Generelt
Børnerådet er særdeles bekymret over de foreslåede stramninger på de sikrede institutioner m.fl., som rammer de anbragte børn og unge. Tiltagene går på flere punkter imod de anbefalinger, som Magtanvendelsesudvalget brugte grundige overvejelser på at tilvejebringe, herunder ved at høre børnene og de unge.
Børnerådet er uforstående over for tiltagene, som risikerer at medvirke til øget stigmatisering og øge børnenes/de unges oplevelse af at være frihedsberøvet i en grad, der minder om et fængselsophold. Det er efter Børnerådets opfattelse absolut ikke befordrende for bekæmpelsen af ungdomskriminalitet.
Endvidere er det Børnerådet uforståeligt, at Børnekonventionens principper og regler tilsyneladende ikke indgår i overvejelserne og derfor ikke nævnes i materialet et eneste sted.
En effektiv forebyggende indsats bygger på en tidlig indsats, men det ses ikke i dette forslag, hvor der sættes ind reaktivt og med øget overvågning og kontrol fremfor med pædagogiske indsatser.
Børnerådet vil fraråde, at så mange af forslagene dækker alt fra delvist lukkede til sikrede institutioner. Institutionerne er vidt forskellige i lukkethed og i forhold til restriktioner for børnene/de unge. Man risikerer derfor med disse generelle tiltag at ramme helt ved siden af visse af institutionerne. Styrken ved de forskellige typer institutioner er jo netop, at de kan ramme det enkelte barns problematikker og behov. Herunder anvender blandt andre de sikrede institutioner på nuværende tidspunkt ofte Børn- og ungeudvalgets afgørelse om telefonkontrol, da der for de anbragte her er helt særlige sikkerhedshensyn at overholde.
Særligt
Pligt til at lave husorden
Indførelsen af pligt til at lave en husorden på delvist lukkede, sikrede institutioner m.fl. kan være positiv. De fleste steder må formodes at have en sådan allerede. Børnerådet er dog bekymret for, hvis der fastsættes krav om reglerne fra centralt hold, sådan som det foreslås i § 5, stk. 5. En husorden skal til enhver tid tilpasses anbringelsesstedets individuelle forhold, herunder de anbragte børn og unges behov, fremfor at være styret af politiske motiver.
Tilrettevisning af barnet eller den unge, når husordenen overtrædes, i form af konsekvenser som fratagelse af mobiltelefon mv. er netop de ting, som de anbragte unge i Børnerådets anbringelsesundersøgelse fra 2012 udtrykte frustration og bekymring omkring, fordi de pålagte restriktioner ofte ikke stod mål med forseelsen. Det kan opleves særdeles voldsomt at få frataget sin telefon, som er eneste kontakt til omverdenen. Det er derfor helt afgørende, at proportionalitetsprincippet fremhæves i den forbindelse.
Nedsættelse og fratagelse af lommepenge
Børn og unge anbragt på delvist lukkede institutioner m.fl. kan få frataget eller delvist blive trukket i lommepengene i en tidsafgrænset periode, hvis de gentagne gange eller groft har overtrådt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn i husordenen. Dermed trækkes der i det eneste rådighedsbeløb, de har til at dække deres basale behov. Anbragte børn og unge på disse institutioner lider ofte under nedsat kognitiv funktionsevne, opmærksomhedsforstyrrelser ol., som reducerer deres evne til at udtrykke sig. Oftest vil frustrationer og utryghed, særligt i starten af anbringelsen, komme til udtryk gennem regelbrud og udadreagerende adfærd. Dette bør mødes af kompetent personale med pædagogiske virkemidler og konfliktnedtrappende adfærd frem for straf.
Brug af magt
Muligheden for brug af magt på alle døgnanbringelsessteder, både sikrede institutioner såvel som opholdssteder og almindelige døgninstitutioner, hvis barnet udøver chikane, bekymrer Børnerådet. Barnets personlige ukrænkelige frihed skal til enhver tid respekteres, og brugen af magt skal begrænses, herunder skal pædagogiske værktøjer altid prøves først. Det at larme, mens der spises på institutionen og på den måde chikanere, berettiger fx ikke til en magtanvendelse, da proportionalitetsprincippet, som er et af nøgleprincipperne bag reglerne om magtanvendelse, ikke er opfyldt. Udgangspunktet om, at brug af magt skal undgås, er heller ikke overholdt, hvis personalet må anvende magt over for et barn eller en ung, der larmer eller på anden måde chikanerer. Hvis et barn eller en ung chikaneres, vil der udelukkende kunne anvendes magt, hvis barnet/den unge er til fare for sig selv eller andre. Dette er uændret, fremgår det af bemærkningerne, og det undrer derfor, hvorfor lovgiver mener, der er behov for at tilføje netop chikanebegrebet, som heller ikke ifølge Magtanvendelsesudvalget, berettigede magtanvendelse.
