Børn af eneforsørgere, af forældre uden job eller børn, som lever i en familie med færre penge end andre, har større sandsynlighed for at blive overvægtige og utilfredse med deres egen sundhed.

Læs Børnerådets Børneindblik: Socialt og økonomisk trængte børn har flere sundhedsproblemer
Hent BørneindblikBørnerådets undersøgelse viser, at 62 pct. af børnene fra laveste socialklasse har haft sygedage væk fra skolen den seneste måned, mens det samme gælder for 48 pct. af børnene fra middelklassen. 29 pct. af børnene fra laveste socialklasse har fået medicin mod mavesmerter inden for den seneste måned, mens det samme gælder for 19 pct. af børnene fra middelklassen. Børnerådets formand Per Larsen er bekymret på børnenes vegne:
Det er alarmerende, at vi allerede blandt børn har så stor social slagside, når det gælder sundhed.Per Larsen
Formand for Børnerådet
”Det er alarmerende, at vi allerede blandt børn har så stor social slagside, når det gælder sundhed. Børnerådets undersøgelser har gang på gang vist, at børn fra trængte kår trives dårligere på en lang række områder, og her ser vi tydeligt, at det også går ud over helbredet. Politikerne må på banen og sikre indsatser, så alle børn får mulighed for et godt og sundt liv. Det har børn ret til, og det lever vi ikke op til lige nu,” siger Per Larsen.
Der er også en sammenhæng mellem forældrenes sociale og økonomiske status, og hvorvidt børnene oplever, at de kommer til lægen, når de har behov for det. Børn fra de mest trængte kår er oftere til lægen end andre børn, men alligevel oplever de, at de ikke altid kommer til lægen, når de har behov for det. Samtidig oplever de også i mindre grad end andre børn, at forældrene forstår, hvad lægen siger, og at lægen henvender sig direkte til dem.
Hvis ikke vi får sundhedssystemet indrettet sådan, at alle har lige muligheder for at begå sig, bliver vi ved med at grave grøfter mellem rig og fattig i forhold til deres sundhed.Per Larsen
Formand for Børnerådet
”Undersøgelsen viser tydeligt, at det allerede fra barns ben er svært at begå sig i sundhedssystemet, hvis man ikke har et vist økonomisk eller socialt overskud. Hvis ikke vi får sundhedssystemet indrettet sådan, at alle har lige muligheder for at begå sig, bliver vi ved med at grave grøfter mellem rig og fattig i forhold til deres sundhed,” siger Per Larsen.
Undersøgelsens hovedresultater:
- 62 pct. af børnene fra laveste socialklasse har haft mindst én sygedag fra skolen den seneste måned, mens det samme gælder for 48 pct. af børnene fra middelklassen og 52 pct. af børnene fra overklassen.
- 29 pct. af børnene fra laveste socialklasse har fået medicin mod mavesmerter. Det samme gælder for 19 pct. af børnene fra middelklassen og 16 pct. af børnene fra overklassen.
- 71 pct. af børnene fra underklassen tror på, at de kan klare det, de sætter sig for, mens det samme gælder for 95 pct. af børnene fra overklassen.
- 80 pct. af børnene fra overklassen tror, de får høj livstilfredshed som voksne, mens det samme gælder for 45 pct. af børnene fra laveste socialklasse.
- 16 pct. af børnene fra laveste socialklasse er overvægtige eller svært overvægtige mod 9 pct. af alle andre børn.
- Børnene fra laveste socialklasse er oftere end andre børn utilfredse med deres vægt og deres egen sundhed.
- 5 pct. af børnene fra laveste socialklasse fortæller, at de ikke tror, deres forældre forstår, dét lægen siger. Det samme gælder for 1 pct. af alle andre børn.
- 6 pct. af børnene fra laveste socialklasse føler i mindre grad eller slet ikke, at lægen lytter til dem, mens det samme gælder for 3 pct. af alle andre børn.
Yderligere information
Souschef Lisbeth Sjørup, e-mail: lis@brd.dk