Open menu Close menu

Privatlivspolitik

På denne side kan du læse om Børnerådets indsamling og behandling af personoplysninger og om din ret til at få indsigt i, udleveret eller slettet dine oplysninger.

Børnerådet indsamler og behandler personoplysninger, når du bruger hjemmesiden (www.boerneraadet.dk), når du tilmelder dig nyhedsbreve, og når du henvender dig til Børnerådet via telefon, e-mail og lign. Vi indhenter kun de oplysninger, som er nødvendige, eller som vi har pligt til som offentlig organisation. Børnerådet håndterer dine oplysninger i henhold til EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) og databeskyttelsesloven, og vi har stort fokus på, at alle personoplysninger behandles forsvarligt.

Børnerådet er dataansvarlig for behandling af de oplysninger, vi indsamler og modtager om dig. For henvendelser og spørgsmål vedrørende Børnerådets behandling af dine personoplysninger kan du kontakte den dataansvarlige eller databeskyttelsesrådgiveren.

Kontaktoplysninger


Dataansvarlig:

Børnerådet; Hovedgaden 12, 1D-E; 7190 Billund
Telefon: +45 33 78 33 00
E-mail: brd@brd.dk 

Databeskyttelsesrådgiver:
Jens Ross Jensen; Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Telefon: +45 41 85 14 37
E-mail: dpo@sm.dk 

 

Børnerådets indsamling og behandling af personoplysninger

Når du besøger og bruger www.boerneraadet.dk, bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller smartphone. Det betyder, at der indsamles oplysninger, som bruges til at forbedre brugeroplevelsen. En cookie er ikke et program, men en lille tekstfil, og den kan derfor ikke indeholde virus eller andre skadelige programmer. Ifølge lovgivningen kan vi uden samtykke gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. I Børnerådets cookiepolitik kan du læse mere om brugen af og formålet med cookies. Her kan du også ændre eller trække dit samtykke tilbage. Gå til Børnerådets cookiepolitik.

Når du tilmelder dig og modtager nyhedsbreve, indsamler og behandler vi de oplysninger, du angiver ved tilmeldingen, dvs. din e-mailadresse. Oplysningerne bruges udelukkende til udsendelse af nyhedsbreve og indsamles alene til internt brug. Ved tilmelding af nyhedsbreve fra Børnerådet giver du samtykke til, at vi udsender vores nyhedsbreve til og registrerer den oplyste e-mailadresse. Oplysningerne hverken sælges, udlejes eller videregives til tredjemand. Afmelding kan ske via linket, der er placeret nederst i nyhedsbrevene.

Når du henvender dig til Børnerådet via telefon, e-mail og lign., behandler vi de oplysninger, du angiver ved henvendelsen. Børnerådet behandler og opbevarer dine oplysninger forsvarligt og efter gældende retningslinjer i henhold til offentlighedsloven. Det betyder, at Børnerådet i nogle tilfælde har pligt til at arkivere dine oplysninger i vores journal.

Børnerådets medarbejdere har tavshedspligt. Vi deler eller videregiver derfor ikke dine oplysninger, medmindre du selv har givet dit samtykke til det, eller i de tilfælde, hvor vi er forpligtet til det i henhold til lovgivningen. Det glæder bl.a. den skærpede underretningspligt, som går forud for tavshedspligten. Hvis Børnerådet modtager oplysninger, der giver grund til bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling, har vi pligt til at underrette den kommune, hvor barnet bor.

Hvis Børnerådet modtager personoplysninger om dig fra en anden person, har vi pligt til at oplyse dig om, at vi har modtaget og behandler disse oplysninger. Opgiv aldrig CPR-nummer på dig selv eller andre ved henvendelser til Børnerådet, og videregiv ikke flere oplysninger end højst nødvendigt for din henvendelse. Vær i øvrigt opmærksom på, at Børnerådet ikke må hjælpe eller rådgive i forbindelse med person- og enkeltsager.

Din ret til dine oplysninger

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine oplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Børnerådet.

  • Ret til indsigt: Ifølge databeskyttelsesforordningen har du ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger Børnerådet har registreret om dig.
  • Ret til dataportabilitet: Du har ret til at få udleveret dine oplysninger i et læsbart format, så oplysningerne kan overføres til en anden dataansvarlig.
  • Ret til berigtigelse: Hvis Børnerådet har registreret urigtige oplysninger om dig, har du ret til at få dem rettet.
  • Ret til sletning: Du har ret til at få slettet dine oplysninger, hvis de ikke længere er nødvendige for at opfylde de formål, hvortil de er blevet indsamlet eller behandlet. Retten til at få personoplysninger slettet gælder dog ikke de tilfælde, hvor Børnerådet som offentlig organisation har retlig forpligtelse til at behandle og gemme disse oplysninger.
  • Ret til begrænsning af behandling: I visse tilfælde har du ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger.

 

Klag til Datatilsynet

Du kan altid indgive en klage til tilsynsmyndigheden, hvis du mener, dine rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen er blevet krænket. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.