Begrænsning af adgangen til ekstern kommunikation
Det bliver nu en pligt for lederen på delvis lukkede institutioner m.fl., særligt at fastsætte regler, der begrænser de anbragte børn og unges adgang til telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation, herunder på eget værelse. Når barnet/den unge henvises til fællesrum for at foretage opkald, og dette fællesrum med lovforslaget er videoovervåget, kan indgrebet sidestilles med telefonkontrol. Børnerådet mener derfor, det er en omgåelse af reglerne for brev- og telefonkontrol, og bestemmelsen bør derfor ændres.
Igen bør det huskes, at der er meget stor forskel på for eksempel delvis lukkede institutioner og sikrede institutioner. På de delvis lukkede er der på nuværende tidspunkt som oftest ikke behov for brev- og besøgskontrol. Børnerådet mener ikke, det bør ændres, når behovet ikke er til stede.
Anbragte børn og unge bør som udgangspunkt (ikke undtagelsesvist) have mulighed for at tale privat med forældre og netværk og til at udtrykke sig frit, uden at andre beboere eller personale overhører samtalen. Når andre overhører samtalen, kan det endvidere blive til genstand for konflikter.
Udvidelse af adgangen til kropsvisitation
Børnerådet er uenigt i forslaget om at udvide adgangen til kropsvisitation på sikrede døgninstitutioner, sikrede og særligt sikrede afdelinger. Udvidelsen betyder, at personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager tøjet af, og at personalet kan kropsvisitere på kroppens overflader samt gennemsøge tøjet. Når tøjet er taget af, forstår Børnerådet ikke, hvorfor der skal kropsvisiteres. Forslaget er ganske enkelt ikke proportionelt i forhold til, hvad der ønskes opnået. I forbindelse med Magtanvendelsesudvalgets arbejde blev en udvidelse frarådet, da det ikke sås nødvendigt, fordi pædagogiske metoder kan og bør anvendes i stedet. Børnerådet mener, at udvidelsen er endnu et indgreb i den personlige frihed.
Pligt til overvågning
Der indføres med forslaget pligt til overvågning på fællesarealer på delvist lukkede og sikrede institutioner m.fl. Der er ikke evidens for at videoovervågning øger sikkerheden på institutionerne. Overvågning øger til gengæld institutionernes lighed med et fængsel.
Opsætning af døralarmer
På de delvist lukkede og sikrede institutioner m.fl. indføres der pligt til at opsætte døralarmer på børnenes/de unges værelser. Alarmerne registrerer, når nogen går ind og ud ad dørene, og adviserer personalet om, at døren er åbnet. Det er op til lederen at beslutte, hvornår døralarmerne skal anvendes med henvisning til sikkerhedshensyn eller for at sikre overholdelse af ordensbestemmelserne. Efter Børnerådets vurdering vil de rette pædagogiske kompetencer og normeringer overflødiggøre døralarmer. Vi stiller os derfor undrende over for forslaget, som udelukkende bidrager til en instrumentalisering, der øger institutionens lighed med et fængsel for voksne.
Pligt til at anmelde trusler
Personalet på de lukkede og sikrede institutioner m.fl. får pligt til at anmelde vold og trusler, både mellem de anbragte og over for personalet. En trussel i en ophidset situation kan dermed få uoverskuelige konsekvenser for børn helt ned til 10 år, som i forvejen befinder sig i en meget presset situation, under uvante rammer, langt fra familie og venner. Børnerådet mener, at et kompetent personale bør være og er i stand til at vægte situationen og vurdere, hvorvidt truslen er reel. Personalet bør derfor gives mulighed for at vurdere, hvorvidt det gavner med en politianmeldelse. Herunder hvis barnet eller den unge har et lavt intelligensniveau og ikke evner at udtrykke sig på anden måde.
Indførelsen af pligt til at anmelde virker ikke proportional, hvis ønsket er at forebygge vold og trusler.
Forudgående børnefaglig undersøgelse ifm. ungepålæg fjernes
Med lovforslaget kan den børnefaglige undersøgelse blot iværksættes løbende og skal ikke være afsluttet, før ungepålæg tildeles. Dermed kan børne- og ungepålæg tildeles meget hurtigt og uden tilstrækkelig faglig begrundelse. Børnerådet vil fraråde dette, da det øger risikoen for uhensigtsmæssige ungepålæg, som er tildelt på et forkert grundlag.
Afsluttende
Børnerådet er bekymret for de ovenstående stramninger, som så tydeligt er inspireret af fængsler for voksne. Sikrede institutioner bør ikke være fængselslignende, men derimod baseret på evidens samt begrundet af ønsket om at sikre børnene og de unges trivsel og udvikling.
Børn bør ses som det, de er: børn og ikke kriminelle.