Børnerådet vil fremme regnbuefamiliers muligheder, men ikke på bekostning af barnets rettigheder

Forskningen viser ingen tegn på, at børn i regnbuefamilier trives dårligere eller bedre end børn generelt. Børnerådet kan derfor tilslutte sig regeringens overordnede målsætning om at fremme regnbuefamiliernes muligheder og rettigheder, så længe det ikke sker på bekostning af det enkelte barns rettigheder.

Lovforslagets indhold og tilblivelse

Social- og Ældreministeriet har sendt et lovforslag i høring, der blandet andet indeholder en række principielle ændringer i børneloven. Børnerådet er ikke på høringslisten på trods af, at rådet er sat i verden for at rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns rettigheder.

Det fremgår af Børnerådets bekendtgørelse, at Børnerådet i forbindelse med lovgivningsinitiativer og andre initiativer, der har betydning for børns opvækstvilkår, skal afgive høringssvar.

De foreslåede lovændringer vil utvivlsomt påvirke børns rettigheder, og derfor sender Børnerådet et uopfordret høringssvar. Derudover opfordrer rådet til, at lovforslaget sendes i høring i en bredere kreds, så ikke kun Børnerådet, men også andre børneorganisationer, får mulighed for at kommentere på de omfattende og principielle lovændringer.

Lovforslaget udspringer fra et ønske om at styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede i Danmark. Lovforslaget indeholder en lang række af ændringer, der vil påvirke børn af LGBTI-forældre. Bl.a. vil lovforslaget:

• fjerne kravet om inddragelse af en sundhedsperson som betingelse for fastslåelse af medmoderskab. Det medfører, at to kvinder, der sammen vil være forældre, kan benytte sig af hjemmeinsemination til undfangelse af barnet, og stadig blive registreret som mor og medmor til barnet.
  
  
• automatisere registreringen af medmoderskab, hvis to kvinder er gift, og den ene føder et barn.
  
  
• tildele forældretitler efter forældrenes juridiske køn og ikke forældrenes fysiske køn. En kvinde, der får juridisk kønsskifte til mand og derefter føder et barn, vil blive registreret som barnets far.

Børneperspektivet og forholdet til Børnekonventionen

Børnerådet efterlyser, at lovforslaget helt overordnet anerkender den præmis, at når der ændres på forældres rettigheder i forhold til deres børn, vil det potentielt påvirke barnets rettigheder. Barnets rettigheder synes at drukne i lovforslaget og bemærkningerne hertil i forhold til forældrenes perspektiv og forældrenes rettigheder. Børnerådet savner, at lovforslaget forholder sig til denne potentielle konflikt mellem det bedste for forældrene og det bedste for barnet. Denne konflikt kan ikke belyses tilstrækkeligt uden at forholde sig til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Børnekonvention.

Barnets ret til at kende sit ophav

Som eksempel på et af flere områder, hvor Børnerådet ser en konflikt med FN’s Børnekonvention, kan nævnes barnets ret til at kende sit ophav.

Med den foreslåede lovgivning må det formodes, at flere gifte homoseksuelle kvinder vil benytte sig af hjemmeinsemination: Hvis det ikke er medicinsk nødvendigt for dem at få hjælp til undfangelsen fra sundhedspersonale, vil hjemmeinsemination være en billigere (gratis) løsning. Ulempen set fra barnets perspektiv er, at sæddonoren i så fald ikke bliver registreret. Var kvinderne gået gennem en fertilitetsklinik, ville oplysninger om sæddoner blive registreret, gemt og opbevaret. Dette netop for at sikre, at barnet senere kan få informationer om sit ophav. Selv ved anonym sæddonation er sæddonoren sporbar i den forstand, at barnet kan blive kontaktet, hvis det senere viser sig, at barnet har arvet en alvorlig sygdom herfra.

Når reglerne om hjemmeinsemination lempes, og den fødende kvindes ægtefælle automatisk bliver registeret som barnets medmor, vil kvinderne på intet tidspunkt blive bedt om at oplyse eller registrere, hvem der har leveret sæden. Selv hvis kvinderne har de bedste intentioner om at videregive denne information til barnet på et senere tidspunkt, er der ingen garantier. Kvinderne kan vælge at skjule barnets ophav, eller kvinderne kan komme ud for en ulykke eller dø inden barnet får denne viden.

Det er væsentligt i den sammenhæng at bemærke, at det ikke er en menneskeret at få (hjælp til at få) et barn, hvorimod det er en international anerkendt menneskeret at få mulighed for at kende sit ophav.

Danmark har med sin ratificering af Børnekonventionen forpligtet sig på, at "staten skal sikre barnets ret til at kende og blive passet af sine forældre" (artikel 7), og "at staten skal respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder bl.a. navn og familieforhold" (artikel 8). Ifølge Børnekonventionen må staten altså ikke lægge unødige hindringer i vejen for barnets muligheder for at få oplysninger om sit genetiske ophav.

Denne tolkning af konventionen er i tråd med FN's Børnekomité, som i sine afsluttende bemærkninger til Danmarks (og Norges) første periodiske rapport fra 1996 bemærker, at sæddonorers anonymitet muligvis er i strid med artikel 7 i Børnekonventionen.

Børnerådets holdning

De foreslåede lovændringer er omfattende, går på tværs af flere retsområder og er af principiel karakter. Sådanne ændringer kræver en omfattende høringsproces.

Børnerådet anerkender, at der kan være tilfælde, hvor hensynet til forældrene vejer tungere end hensynet til barnet, men afdækningen af de forskelligrettede hensyn ses ikke i tilstrækkelig grad behandlet i høringsmaterialet. Børnerådet savner også en eksplicit afvejning mellem hensynet til forældrene og hensynet til barnet. Børnerådet ser sig derfor ikke i stand til at støtte eller afvise forslaget på det foreliggende grundlag, hvor konsekvenserne for børns rettigheder ikke er behørigt belyst. Myndighedernes manglende systematiske sikring af oplysninger om barnets ophav er blot et af flere punkter, hvor lovforslaget potentielt kommer i konflikt med barnets rettigheder.

Børnerådet anbefaler, at der foretages en omfattende analyse af lovforslagets konsekvenser for børns rettigheder samt en fornyet høringsrunde, inden lovforslaget fremsættes. Børnerådet ser frem til at kommentere på lovforslagets enkelte dele, når denne afdækning og analyse er foretaget.