Børnerådet har været repræsenteret i Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet af retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen. Rådets synspunkter, særligt vedr. Børnekonventionen og Handicapkonventionen, fremgår derfor allerede detaljeret af selve betænkningen. Her skal derfor kun tilføjes nogle få mere generelle betragtninger.
Som det fremgår af betænkningen, støtter Børnerådet en inkorporering af såvel Børnekonventionen som Handicapkonventionen og videre, at Danmark tiltræder den 3. tillægsprotokol om en klagemekanisme til Børnekonventionen.
Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991 og nu, 23 år senere, er det på tide at tage skridtet fuldt ud og give konventionen lovstyrke og dermed den særlige respekt og gennemslagskraft, som en inkorporering vil medføre.
Inkorporering af Børnekonventionen vil sende et stærkt og tydeligt signal til børn og voksne ikke bare i Danmark, men i hele verden om at børn skal respekteres og behandles som fuldgyldige borgere med de særlige muligheder og begrænsninger, som deres alder og modenhed tilsiger.
Danske børns retsstilling er gennem en årrække blevet forbedret på en række områder. I 2012 og 2013 indførtes det særlige ombudssystem for børn, som indebærer et tæt samarbejde mellem Folketingets Ombudsmand, Børns Vilkår og Børnerådet, og senest har gennemførslen af overgrebspakken og tilsynsreformen sigtet mod bedre og tidligere beskyttelse af børn mod overgreb og omsorgssvigt.
Alligevel bør børns rettigheder på en række områder styrkes væsentligt.
Vi nævner som eksempler:
Indtænkningen af børns rettigheder inden for undervisningsområdet lader endnu meget tilbage at ønske, hvilket bl.a . afspejles i en undervisningsmiljølov, der ikke indeholder regler om de mest elementære inddragelsesprincipper i form af høring, individuel eller kollektiv klageadgang etc. Derfor er børn, der mobbes i skolen, uden reel beskyttelse.
Børn, der ikke har fast ophold i Danmark, behandles efter regler og metoder, der må beskrives som mangelfulde i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder regler om inddragelse i overensstemmelse med konventionens artikel 12. Dette afspejles bl.a. i den store mængde af sager, hvor myndighederne har behandlet børn uretmæssigt, og som først finder hensyntagende løsninger, hvis og når offentligheden gøres bekendt med dem.
Tøndersagen, Esbjergsagen etc. er alle set med Børnerådets øjne eksempler på, at Børnekonventionens principper og ånd ikke er slået tilstrækkeligt konkret igennem på det område, hvor den burde have størst indflydelse: I sager, hvor voksne begår overgreb mod børn og svigter dem.
Danmark er allerede forpligtet til at overholde Børnekonventionen. En inkorporering vil ikke medføre nye rettigheder for børn og unge, men understrege over for alle, at konventionen skal anvendes i sin fulde udstrækning i alle de sammenhænge, hvor børns liv udfolder sig. Det er Børnerådets indtryk, at behovet for øget gennemslagskraft er størst i kommunerne, fordi det særlige ansvar for børns trivsel her er mest synligt og relevant socialt, sundheds- og uddannelsesmæssigt. En forøget styrke er imidlertid fuldt ud så nødvendig i forhold til de centrale lovgivningsprocesser og hos andre myndigheder med afgørelseskompetence i forhold til børns liv, fx Statsforvaltningen.
Med hensyn til spørgsmålet om klageadgang er det Børnerådets indstilling, at rettigheder, der ikke kan gøres gældende og vurderes i et formelt klagesystem, reelt er indholdsløse. Tilslutningen til klagemekanismen er derfor indlysende vigtig. Det øger betydningen af et sådant klagesystem, at kritik, henstillinger og råd, som Børnekomiteen vil formulere i forskellige sager, vil bidrage til opmærksomheden på og forståelsen af konventionens bestemmelser ikke bare i det land, der aktuelt klages over, men også globalt.
FN's Børnekomité kommenterede i 2011 situationen for børn i Danmark på baggrund af en indgående høring af regeringen, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet og en række børne- og ungdomsorganisationer.
Komiteen var særligt optaget af to forhold: dels fraværet af en særlig, uafhængig ombudsmand for børn eller en administrativ funktion med tilsvarende betydning. Dels ”at Konventionen kun anvendes af retsmyndigheder og administrative beslutningsorganer i begrænset omfang, hovedsagelig på grund af, at Konventionen ikke er fuldt ud inkorporeret i deltagerstatens nationale lovgivning” (Børnerådets fremhævning). På denne baggrund anbefalede komiteen, at Danmark skulle iværksætte tiltag med henblik på fuldstændig inkorporering af konventionen.
I 2016 vurderer FN's Børnekomité igen forholdene for børn i Danmark. Med hensyn til en ombudsinstitution har regeringen som tidligere nævnt etableret en særlig ordning med henblik på at styrke børns retsstilling, og Børnerådet forventer og håber, at komiteen vil hilse denne nyordning velkommen.
Børnerådet ser nu frem til, at regeringen på baggrund af betænkningen tager initiativ til at imødekomme komitéens anden centrale henstilling ved at fremsætte forslag om inkorporering af Børnekonventionen snarest muligt.