikken i Aarhus
- Case: Børne og ungeråd bringer børns perspektiver i spil i Lindesnes
- Film: Unge har indflydelse på kommunalpolitikken i Aarhus gennem børne- og ungebyråd
- Film: Unge er med i opgaveudvalg i Gentofte
Når børn inddrages som praksisudviklere, sker det typisk ad hoc. Børnene bliver medudviklere og får derfor direkte indflydelse på udformningen af særlige initiativer eller indsatser. Her bevæger vi os fra det overordnede kommunale niveau og ned på praksisniveau. Det kan fx være, at børnene bliver inddraget i indretningen af det lokale fritidshjem, eller at børnene på døgninstitutionen er med til at bestemme, hvad de skal have at spise. Dermed er børnene inviteret med helt ind i maskinrummet og skaber deres hverdag sammen med de voksne i kommunen. Denne inddragelsesform er derfor kendetegnet ved megen dialog og interaktion mellem børn og voksne.
Se eksempler på inddragelse af børn som praksisudviklere
- Case: Unge udvikler deres eget fritidstilbud i Gentofte
- Case: Børnegruppe i Brønderslev lærer sårbare børn at sætte præg på eget liv
- Case: Unge bliver ansat som kommuneudviklere i Piteå
- Case: Børnehavebørn præger hverdagen gennem MiniCrews i Holbæk
- Case: Børn præger deres eget forløb mod et sundere liv på Ærø
- Film: Børnehavnebørn i KulturCrews i Holbæk
Metoder og værktøjer til børneinddragelse
Håndbog i børneinddragelse (2016) præsenterer en række konkrete metoder og værktøjer til, hvordan man kan praktisere god børneinddragelse. Dyk ned i dem her.